>
Søg efter dato

2025

blog

Trump vil smelte Grønland og USA tættere sammen militært 

juni 10, 2025 • Af
 

I januar 2021, få dage før udløbet af hans første præsidentperiode, beordrede Donald Trump en omrokering i det amerikanske forsvar.

Ansvaret for USA’s samlede militære engagement i Grønland skulle overflyttes fra det amerikanske forsvars europæiske kommando EUCOM med hovedsæde i Stuttgart til USA’s nordlige kommando, NORTHCOM i Colorado Springs i det vestlige USA.

NORTHCOM har det overordnede ansvar for forsvaret af det amerikanske hovedland. Grønland skulle med andre ord i det amerikanske forsvars basale kommandostruktur skilles fra Danmark og Europa og overflyttes til amerikansk regi. Danmark og Grønland blev efter sigende ikke konsulteret.

Få måneder senere aflyste præsident Biden omrokeringen, før den havde taget effekt, men nu ventes det, at Trump igen vil beordre overflytningen – helt i tråd med hans ambition om “ejerskab og kontrol” over Grønland.

CNN var først med nyheden den 9. maj, og kilder i det danske forsvar venter nu, at ordren kommer “snart.”

Grønland og den gyldne kuppel

Samtidig har Grønland i de seneste uger fået forstærket betydning for det amerikanske forsvar i kraft af præsident Trumps såkaldte Golden Dome-projekt, der efter planen skal føre til det endegyldige uigennemtrængelige missilskjold over USA; et remake af Ronald Reagans stjernekrigs-ambitioner fra 1980’erne, bare større og bedre.

Et “systemernes system”, hvor USA og muligvis også Canada og Grønland indkapsles i et lagdelt netværk af sensorer og våbensystemer til opdagelse og nedkæmpning af fjendtlige missiler.

Et system, der sammenkæder kendte teknologier med fremtidens og sikrer amerikanerne mod trusler med installationer placeret overalt fra havets bund til de amerikanske satellitter.

Donald Trump sendte i januar et første lovforslag til behandling i Kongressen om indledende investeringer på 25 milliarder dollars (cirka 185 milliarder kroner), og 21. maj offentliggjorde han og forsvarsminister Pete Hegseth på direkte tv fra Det Hvide Hus et samlet forslag til 175 milliarder dollars (cirka 1300 milliarder kroner). Tidsrammen for kuppeletableringen lyder på cirka tre år.

Kritikerne står i kø: Projektet vil aldrig fungere, det vil true balancen mellem atommagterne, og omkostningerne vil være knusende selv for USA, lyder det, men forsvarets implementering er i gang i tæt parløb med USA’s forsvarsindustri; se eksempelvis Lockheed-Martins forslag til hurtig eksekvering.

Med kuppelprojektet vil Grønlands betydning for præsident Trumps egen succes givetvis vokse. Grønlands vigtighed som fremskudt base til varsling af indkommende missiler mod USA er allerede blomstret i takt med Ruslands og Kinas nye, hurtigere og mere manøvredygtige missilsystemer, og nu får den endnu et nøk.

Illustrationen fik vi få dage før Trumps lancering den 21. maj, hvor USA’s militære efterretningstjeneste, Defence Intelligence Agency (DIA), udsendte et farvemættet verdenskort (se øverst i artiklen) over eksisterende og forventede missilbårne trusler mod USA fra Rusland, Kina, Nordkorea og andre modstandere.

Grønland ligger centralt for flere af disse missiltrusler mod USA — herunder den aktuelle fra de russiske ubåde nær Kolahalvøen i Ruslands nordvest. Den korteste rute for et missil fra Kolahalvøen til USA går direkte over Grønland.

Hertil skal ifølge DIA nu føjes trusler fra nye generationer af interkontinentale ballistiske missiler fra Kina og Rusland, der ligeledes skal over Grønland eller nærliggende farvande for at nå deres mål i USA.

“Grønland og Canada er naturligvis centrale, og vi kan se på kortet fra DIA, at Arktis i høj grad stadig er relevant for USA’s missilforsvar,” siger Andrea Charron, der leder Center for Forsvars- og Sikkerhedsstudier på University of Manitoba i Canada, og som følger udviklingen af Trumps Golden Dome tæt.

Hun bekræfter straks Grønlands betydning:  “Golden Dome kræver allierede og partnere, som præsidentens dekret også påpeger, og det gælder især Canada og Grønland. USA har altid ønsket at nedkæmpe trusler så langt fra hjemlandet som muligt, og hvis (installationer i, red.) Grønland kan sikre mere og bedre information (om indkommende missiler, red.), vil det være uhyre nyttigt,” siger hun.

Den aldrende, men stadig centrale radar på Pituffik Space Base i Nordgrønland har i årtier bidraget til USA’s early-warning-system, og Andrea Charron forudser først og fremmest, at Pituffik Space Base vil blive opgraderet, men der kan også blive tale om nye radarinstallationer måske i Østgrønland.

Canada købte i maj nye såkaldte over-the-horizon-radarsystemer for fire milliarder USD i Australien. De ser længere end de eksisterende radarsystemer og tilsvarende anlæg vil muligvis være relevante i Grønland.

De grønlandske farvande og havnen i Nuuk kan også blive inddraget til forsyning og ly for amerikanske flådefartøjer, der udrustes til nedkæmpning af missiler eller til forsvar af sensorer på havbunden i Arktis til jagten på russiske ubåde.

“Vi har ikke den slags havne i det arktiske Canada, så havnen i Nuuk kan blive yderst vigtig for forsyning og tankning,” siger Charron.

