Martin Breum

Selv oplevede jeg det intensiverede fokus under et seminar for særligt indbudte forskere, diplomater og andre arrangeret af den norske ambassade i København for nogle uger siden. Bag arrangementet stod også Udenrigsministeriet, de svenske og finske ambassader samt Færøerne og Grønland.

Her blev vi præsenteret for rapporten ‘Frozen Arctic‘, en foreløbig vurdering og analyse af 61 forslag til teknologiske indgreb i Arktis.

På ambassaden signalerede officielle repræsentanter fra det meste af Norden altså ivrig nysgerrighed over for en type af klima-interventioner, der stadig er omgærdet af omfattende, global kontrovers.

Tæpper på gletsjerne

En del af de 61 forslag er velkendte koncepter som skovplantning og indsamling af CO2 fra atmosfæren, mens andre forslag ifølge rapporten savner reelt hold i forsøg eller forskning.

Rapporten beskriver forslag om isolerende fiber-dækkener over smeltende gletsjere; om undervandsmaskiner, der kan lave ny is; om massive, fysiske strukturer til at bremse gletsjernes drift mod havet; om spredning af næringsstoffer i havene, der kan booste CO2-optaget, oppumpning af havvand til ny polaris og meget andet.

Analysen er udarbejdet i regi af University of the Arctic, også kaldet UArctic, et samarbejdsorgan for et stort antal universiteter med arktisk forskning — inklusive dem i Nuuk og Torshavn og seks danske.

På det nordiske seminar talte UArctics bestyrelsesformand, Frederik Poulsen, varmt for sagen. Efter hans mening er der nu brug for at parre de rette teknologier med de rette investorer – og ikke brug for yderligere politisering.

Folketingsmedlem for det grønlandske parti IA, Aaja Chemnitz, der sidder i UArctics bestyrelse, var også positiv:

“Klimaforandringerne er jo reelle. Vil vi se passivt på eller prøve at gøre noget ved sagen? Jeg synes, at svaret giver sig selv i Arktis. Vi lever med så massive forandringer, at det nogle gange handler om liv og død,” siger hun.

Aaja Chemnitz nævner  tsunamien, der i 2017 dræbte fire og gjorde bygden Nuugaatsiaq i Grønland ubeboelig. Folketingsmedlemmet mener ligeledes, at det er vigtigt at inddrage de arktiske folk, når teknologierne udvikles.

Problemerne

Politologen Nikolaj Kornbech fra forskningsprojektet ‘International Security Politics and Climate Engineering‘ ved Københavns Universitet kritiserer fortalerne for arktisk klima-engineering for at ignorere de sikkerhedspolitiske risici.

I en kommende artikel beskriver han og to kolleger en “dyb uforenelighed” mellem forestillingerne om uskyldig klima-engineering og de arktiske staters fokus på rå sikkerhedspolitik.

“Problemet er, at klima-engineering også berører alt det storpolitiske i Arktis: Økonomi, adgang til ressourcer, sikkerhedspolitik. I Arktis fylder geopolitik og konflikten mellem Rusland og Nato-landene mere og mere. Det rum, der før måske ville have tilladt afgrænset, fredelig, fælles forskning i klima-engineering har meget dårlige udsigter,” siger han.

“Vi ser stadig flere organisationer, som mener, at klima-engineering skal tages seriøst og forskningen finansieres. Men tilgangen er præget af en meget teknisk forståelse: At man bare kan undersøge de tekniske problemer, og så præsentere det hele for de politiske beslutningstagere,” fortsætter han.

“UArctics engagement viser, at man tager forskningsfeltet langt mere seriøst end for fem eller ti år siden. Ikke nødvendigvis med fuld politisk accept af klima-engineering, men med et ønske om at bidrage til en mere seriøs vurdering af de mange tiltag, som mange klimaforskere tidligere har distanceret sig fra. Det er noget nyt,” siger han.

Gardiner i fjordene

Forfatterne bag ‘Frozen Arctic’ analyserer nu videre på de 61 projekter. Hovedforfatteren John Moore fra University of Lapland står selv bag et af dem.

Moore mener, at lodrette, fleksible gardiner fastgjort til havbunden i eksempelvis isfjorden i Ilulissat, formentlig kan forhindre det varmere havvand i at trænge ind til gletsjerne i bunden. På den måde skal gardinerne bremse indlandsisens afsmeltning til gavn for hele kloden.

“De skader, klimaforandringerne vil medføre, kommer til at koste trillioner af dollars hvert år. Hvis vi kan bruge bare 100 millioner dollars til at udforske ideer, der kan mindske den udgift, vil det være en utroligt fordelagtig investering for hele planeten,” sagde Moore til mig på det nordiske seminar.

Samtidig synes pengene måske også at være indenfor rækkevidde. ‘Frozen Arctic’-projektet finansieres af Canadas udenrigsministerium, kapitalfonde og big-tech viser voksende interesse, og Bruxelles hjælper også klima-ingeniørerne på vej.

Det var nemlig EU’s Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency, der i januar åbnede den nævnte undersøgelse af, hvordan forskning i blokering af solens stråler kan ske på ansvarlig vis i Arktis – gerne uden protester som i Nordsverige.