
I januar 2021, få dage før udløbet af hans første præsidentperiode, beordrede Donald Trump en omrokering i det amerikanske forsvar.
Ansvaret for USA’s samlede militære engagement i Grønland skulle overflyttes fra det amerikanske forsvars europæiske kommando EUCOM med hovedsæde i Stuttgart til USA’s nordlige kommando, NORTHCOM i Colorado Springs i det vestlige USA.
NORTHCOM har det overordnede ansvar for forsvaret af det amerikanske hovedland. Grønland skulle med andre ord i det amerikanske forsvars basale kommandostruktur skilles fra Danmark og Europa og overflyttes til amerikansk regi. Danmark og Grønland blev efter sigende ikke konsulteret.
Få måneder senere aflyste præsident Biden omrokeringen, før den havde taget effekt, men nu ventes det, at Trump igen vil beordre overflytningen – helt i tråd med hans ambition om “ejerskab og kontrol” over Grønland.
CNN var først med nyheden den 9. maj, og kilder i det danske forsvar venter nu, at ordren kommer “snart.”
Grønland og den gyldne kuppel
Samtidig har Grønland i de seneste uger fået forstærket betydning for det amerikanske forsvar i kraft af præsident Trumps såkaldte Golden Dome-projekt, der efter planen skal føre til det endegyldige uigennemtrængelige missilskjold over USA; et remake af Ronald Reagans stjernekrigs-ambitioner fra 1980’erne, bare større og bedre.
Et “systemernes system”, hvor USA og muligvis også Canada og Grønland indkapsles i et lagdelt netværk af sensorer og våbensystemer til opdagelse og nedkæmpning af fjendtlige missiler.
Et system, der sammenkæder kendte teknologier med fremtidens og sikrer amerikanerne mod trusler med installationer placeret overalt fra havets bund til de amerikanske satellitter.
Donald Trump sendte i januar et første lovforslag til behandling i Kongressen om indledende investeringer på 25 milliarder dollars (cirka 185 milliarder kroner), og 21. maj offentliggjorde han og forsvarsminister Pete Hegseth på direkte tv fra Det Hvide Hus et samlet forslag til 175 milliarder dollars (cirka 1300 milliarder kroner). Tidsrammen for kuppeletableringen lyder på cirka tre år.
Kritikerne står i kø: Projektet vil aldrig fungere, det vil true balancen mellem atommagterne, og omkostningerne vil være knusende selv for USA, lyder det, men forsvarets implementering er i gang i tæt parløb med USA’s forsvarsindustri; se eksempelvis Lockheed-Martins forslag til hurtig eksekvering.
Med kuppelprojektet vil Grønlands betydning for præsident Trumps egen succes givetvis vokse. Grønlands vigtighed som fremskudt base til varsling af indkommende missiler mod USA er allerede blomstret i takt med Ruslands og Kinas nye, hurtigere og mere manøvredygtige missilsystemer, og nu får den endnu et nøk.
Illustrationen fik vi få dage før Trumps lancering den 21. maj, hvor USA’s militære efterretningstjeneste, Defence Intelligence Agency (DIA), udsendte et farvemættet verdenskort (se øverst i artiklen) over eksisterende og forventede missilbårne trusler mod USA fra Rusland, Kina, Nordkorea og andre modstandere.
Grønland ligger centralt for flere af disse missiltrusler mod USA — herunder den aktuelle fra de russiske ubåde nær Kolahalvøen i Ruslands nordvest. Den korteste rute for et missil fra Kolahalvøen til USA går direkte over Grønland.
Hertil skal ifølge DIA nu føjes trusler fra nye generationer af interkontinentale ballistiske missiler fra Kina og Rusland, der ligeledes skal over Grønland eller nærliggende farvande for at nå deres mål i USA.
“Grønland og Canada er naturligvis centrale, og vi kan se på kortet fra DIA, at Arktis i høj grad stadig er relevant for USA’s missilforsvar,” siger Andrea Charron, der leder Center for Forsvars- og Sikkerhedsstudier på University of Manitoba i Canada, og som følger udviklingen af Trumps Golden Dome tæt.
Hun bekræfter straks Grønlands betydning: “Golden Dome kræver allierede og partnere, som præsidentens dekret også påpeger, og det gælder især Canada og Grønland. USA har altid ønsket at nedkæmpe trusler så langt fra hjemlandet som muligt, og hvis (installationer i, red.) Grønland kan sikre mere og bedre information (om indkommende missiler, red.), vil det være uhyre nyttigt,” siger hun.
Den aldrende, men stadig centrale radar på Pituffik Space Base i Nordgrønland har i årtier bidraget til USA’s early-warning-system, og Andrea Charron forudser først og fremmest, at Pituffik Space Base vil blive opgraderet, men der kan også blive tale om nye radarinstallationer måske i Østgrønland.