Ny situation giver ny bekymring

I Danmark bekræfter flere sagkyndige kilder, at en overflytning af Grønland fra USA’s EUCOM i Stuttgart til NORTHCOM i Colorado ud fra et rent militærfagligt synspunkt vil give god mening.

Pituffik Space Base sorterer i forvejen under NORTHCOM. Det samme gør USA’s militære samarbejde med Canada, kaldet NORAD, og de op mod 100 amerikanske jagerfly i Alaska, der står opmarcheret til nedkæmpning af kinesiske, russiske eller nordkoreanske fly og missiler på vej mod USA.

Med den ventede flytning fra EUCOM til NORTHCOM vil et angreb mod USA, der skal igennem grønlandsk luftrum eller farvand, kunne nedkæmpes fra USA uden forudgående koordination med Stuttgart i Europa.

Var den nye organisering blevet lanceret i Joe Bidens tid, havde den næppe fremkaldt bekymring i hverken Nuuk eller København, men med Trumps fortsatte ambition om overtagelse af Grønland er situationen en anden.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen præciserede for nylig regeringens ikke-lyst til at kommentere sagen. I et skriftligt svar til TV2 oplyste ministeren, at “regeringen og Naalakkersuisut er bekendt med de amerikanske overvejelser. Hvordan USA opdeler ansvar i deres egne militære kommandostrukturer er naturligvis et amerikansk anliggende,” lød det.

Meldingen kan formentlig tolkes sådan, at København og Nuuk heller ikke denne gang er blevet indbudt til forhandling om flytningen.

Nytænkning i USA

Uden for ministerens departement frygter kyndige iagttagere, at flytningen på længere sigt vil medvirke til yderligere skred i tænkningen om Grønland i det amerikanske forsvar og i de politiske kredse i Washington, så det bliver mere udbredt at acceptere præsidentens præmis: “We need Greenland for international security.”

Sikkerhedseksperten Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor ved Institut for Statskundskab på København Universitet, ser dog især den forventede flytning til NORTHCOM som led i Trump-administrationens bredere ønske om at neddrosle USA’s militære engagement i Europa og i NATO og dermed også som en ny vanskelighed for Danmark.

Han peger især på Mette Frederiksens regerings forsøg på at få NATO til at tælle det danske forsvars indsats i Arktis med i Danmarks samlede NATO-bidrag.

Forsøget har stået på i nogle år, men uden held, og “hvis USA nu trækker Grønland endnu længere ud af den europæiske kontekst, kan det godt gøre processen vanskeligere for Danmark,” siger han.

Det værst mulige scenarie

Et worst case-scenarie, der knytter sig til Donald Trumps evne til at bruge medierne i indsatsen for at overtage Grønland, blev præsenteret for mig fra centralt hold.

Donald Trump Jr.s “private” rejse til Nuuk i januar var ligesom vicepræsidentfruen Usha Vances og Trumps daværende sikkerhedsrådgiver Mike Waltzs planlagte besøg i Nuuk i marts skabt til stærke billeder.

Sidstnævnte besøg blev kun aflyst, fordi Usha Vance og Mike Waltz var ved at løbe ind i en medie-fiasko.

Worst case-scenariet er nu, at Donald Trump vil benytte flytningen af Grønlandsansvaret til NORTHCOM til en mediestærk markering eksempelvis med deployering af tropper eller fly, flådeskibe eller andet spektakulært til Grønland, mens han selv i medierne beskriver omorganiseringen som endnu et skridt til overtagelse af Grønland.

Mette Frederiksens regering vil på linje med formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og Grønlands øvrige ledere på den ene side være tvunget til at vise velvilje og samarbejdsånd.

Donald Trump vil formelt set have forstærket USA militære engagement i Grønland, præcis som Mette Frederiksen og de grønlandske ledere selv har inviteret til.

På den anden side vil både Nuuk og København være nødt til at modsætte sig præsidentens fremstilling, fordi den så åbenlyst vil være designet til at udfordre rigets sammenhængskraft.

Først udgivet på Altinget.dk/Arktis 10.6 2025
Uncategorized

Human rights, health – and the question of a possible genocide in Greenland

juni 3, 2025 • Af

Are human rights sufficiently pursued and implemented in the health sector in Greenland? Is Greenlandic culture, language and worldviews taken into sufficent account? How is responsibily for human rights in Greenland divided between Greenland and Denmark? And how should we regard the socalled contraceptive case, where almost half of the women in Greenland in the 1960s and early 1970s had an IUD (spiral) inserted into their uterus? Did this campaign perhaps amount to actual genocide, as Greenland’s former premier Mute B. Egede claimed on Danish tv in late 2024? Miriam Cullen from New Zealand is an international human rights expert and a researcher at the University of Copenhagen. She is presently (June 2025) engaged in a first-of-its kind human rights centered survey of the Greenlandic health sector and vicechair of an expert inquiry into the human rights aspects of the contraceptives case.  In late May 2025 I interviewed Miriam Cullen on a small stage in the magnificient old library at University of Copenhagen. The full fifty minutes are available here on Youtube (the intro is in Danish, the rest in English:)

Arktisk projekt

Tak for Carsten Nielsen-prisen!

maj 14, 2025 • Af

Interview af Maja Dam tryk 12. maj 2025 i regie af Dansk Journalistforbund. Carsten Nielsen-legatet er i journalistkredse også kendt som “den lille Cavling-pris”. Den uddeles hvert år til et medlem af Dansk Journalistforbund, der har bemærket sig “ved at præge samfundsdebatten på særlig vis”. 

