Martin Breum

Regeringen indfrier i disse dage et par hede ønsker i Grønland: To centrale danske styrelser flytter medarbejdere til Nuuk. Målet er, at Grønland selv på sigt skal overtage opgaverne – og måske tage endnu et skridt mod selvstændighed.

Natten til onsdag dansk tid anerkendte Donald Trump i sin tale til den amerikanske kongres grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid.  

“Vi støtter stærkt jeres ret til at bestemme jeres egen fremtid,” sagde han. Væk var præsidentens tidligere krav om “ejerskab og kontrol”.

I stedet nøjedes han med et tilbud om tilslutning til USA, hvis grønlænderne ønsker det: “Hvis I vælger det, vil vi byde jer velkomne til Amerikas Forenede Stater. Vi vil sørge for jeres sikkerhed, vi vil gøre jer rige, og sammen vil vi løfte Grønland til højder, I aldrig tidligere har forestillet jer,” sagde Trump.

Plus et halvt løfte til Kongressen: “Jeg tror, vi får det; på en eller anden måde skal vi nok få fat på det.” 

Måske skifter Trump senere igen mening, måske tolkningen er for optimistisk, men her nu op til valget i Grønland på tirsdag er status tilsyneladende, at Trump forestiller sig en forhandlingsproces.

I så fald kan grønlænderne formentlig inden længe veje et lidt mere konkret amerikansk tilbud op mod en fremtid, hvor rigsfællesskabet eller et nyt form for samarbejde med Danmark skal sikre velfærden og hverdagen.

Fiskeriet er stadig Grønlands livsnerve

Her er det værd at huske, at hverdagen altid er konkret, og at valgkampen i Grønland har understreget netop denne pointe. Diskussionen om løsrivelse i Grønland kan trods stråleglansen fra alverdens tv-hold for mange grønlændere tydeligvis stadig virke lidt for luftig.  

Andre, jordnære forhold trænger sig på: Den grønlandske folkeskoles udfordringer, sundhedsvæsenets mangler og – ikke mindst – prisen på torsk.

Fiskeriet er stadig Grønlands livsnerve, mere end 90 procent af eksporten; rigtig mange familiers levebrød. Der skal fiskes, og der skal bygges skoler, havneanlæg og nye boliger. Især i Nuuk er der lige nu flere buldrende byggekraner end i hovedparten af de danske købstæder. Der skal penge i kassen, mad på bordet.  

Når vi taler om rigsfælleskabet og Donald Trumps tilbud, er det derfor værd at bide mærke i to nyheder, der hidtil har været slemt underbelyst. Her får vi et uhyre hverdagsagtigt indblik i, hvordan den danske regering vedholdende forsøger at gøre Danmark mere attraktiv for Grønland.

Fødevarer og SIRI 

17. januar udsendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse: “Fødevarestyrelsen åbner kontor i Nuuk”. Og 7. februar kunne nyhedstjenesten Sermitsiaq.gl meddele, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) senere på året også flytter medarbejdere til Nuuk.  

Det kan synes småt, men Mette Frederiksens, Lars Løkke Rasmussens og Troels Lund Poulsens triumvirat springer her ud som det første styre i København, der  aktivt hjælper selvstyret i Nuuk med at gøre klar til hjemtagning af stadig flere af de opgaver, Danmark fortsat løser for Grønland.

Som nyhedskrog overhaler aktionen mildt sagt ikke den amerikanske præsidents tale til Kongressen, men her rækker regeringen ind i selve hjertet af selvstyre-aftalen mellem Danmark og Grønland.

Det er her, i lovgivning vedtaget af store flertal i både Folketinget og Inatsisartut, det grønlandske parlament, at man finder anvisningerne på, hvordan Grønland bør arbejde sig frem til det punkt, hvor en forhandling med Danmark om løsrivelse kan finde sted.  

Politikernes hovedpine

Der er fart på hverdagen i Grønland for tiden. Fiskeriet trives, og byggeriet er i fuld galop. Der mangler arbejdskraft af al slags, men ingen arbejdsløshed af betydning.

De grønlandske politikeres hovedpine er, at der ikke er tilnærmelsesvis samme fart på den hjemtagning af arbejdsopgaver fra Danmark, som ifølge selvstyreloven som nævnt skulle bane vej for selvstændighed. Danmark varetager fortsat masser af praktiske opgaver for Grønland. 

Straks efter selvstyrets indførelse i 2009 hjemtog det nye selvstyre al administration af råstofferne i undergrunden: olie, gas, zink, guld, jernmalm, sjældne jordarter og så videre.

Men derefter gik processen i stå. Der er stort set intet hjemtaget siden. Især fordi al hjemtagelse ifølge selvstyre-aftalen skal finansieres af Grønland selv – oplæring, uddannelse, løn, drift, administration og så videre. 

Flere grønlandske politikere har plæderet for, at der skal to til tango, og at Danmark har et medansvar for at få hjemtagningen til at køre. Det synspunkt har der hidtil ikke været megen forståelse for på Christiansborg, men regeringen har nu tilsyneladende vendt bøtten på hovedet.  