Canada købte i maj nye såkaldte over-the-horizon-radarsystemer for fire milliarder USD i Australien. De ser længere end de eksisterende radarsystemer og tilsvarende anlæg vil muligvis være relevante i Grønland.
De grønlandske farvande og havnen i Nuuk kan også blive inddraget til forsyning og ly for amerikanske flådefartøjer, der udrustes til nedkæmpning af missiler eller til forsvar af sensorer på havbunden i Arktis til jagten på russiske ubåde.
“Vi har ikke den slags havne i det arktiske Canada, så havnen i Nuuk kan blive yderst vigtig for forsyning og tankning,” siger Charron.
Ny situation giver ny bekymring
I Danmark bekræfter flere sagkyndige kilder, at en overflytning af Grønland fra USA’s EUCOM i Stuttgart til NORTHCOM i Colorado ud fra et rent militærfagligt synspunkt vil give god mening.
Pituffik Space Base sorterer i forvejen under NORTHCOM. Det samme gør USA’s militære samarbejde med Canada, kaldet NORAD, og de op mod 100 amerikanske jagerfly i Alaska, der står opmarcheret til nedkæmpning af kinesiske, russiske eller nordkoreanske fly og missiler på vej mod USA.
Med den ventede flytning fra EUCOM til NORTHCOM vil et angreb mod USA, der skal igennem grønlandsk luftrum eller farvand, kunne nedkæmpes fra USA uden forudgående koordination med Stuttgart i Europa.
Var den nye organisering blevet lanceret i Joe Bidens tid, havde den næppe fremkaldt bekymring i hverken Nuuk eller København, men med Trumps fortsatte ambition om overtagelse af Grønland er situationen en anden.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen præciserede for nylig regeringens ikke-lyst til at kommentere sagen. I et skriftligt svar til TV2 oplyste ministeren, at “regeringen og Naalakkersuisut er bekendt med de amerikanske overvejelser. Hvordan USA opdeler ansvar i deres egne militære kommandostrukturer er naturligvis et amerikansk anliggende,” lød det.
Meldingen kan formentlig tolkes sådan, at København og Nuuk heller ikke denne gang er blevet indbudt til forhandling om flytningen.
Nytænkning i USA
Uden for ministerens departement frygter kyndige iagttagere, at flytningen på længere sigt vil medvirke til yderligere skred i tænkningen om Grønland i det amerikanske forsvar og i de politiske kredse i Washington, så det bliver mere udbredt at acceptere præsidentens præmis: “We need Greenland for international security.”
Sikkerhedseksperten Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor ved Institut for Statskundskab på København Universitet, ser dog især den forventede flytning til NORTHCOM som led i Trump-administrationens bredere ønske om at neddrosle USA’s militære engagement i Europa og i NATO og dermed også som en ny vanskelighed for Danmark.
Han peger især på Mette Frederiksens regerings forsøg på at få NATO til at tælle det danske forsvars indsats i Arktis med i Danmarks samlede NATO-bidrag.
Forsøget har stået på i nogle år, men uden held, og “hvis USA nu trækker Grønland endnu længere ud af den europæiske kontekst, kan det godt gøre processen vanskeligere for Danmark,” siger han.
Det værst mulige scenarie
Et worst case-scenarie, der knytter sig til Donald Trumps evne til at bruge medierne i indsatsen for at overtage Grønland, blev præsenteret for mig fra centralt hold.
Donald Trump Jr.s “private” rejse til Nuuk i januar var ligesom vicepræsidentfruen Usha Vances og Trumps daværende sikkerhedsrådgiver Mike Waltzs planlagte besøg i Nuuk i marts skabt til stærke billeder.
Sidstnævnte besøg blev kun aflyst, fordi Usha Vance og Mike Waltz var ved at løbe ind i en medie-fiasko.
Worst case-scenariet er nu, at Donald Trump vil benytte flytningen af Grønlandsansvaret til NORTHCOM til en mediestærk markering eksempelvis med deployering af tropper eller fly, flådeskibe eller andet spektakulært til Grønland, mens han selv i medierne beskriver omorganiseringen som endnu et skridt til overtagelse af Grønland.
Mette Frederiksens regering vil på linje med formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og Grønlands øvrige ledere på den ene side være tvunget til at vise velvilje og samarbejdsånd.
Donald Trump vil formelt set have forstærket USA militære engagement i Grønland, præcis som Mette Frederiksen og de grønlandske ledere selv har inviteret til.
På den anden side vil både Nuuk og København være nødt til at modsætte sig præsidentens fremstilling, fordi den så åbenlyst vil være designet til at udfordre rigets sammenhængskraft.