Martin Breum: Et selvstændigt liv med is i maven og under fødderne

Journalist Martin Breum har viet de seneste år af sit arbejdsliv til Grønland, rigsfællesskabet og Arktis og modtog i år Carsten Nielsen-legatet for sin formidling. Da han for 11 år siden sagde sit faste job i DR op for at springe ud som selvstændig, var han lige ved at fortryde. Men arbejdet på det arktiske område har givet dyb mening og fænomenale oplevelser

Martin Breum

PrivatMartin Breum i Antarktis.

“Carsten Nielsen-prisen 2025 går til et menneske, som har viet sit arbejdsliv til at dele sin viden med os alle sammen, så vi kan have en oplyst og nuanceret debat. Hele verden har for meget nylig rettet blikket mod det område, som han har befundet sig på i mere end et årti.”

Sådan lød det fra DJ’s daværende forperson Tine Johansen, da hun under delegeretmødet den 27. april uddelte det årlige Carsten Nielsen-legat til journalist og forfatter Martin Breum.

Martin Breum var vært på DR2’s Deadline i et årti, inden han i 2014 opsagde sit faste job for at springe ud som selvstændig journalist med Arktis som stofområde. Siden har han skrevet en række bøger og artikler, holdt efteruddannelseskurser, produceret dokumentarserier og holdt foredrag om det arktiske område.

Men hvordan var det at vinke farvel til sin faste hyre og opbygge en ny forretning som selvstændig? Vi har spurgt Martin Breum om hans vej fra fast til fri.

Angstprovokerende at blive selvstændig

Hvornår begyndte du at arbejde med Arktis?

“Det startede alt sammen i 2009. Mens jeg var ansat i DR, var jeg på Antarktis for at lave en tv-udsendelse om klimaforskning. Der mødte jeg nogle nordmænd, som fortalte mig om, hvad der skete i den arktiske del af verden. I en orlovsperiode fik jeg lejlighed til at skrive en bog, “Når isen forsvinder”, der udkom hos Gyldendal i 2011.

I 2014 var jeg klar til at prøve at beskæftige mig med området på fuld tid. Jeg havde set, at der blev truffet mange beslutninger, både af den danske regering og regeringerne i de arktiske lande, om udviklingen i Arktis, som ville få stor betydning for Danmark. Problemet var, der på det tidspunkt var alt for få, der vidste noget om Arktis, så der var ingen offentlig samtale eller debat om alle de vigtige sager i Arktis: Klimaet, våbenkapløbet, olien, Rusland, USA eller de arktiske folks ve og vel. Jeg så en meningsfuld opgave for mig, men det var ikke en nem beslutning. Jeg havde været lønmodtager i årtier, og det kom bag på mig, hvor skræmmende det var at sige mit faste job op.”

Hvad var det skræmmende?

“Allerede dagen efter, jeg havde sagt op, blev jeg ramt af en overvældende usikkerhed. Jeg var lige ved at løbe skrigende tilbage til DR og bede om lov til at fortryde. Det gjorde jeg heldigvis ikke, og i dag er jeg glad for det valg, jeg traf dengang.

Men for mig var det angstprovokerende at blive selvstændig: Tanken om, at det ikke ville lykkes mig at stå alene uden en institution i ryggen og fast indkomst. Det tog mig nogle måneder at komme mig over.

Jeg havde haft en udmærket løn i DR i en årrække, så det var ikke fordi, jeg var hårdt presset økonomisk. Men jeg skulle jo klare mig selv på en helt anden måde. Når man arbejder i et stort mediehus, vænner man sig til sikkerheden, man vænner sig til at have en tillidsrepræsentant, og man vænner sig til, at folk lytter og slår hælene sammen, når man ringer op og siger, at man kommer fra DR. For mig var det udfordrende pludselig bare at være mig selv. Det positive var, at det lykkedes mig at få et virkelig spændende arbejdsliv op at stå.”

Martin Breum

Hold næsen i sporet

Hvordan gjorde du det?

“Jeg var allerede i gang, fordi jeg havde skrevet en bog og efterhånden vidste en del om det arktiske. Det lyder som en floskel, men der er kun én ting at gøre, og det er at blive ved. Jeg skrev artikler, jeg rejste, og jeg skrev en bog mere. Bøger skal man ikke skrive for at tjene penge, men de fungerer som døråbnere for foredrag og for anseelse hos kunder og kilder. Det gav mig også flere jobs som fx ordstyrer, underviser på efteruddannelseskurser og andre ting. Jobs, man ikke bliver rig af, men som kan gøre det ud for en indtægt, hvis man er heldig. Jeg var privilegeret, for jeg startede ikke på bar bund som ukendt journalist. Mange vidste, hvem jeg var, fordi jeg havde været studievært på Deadline.

En anden afgørende faktor var, at jeg havde en virkelig god kollega i tv-dokumentaristen Jakob Gottschau, som jeg flyttede i kontorfællesskab med fra første dag. Han er en af mine gamle venner, og jeg vidste fra start, at vi ville lave dokumentarudsendelser om i Arktis sammen. Vi har lavet en tv-projekter sammen. Alle de aktiviteter har tilsammen gjort, at jeg langsomt begyndte at tjene penge på det arktiske.