Rekruttering af medarbejdere til SIRI’s og Fødevarestyrelsens nye enheder i Nuuk, herunder grønlandske medarbejdere, bliver nu en prioritet, og målet er klart, selvom tidshorisonten er flydende.  

Som Lasse Guldbrandsen, der er chef for Fødevare Nord; den udførende enhed i Fødevarestyrelsen, fortæller mig:

“I første omgang har vi fokus på de opgaver, vi hidtil har varetaget fra Danmark og især på kontrollen med fødevareproducerende virksomheder og fartøjer. Vi starter med et kontor deroppe, og så er tanken, at vi flytter stadig flere opgaver derop med henblik på, at selvstyret på et eller andet tidspunkt selv kan overtage opgaven, selvom vi jo ikke kan sige noget om, hvornår det kan finde sted.”

Afhængig af smidig betjening

Med valget af SIRI og Fødevarestyrelsen rammer regeringen også plet: Myndighedskontrollen med de fabrikker og fartøjer, der producerer fisk og skaldyr til eksport, står sammen med håndtering af papirerne for folk, der skal arbejde i Grønland, allerøverst på listen over de opgaver, toppolitikerne i Nuuk sukker efter at få løst i Grønland, fordi Grønlands erhvervsliv er helt afhængige af dem.  

Som Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, forklarer mig på en telefon fra Canada, hvor han er til mine-messe:

“Det virker måske som små bevægelser, men det er to områder som betyder rigtig meget for os. Cirka 12-13 procent af vores medarbejdere kommer udefra. Før var det danskere eller skandinaver, men de bliver færre og færre til fordel for folk fra Asien, så der er langt flere opgaver, der nu skal løses af SIRI, hvis det skal fungere hos os.”

Fødevarestyrelsen er aldeles afgørende, fordi fisk og skaldyr fra Grønland stadig eksporteres på grundlag af danske aftaler med EU, Kina, USA og så videre. Aftalerne kræver, at grønlandske fiskefabrikker og trawlere med produktion om bord jævnligt kontrolleres af de danske myndigheder, så køberne kan være sikre på sundhed og kvalitet.

En stor del af de færdige varer skal desuden nøje certificeres inden afskibning. De grønlandske virksomheder er med andre ord helt afhængige af smidig betjening fra Fødevarestyrelsen, som indtil nu har boet 3.500 kilometer mod syd.  

Med de nye lufthavne i Grønland opstår der også nye visioner om eksport af flybårne fisk direkte fra Grønland til restauranter i New York og Chicago; islændingene og færingerne er allerede i gang.

Skal det lykkes i Grønland, kræver det, at certificering kan finde sted i Grønland; et scenarie, der vil kræve mere omfattende forandringer, men som måske nu alligevel rykker nærmere. Regeringen har afsat syv millioner om året i fem år til at aflønne fire-fem medarbejdere på Fødevarestyrelsens nye i Nuuk; formentlig skal de dele kontorbygning med SIRI’s folk.

Regeringens ambitiøse projekt

Operationen lægger sig i forlængelse af regeringens langt mere ambitiøse projekt om at inddrage Grønland og Færøerne i sikkerhedspolitikken.  

Rusland oprustning i Arktis kræver modsvar, USA har i årevis krævet større dansk indsats i Arktis, og lederne i Thorshavn og Nuuk har længe insisteret på større indflydelse. Regeringen har følgelig givet store indrømmelser til Grønland og Færøerne.

Grønland har fået retten til at udpege Kongerigets arktiske ambassadør i modstrid med al tidligere praksis. Et udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk udvalg kører på fjerde år; her involveres toppolitikerne fra Nuuk og Thorshavn dybere i regeringens sikkerhedspolitiske værksted end nogensinde tidligere.

Sideløbende har de fået lod og del i de nye milliardtunge forsvarsforlig, og antallet af ministerbesøg i Thorshavn og Nuuk er forøget dramatisk. Ved sit seneste besøg i Nuuk tog forsvarsminister Troels Lund Poulsen endda forsvarschefen Michael Hyldgaard med. For nu blot at nævne et par eksempler.

Stilfærdig indsats 

Regeringen taler ikke disse processer op. Pressemeddelelsen om Fødevarestyrelsens nye kontor i Nuuk blev udsendt efter et centralt møde mellem minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og den tidligere formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, der i dag er fiskeriminister i Grønland.

Men i den korte tekst til offentligheden holdt Jacob Jensen sig til det basale: “Grønland og Danmark rykker endnu tættere i samarbejdet på fødevareområdet. Danmark og Grønland er enige om at styrke mulighederne for udveksling af medarbejdere. Det kan begge parter få nytte af,” lød det stilfærdigt. 

Men regeringens indsats er hårfint kalibreret med Naalakkersuisuts, det grønlandske landsstyres prioriteter, og den ligger direkte i tråd med det, Mette Frederiksen igen og igen har sagt i de seneste højspændte uger. Hun pointerer til stadighed, at rigsfælleskabet for hende ikke er en statisk størrelse, men snarere en proces.

I fuld overensstemmelse med tænkningen hos de ledende politikere i Nuuk.

Denne artikel blev først offentliggjort – i lidt andet format – på Altinget.dk/Arktis 7. marts 2025