Jeg har hele vejen følt, at jeg havde fat i noget meningsfuldt, og det er vigtigt, når man er selvstændig. Der ikke er nogen, der automatisk klapper dig på skulderen: Du skal overbevise dig selv om, at det går godt, og at dit arbejde er meningsfuldt. Også når det er opad bakke, og man ikke har tjent nogen penge i et par måneder. Så er det eneste at gøre at holde næsen i sporet og blive ved, indtil der er andre, der også ser meningen i det, man laver, og forhåbentlig så ogå køber noget, som man kan tjene penge på.”

Var muligheden for at beskæftige dig med det emne, du brændte for, den primære årsag til at blive selvstændig?

“Ja, jeg var nok optaget af Arktis af flere grunde. Jeg boede i Grønland, fra jeg var 13 til 15, og det har nok været med til at sikre motivationen. Men det arktiske område er bare virkeligt vigtigt for verdens gang, og så er det en spændende region at arbejde i. Jeg har haft nogle fabelagtige oplevelser, jeg nødig ville have været foruden.

Jeg har sejlet med isbryder til Nordpolen og sejlet på meget af det åbne vand rundt om Grønland. Jeg er fløjet til Nordpolen med Arktisk Kommando, og jeg har rejst i det arktiske Rusland. Jeg har set dele af Grønland, som de færreste grønlændere kommer til at se. Jeg har mødt fantastiske mennesker i Grønland og på Færøerne, og sammen med Jakob Gottschau lavede jeg tv med Kong Frederik på Grønland og på Færøerne, da han stadig var kronprins – og hans mor fik vi også interviewet. Det er den slags oplevelser, som gør, at man bedre tåler de mange timer ved skrivebordet i Danmark.

Jeg synes, at det er vigtigt at fortælle om den arktiske region, og det har givet dyb mening for mig. Derfor var jeg også lykkelig for at få Carsten Nielsen-legatet. Pludselig var der nogen, som ved noget om vores fag, der sagde, at mit arbejde også gav mening for dem. Så jeg siger tusind tak – det er jeg bare virkelig glad for.

Carsten Nielsen-legatet

Carsten Nielsen var Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikations grundlægger. Hvert år uddeler DJ en pris i hans navn til et medlem, der har ydet en særlig indsats – enten som en god medstuderende eller kollega, eller ved at præge samfundsdebatten på særlig vis.

Kilde: DJ

 

Glæden ved at bestemme selv

Hvad betyder det for dit arbejde, at emnet er eksploderet nu?

“Det betyder, at jeg prøver at redefinere mig selv lidt, fordi der ikke længere er brug for den samme basale formidling af sammenhængene. Nu er der mange journalister i Danmark, der beskæftiger sig med Grønland, og det vil sikkert også brede sig til resten af Arktis. Jeg vil gerne specialisere mig yderligere ved at formidle noget af al den forskning om Arktis, som kan være med til at få de daglige nyheder fra Grønland og resten af Arktis til at hænge lidt bedre sammen i brugernes hoveder.”

Hvilket råd vil du give andre journalister, der sidder med en drøm om at fokusere på et specialområde?

“Sørg for at have en eller flere engagerede sparringspartnere. Det behøver ikke være kolleger, men kan også være fagfolk, som man kan diskutere sit arbejde med – og gerne nogle, du er tryg ved og kender i forvejen. Hvilke nye vinkler er der? Hvordan prioriterer jeg? Hvordan bliver jeg skarpere og dygtigere? Hvad er vigtigt? Og hvordan sikrer vi, at det bliver ved med at være sjovt at arbejde med sagen?

Og så skal man se i øjnene, at der i mange tilfælde vil være et langt tilløb til, at det kan blive en forretning, man kan leve af.”

Hvad er du gladest for ved at være selvstændig i dag?

“Fraværet af chefer. Jeg var jo en voksen mand, da jeg sagde op, og jeg havde haft et utal af chefer gennem mange år. Nogle var dygtige, andre var mindre dygtige. Jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg havde brug for at bestemme selv og ikke være underlagt et vagtskema og skiftende chefers luner. Det siger jeg ikke for at kritisere DR, for jeg har været rigtig glad for at arbejde for DR. Jeg trængte bare anden tilværelse og et andet arbejdsliv.”

blog

Sådan kan Trumps trusler om militær annektering af Grønland måske afværges

april 22, 2025 • Af

Tirsdag i sidste uge foreslog en af Canadas førende Arktis-analytikere, juraprofessor Michael Byers, hvordan canadiske tropper kan medvirke til forebyggelse af en Trump-anført amerikansk militær overtagelse af Grønland:

“Heldigvis er der stadig tid til forebyggende tiltag. Canada og andre Nato-stater bør omgående sende små grupper af militært personel til Grønland på ‘øvelser’ med de danske styrker. Canada har allerede tropper i Letland, hvor de løser en tilsvarende afskrækkende opgave mod Rusland,” skriver Byers i avisen The Globe and Mail.

Byers, der er Canada Research Chair in Global Politics and International Politics ved University of British Columbia, minder i sin artikel om, at enhver amerikansk intervention i Grønland vil være ulovlig uden dansk og grønlandsk billigelse.

 

“Selv Mr. Trumps indirekte trusler er ulovlige, fordi FN’s Charter forbyder ‘trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed’,” skriver han.

Trumps trusler er i srid med international lov, skriver Byers

Byers opfordrer den canadiske regering og andre Nato-lande til at arbejde for en resolution fra FN’s Generalforsamling, der genbekræfter grønlændernes ret til selvbestemmelse og forbuddet mod trusler eller brug af militær magt i internationale forhold.

“En sådan resolution ville få ekstremt vidtrækkende opbakning, inklusive fra stater i det globale syd. Den ville ikke kunne blokeres af USA, da der ikke kan nedlægges veto i generalforsamlingen. Hvis Mr. Trump overvejer et træk, der vil gøre ham til international paria, vil det være passende, at han mærker lidt af presset, før han går til værket,” skriver han.

Resolut modstand?

Måske er Byers opfordring unødvendig. Måske vil Donald Trump trods alt bøje af, før han griber til militær magtanvendelse mod et andet Nato-land. Vi ved heller ikke, hvilke træk Mette Frederiksens regering og den nyvalgte ledelse i Nuuk med Jens-Frederik Nielsen i spidsen eller det hårdt prøvede dansk-grønlandske diplomati overvejer.

Men Byers er ikke alene om at tænke alle relevante scenarier igennem, også de ubehagelige, og der kan hentes yderligere inspiration fra Grønlands egen politiske verden.

Som seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier skrev i en kronik 7. april: “det er yderst tvivlsomt, at en afventende strategi vil virke denne gang. Trump er omgivet af loyalister, og der er ikke udsigt til, at hans rådgivere vil afbøde hans impulser.”

Søndergaard anbefaler ikke så vidtgående armerede træk som Byers, men en række mere offensive politiske skridt, og så skriver han: “Med Trumps vedholdende interesse i at opnå kontrol med Grønland og hans mere aggressive forfølgelse af udenrigspolitiske interesser, er der behov for en mere proaktiv dansk strategi (…) Regeringen (bør) tydeliggøre, at ethvert forsøg på at tage kontrol med Grønland vil blive mødt med resolut modstand.”

Daværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon besøgte Grønland i 2014. Foto: FN/Pressefoto

Canadisk statsbesøg

Bliver vi i Michael Byers canadiske spor, burde det være muligt hurtigt at invitere premierminister Mark Carney på besøg i Grønland. En invitation fra den nye ledelse i Nuuk ville givetvis blive vel modtaget i Canada og et besøg af Mark Carney vil sende et klart signal om Canadas opbakning til Grønland.

Canada har et erklæret mål om at øge samarbejdet med Grønland og planer om snarest muligt at åbne et konsulat i Nuuk på linje med USA’s.

Besøget kunne bruges til en lyn-åbning af konsulatet og måske til diskussion af et forsvarssamarbejde, som Byers foreslår. Canadiske tropper kunne eventuelt suppleres med franske.

Frankrigs udenrigsminister Jean-Noël Barrot tilbød allerede i januar at stille tropper til rådighed, og troppernes ophold kunne måske endda være længerevarende, hvor et nyt hold løbende afløser det forrige; sådan har amerikanske tropper gjort det i Norge.

Arktisk Kommando i Nuuk har længe samarbejdet med Canadas forsvar i Arktis; kommunikationslinjerne er på plads. Canadas og Grønlands fælles (hav)grænse blev endeligt beseglet i 2022; striden om Hans Ø er bilagt. Der er nok at bygge videre på.

Jens-Frederik Nielsen, den ny formand for Naalakkersuisut, kunne præsidere over en højt profileret, tv-egnet statsbegivenhed flankeret af Mette Frederiksen til demonstration af dansk suverænitet, dansk-grønlandsk samarbejde og fælles canadisk-dansk-grønlandsk indsats for sikkerheden i Arktis, som Donald Trump taler så varmt om.

Nordiske statsministre

Fra nordisk side springer muligheden for et nordisk statsministermøde i Nuuk i øjnene. Norden leverer afgørende militære kapaciteter til USA’s og Natos indkapsling af Ruslands atomare slagstyrke i Arktis. Det er ikke mindst denne russiske arktiske slagstyrke, USA frygter i Arktis, og en fælles nordisk front vil givetvis gøre indtryk i Washington.

De nordiske regeringer er alle i samme situation; angste for Donald Trumps vrede, men også fortørnede over disrespekten for alliancer, normer og den internationale retsorden.

Grønland har længe søgt fuldt medlemskab af Nordisk Råd. Múte B. Egede boykottede som formand for Naalakkersuisut alle møder i Rådet i protest mod Grønlands udelukkelse fra Rådets magtcentrum.

Et nordisk statsministerbesøg i Nuuk vil signalere anerkendelse af dansk suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse. Samtidig kan mødet bruges til at finde et mere konstruktivt leje for diskussionen om Grønlands plads i den nordiske familie.

Fem statsministre i Nuuk vil give et stærkt, tv-egnet moment og vil måske medvirke til at mindske Donald Trumps iver.

EU-medlemskab

Den nye ledelse i Nuuk har også mulighed for med dansk opbakning at søge genoptagelse i EU. Det står ikke øverst på dagsordenen i Nuuk i dag, men idéen blev vendt for nogle år siden i Demokratiit, Jens-Frederik Nielsens parti, og en ansøgning til Bruxelles ville illustrere Grønlands fortsat stærke tilknytning til Europa og udstille tomheden i Donald Trumps fortælling om grønlænderne, der gerne vil være amerikanere.

Grønland har siden udmeldelsen af EF i 1985 haft et fint samarbejde med Bruxelles. EU bidrager hvert år med mere end 240 millioner kroner i budgetstøtte især til Grønlands undervisningssektor, og samarbejdet udvides løbende.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen åbnede i 2024 et EU-kontor i Nuuk; det første af sin art i Arktis. Ifølge en meningsmåling fra 2024 udført af Epinion for Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Grønlands Universitet, ville 60 procent af de adspurgte i Grønland stemme ja, hvis der var folkeafstemning om genindtrædelse i EU.

Et medlemskab af EU ville i øvrigt fungere som udvidet sikkerhed for Grønland. Berlingske mindede for nylig om et særligt afsnit i Maastricht-traktaten: “Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater (…) yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik,” lyder det.

FN’s generalsekretær

Yderligere understregning af Grønlands ret til selvbestemmelse og integritet kunne måske opnås, hvis Grønland og Danmark inviterede FN’s generalsekretær António Guterres til Grønland. Her kunne Guterres ved selvsyn orientere sig om klimaforandringernes fortsatte acceleration, der er tre gange voldsommere i Arktis end på resten af kloden.

Donald Trump vil måske ikke interessere sig for generalsekretærens rejse, men det vil de amerikanske tv-stationer, og en drejebog foreligger allerede: Daværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon besøgte Grønland i 2014, hvor han sammen med blandt andre med Aleqa Hammond, formand for Naalakkersuisut, og statsminister Helle Thorning-Schmidt besøgte Uummannaq i nord og isfjorden i Ilulissat. Billeder af generalsekretæren i sælskindsdragt fra top til tå gik verden rundt.

Klimadiplomatiet kan udvides efter kendt model. I 2007 rejste statsminister Anders Fogh Rasmussen og den grønlandske formand Hans Enoksen med Tysklands kansler Angela Merkel til Ilulissat, og Connie Hedegaard var som miljøminister samme år i Ilulissat vært for ti amerikanske senatorer.

Kong Frederik og invitation til Trump

Andre har foreslået inddragelse af kong Frederik som royal ambassadør, der måske kunne gøre indtryk på Donald Trump. Kongehus-kenderen Thomas Larsen bragte idéen op her på Altinget, men advarede selv: Trump er begejstret for det britiske kongehus, men de royale fra mindre nationer har ikke nødvendigvis samme slagkraft, mener Larsen.

Rasmus Sinding Rasmussen fra DIIS foreslår i den nævnte kronik, at Danmark og Grønland skal tilbyde USA en opdatering af sikkerhedsaftalen fra 1951 med “nye forsvarsinvesteringer samt et erhvervsfremstød rettet mod amerikanske virksomheder. Udspillet bør desuden indeholde en række symbolske komponenter, der taler til Trumps forfængelighed, for eksempel ved at invitere Trump til Grønland som den første amerikanske præsident – med kongelig pomp og pragt.”

Andre, herunder Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, har foreslået flådeøvelser i Grønland med deltagelse fra de europæiske Nato-lande; flådeøvelser kunne eventuelt suppleres med invitationer til landenes forsvarschefer. Flere europæiske Nato-lande bidrager gerne til sikkerheden i Arktis og har derfor brug for øvelsessejladser – gerne i Grønland, hvor mange allerede har været på besøg – herunder en portugisisk ubåd. Øget Nato-trafik ved Grønland ville signalere øget støtte til Grønland og Danmark.

Meget er allerede i gang: Regeringen overvejer at købe lufttankningsfly, så de nye F35 jagerfly kan operere mere også i Grønland og Arktis. Måske F35-ere kan udstationeres mere fast i Kangerlussuaq, hvor der både er hangar og landingsbane til dem. Forligskredsen på Christiansborg er enig om nye flådeskibe til Arktisk Kommando, store droner til brug i Arktis med videre. På den måde formuleres der konkrete svar på Donald Trumps kritik af Danmarks militære indsats i og omkring Grønland.

Hvis vi skal lære noget af forløbet i 2019, hvor præsidentens tanker om at købe Grønland først blev kendt, må det dog nu seks år senere nok være, at hans vedholdenhed i dette tilfælde synes at være af særlig karat. Der er ikke endnu synlige tegn på, at stormen vil drive  over.

Danmark har i år og næste år sæde i FN’s Sikkerhedsråd; i maj overtager Grønland, Færøerne og Danmark formandskabet for Arktisk Råd; til juli overtager Danmark formandskabet for EU.

Danske og grønlandske diplomater udnytter sikkert allerede af alle kræfter disse kanaler til at bremse Donald Trumps Grønlands-iver, men måske kan flere bidrage. Måske er der mulighed for at trække i mere utraditionel grad på det grønlandske, de øvrige arktiske folks og det danske civilsamfund, medier og kulturliv – eventuelt som led i formandskabet for Arktisk Råd. Kongerigets program for de næste to års formandskab, der blev offentliggjort i fredags, har i forvejen stærkt fokus på de oprindelige folks status og vilkår i Arktis.

Donald Trump og hans allierede forstår ikke rigsfællesskabets natur, den grønlandske selvstændighedsproces eller den grønlandske ulyst til at blive en del af USA – uanset mange års hårdt arbejde fra det danske og grønlandske diplomati. Også i Bruxelles, London, Paris, Tokyo, Beijing og andre hovedstæder kæmper man med at forstå, hvad der foregår, og det gør det sværere for Danmark og Grønland at samle opbakning.

Måske kan de arktiske samfunds og kulturens aktører bidrage mere her – især hvis de bliver aktivt inviteret til det. Og måske kan de store udenlandske medier og tv-stationer også inddrages mere aktivt, end vi er vant til.

Jeg oplevede i Nuuk for et par uger siden, hvordan de udenlandske journalister ofte starter på aldeles bar bund i Grønland – selv dem fra BBC. I første omgang kunne de amerikanske medier måske inviteres aktivt indenfor og kobles med grønlandske og danske kolleger i nye netværk og udvekslinger; den danske medieverden har arbejdet med den slags projekter andre steder på kloden i årtier.

En første invitation kunne eventuelt stiles til Fox News.

Artklen blev offentliggjort på Altinget.dk 15.4

blog

Mens Trump tilbyder sig, forsvarer Danmark sin status som Grønlands foretrukne partner

marts 18, 2025 • Af

Regeringen indfrier i disse dage et par hede ønsker i Grønland: To centrale danske styrelser flytter medarbejdere til Nuuk. Målet er, at Grønland selv på sigt skal overtage opgaverne – og måske tage endnu et skridt mod selvstændighed.

Natten til onsdag dansk tid anerkendte Donald Trump i sin tale til den amerikanske kongres grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid.  

“Vi støtter stærkt jeres ret til at bestemme jeres egen fremtid,” sagde han. Væk var præsidentens tidligere krav om “ejerskab og kontrol”.

Mette Frederiksen mødtes med D. Trump i London 2019 – de fleste antog, at striden om Grønland nu var bilagt, men i dag fem år senere er den dybere end nogensinde

I stedet nøjedes han med et tilbud om tilslutning til USA, hvis grønlænderne ønsker det: “Hvis I vælger det, vil vi byde jer velkomne til Amerikas Forenede Stater. Vi vil sørge for jeres sikkerhed, vi vil gøre jer rige, og sammen vil vi løfte Grønland til højder, I aldrig tidligere har forestillet jer,” sagde Trump.

Plus et halvt løfte til Kongressen: “Jeg tror, vi får det; på en eller anden måde skal vi nok få fat på det.” 

Måske skifter Trump senere igen mening, måske tolkningen er for optimistisk, men her nu op til valget i Grønland på tirsdag er status tilsyneladende, at Trump forestiller sig en forhandlingsproces.

I så fald kan grønlænderne formentlig inden længe veje et lidt mere konkret amerikansk tilbud op mod en fremtid, hvor rigsfællesskabet eller et nyt form for samarbejde med Danmark skal sikre velfærden og hverdagen.

Fiskeriet er stadig Grønlands livsnerve

Her er det værd at huske, at hverdagen altid er konkret, og at valgkampen i Grønland har understreget netop denne pointe. Diskussionen om løsrivelse i Grønland kan trods stråleglansen fra alverdens tv-hold for mange grønlændere tydeligvis stadig virke lidt for luftig.  

Andre, jordnære forhold trænger sig på: Den grønlandske folkeskoles udfordringer, sundhedsvæsenets mangler og – ikke mindst – prisen på torsk.

Fiskeriet er stadig Grønlands livsnerve, mere end 90 procent af eksporten; rigtig mange familiers levebrød. Der skal fiskes, og der skal bygges skoler, havneanlæg og nye boliger. Især i Nuuk er der lige nu flere buldrende byggekraner end i hovedparten af de danske købstæder. Der skal penge i kassen, mad på bordet.  

Når vi taler om rigsfælleskabet og Donald Trumps tilbud, er det derfor værd at bide mærke i to nyheder, der hidtil har været slemt underbelyst. Her får vi et uhyre hverdagsagtigt indblik i, hvordan den danske regering vedholdende forsøger at gøre Danmark mere attraktiv for Grønland.

Fødevarer og SIRI 

  1. januar udsendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse: “Fødevarestyrelsen åbner kontor i Nuuk”. Og 7. februar kunne nyhedstjenesten Sermitsiaq.gl meddele, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) senere på året også flytter medarbejdere til Nuuk.  

Det kan synes småt, men Mette Frederiksens, Lars Løkke Rasmussens og Troels Lund Poulsens triumvirat springer her ud som det første styre i København, der  aktivt hjælper selvstyret i Nuuk med at gøre klar til hjemtagning af stadig flere af de opgaver, Danmark fortsat løser for Grønland.

Som nyhedskrog overhaler aktionen mildt sagt ikke den amerikanske præsidents tale til Kongressen, men her rækker regeringen ind i selve hjertet af selvstyre-aftalen mellem Danmark og Grønland.

Det er her, i lovgivning vedtaget af store flertal i både Folketinget og Inatsisartut, det grønlandske parlament, at man finder anvisningerne på, hvordan Grønland bør arbejde sig frem til det punkt, hvor en forhandling med Danmark om løsrivelse kan finde sted.  

Politikernes hovedpine

Der er fart på hverdagen i Grønland for tiden. Fiskeriet trives, og byggeriet er i fuld galop. Der mangler arbejdskraft af al slags, men ingen arbejdsløshed af betydning.

Ti ministre fra Nuuk, Thorshavn og København samlet til det første rigtige møde i det ny kontaktudvalg 9. juni 2022 i Müller Pakkhus i Thorshavn – et af de meget få offentligt tilgængelige foto fra et møde i det såkaldte Kontaktudvalg. Thorshavn og Nuuk inddrages stadig tættere i regeringens sikkerhedspolitiske overvejelser

De grønlandske politikeres hovedpine er, at der ikke er tilnærmelsesvis samme fart på den hjemtagning af arbejdsopgaver fra Danmark, som ifølge selvstyreloven som nævnt skulle bane vej for selvstændighed. Danmark varetager fortsat masser af praktiske opgaver for Grønland. 

Straks efter selvstyrets indførelse i 2009 hjemtog det nye selvstyre al administration af råstofferne i undergrunden: olie, gas, zink, guld, jernmalm, sjældne jordarter og så videre.

Men derefter gik processen i stå. Der er stort set intet hjemtaget siden. Især fordi al hjemtagelse ifølge selvstyre-aftalen skal finansieres af Grønland selv – oplæring, uddannelse, løn, drift, administration og så videre. 

Flere grønlandske politikere har plæderet for, at der skal to til tango, og at Danmark har et medansvar for at få hjemtagningen til at køre. Det synspunkt har der hidtil ikke været megen forståelse for på Christiansborg, men regeringen har nu tilsyneladende vendt bøtten på hovedet.  

Rekruttering af medarbejdere til SIRI’s og Fødevarestyrelsens nye enheder i Nuuk, herunder grønlandske medarbejdere, bliver nu en prioritet, og målet er klart, selvom tidshorisonten er flydende.  

Som Lasse Guldbrandsen, der er chef for Fødevare Nord; den udførende enhed i Fødevarestyrelsen, fortæller mig:

“I første omgang har vi fokus på de opgaver, vi hidtil har varetaget fra Danmark og især på kontrollen med fødevareproducerende virksomheder og fartøjer. Vi starter med et kontor deroppe, og så er tanken, at vi flytter stadig flere opgaver derop med henblik på, at selvstyret på et eller andet tidspunkt selv kan overtage opgaven, selvom vi jo ikke kan sige noget om, hvornår det kan finde sted.”

Afhængig af smidig betjening

Med valget af SIRI og Fødevarestyrelsen rammer regeringen også plet: Myndighedskontrollen med de fabrikker og fartøjer, der producerer fisk og skaldyr til eksport, står sammen med håndtering af papirerne for folk, der skal arbejde i Grønland, allerøverst på listen over de opgaver, toppolitikerne i Nuuk sukker efter at få løst i Grønland, fordi Grønlands erhvervsliv er helt afhængige af dem.  

Som Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, forklarer mig på en telefon fra Canada, hvor han er til mine-messe:

“Det virker måske som små bevægelser, men det er to områder som betyder rigtig meget for os. Cirka 12-13 procent af vores medarbejdere kommer udefra. Før var det danskere eller skandinaver, men de bliver færre og færre til fordel for folk fra Asien, så der er langt flere opgaver, der nu skal løses af SIRI, hvis det skal fungere hos os.”

Fødevarestyrelsen er aldeles afgørende, fordi fisk og skaldyr fra Grønland stadig eksporteres på grundlag af danske aftaler med EU, Kina, USA og så videre. Aftalerne kræver, at grønlandske fiskefabrikker og trawlere med produktion om bord jævnligt kontrolleres af de danske myndigheder, så køberne kan være sikre på sundhed og kvalitet.

En stor del af de færdige varer skal desuden nøje certificeres inden afskibning. De grønlandske virksomheder er med andre ord helt afhængige af smidig betjening fra Fødevarestyrelsen, som indtil nu har boet 3.500 kilometer mod syd.  

Med de nye lufthavne i Grønland opstår der også nye visioner om eksport af flybårne fisk direkte fra Grønland til restauranter i New York og Chicago; islændingene og færingerne er allerede i gang.

Skal det lykkes i Grønland, kræver det, at certificering kan finde sted i Grønland; et scenarie, der vil kræve mere omfattende forandringer, men som måske nu alligevel rykker nærmere. Regeringen har afsat syv millioner om året i fem år til at aflønne fire-fem medarbejdere på Fødevarestyrelsens nye i Nuuk; formentlig skal de dele kontorbygning med SIRI’s folk.

Regeringens ambitiøse projekt

Operationen lægger sig i forlængelse af regeringens langt mere ambitiøse projekt om at inddrage Grønland og Færøerne i sikkerhedspolitikken.  

Rusland oprustning i Arktis kræver modsvar, USA har i årevis krævet større dansk indsats i Arktis, og lederne i Thorshavn og Nuuk har længe insisteret på større indflydelse. Regeringen har følgelig givet store indrømmelser til Grønland og Færøerne.

Grønland har fået retten til at udpege Kongerigets arktiske ambassadør i modstrid med al tidligere praksis. Et udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk udvalg kører på fjerde år; her involveres toppolitikerne fra Nuuk og Thorshavn dybere i regeringens sikkerhedspolitiske værksted end nogensinde tidligere.

Sideløbende har de fået lod og del i de nye milliardtunge forsvarsforlig, og antallet af ministerbesøg i Thorshavn og Nuuk er forøget dramatisk. Ved sit seneste besøg i Nuuk tog forsvarsminister Troels Lund Poulsen endda forsvarschefen Michael Hyldgaard med. For nu blot at nævne et par eksempler.

Stilfærdig indsats 

Regeringen taler ikke disse processer op. Pressemeddelelsen om Fødevarestyrelsens nye kontor i Nuuk blev udsendt efter et centralt møde mellem minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og den tidligere formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, der i dag er fiskeriminister i Grønland.

Men i den korte tekst til offentligheden holdt Jacob Jensen sig til det basale: “Grønland og Danmark rykker endnu tættere i samarbejdet på fødevareområdet. Danmark og Grønland er enige om at styrke mulighederne for udveksling af medarbejdere. Det kan begge parter få nytte af,” lød det stilfærdigt. 

Men regeringens indsats er hårfint kalibreret med Naalakkersuisuts, det grønlandske landsstyres prioriteter, og den ligger direkte i tråd med det, Mette Frederiksen igen og igen har sagt i de seneste højspændte uger. Hun pointerer til stadighed, at rigsfælleskabet for hende ikke er en statisk størrelse, men snarere en proces.

I fuld overensstemmelse med tænkningen hos de ledende politikere i Nuuk.

Denne artikel blev først offentliggjort – i lidt andet format – på Altinget.dk/Arktis 7. marts 2025