blog

Ny tv-serie åbner nye muligheder for grønlandske politikere

maj 3, 2022 • Af

Danske tv-seere er netop nu udsat for et aldrig tidligere set Grønlands-bombardement. For politikere og andre med noget på hjerte giver det nye muligheder.

Den ny DR-series to værter: Nukaka Coster-Waldau og Mads Mikkelsen.

Først kan vi spekulere over, om en tv-serie kan fortælle hele sandheden om, hvordan Grønland og Danmark har påvirket hinanden i de seneste 300 år? Nej, naturligvis ikke, og folkene bag DRs nye tv-serie “Historien om Grønland og Danmark,” der havde premiere på DR1 for nylig, understreger da også flittigt i disse dage, at serien blot er “et bud”. 

DRs egen fortælling om den ny tv-serie er med andre ord, at andre udmærket kan have lige så vigtige udlægninger af, hvordan historien har formet sig. 

Ved forpremieren, som fandt sted simultant i Nuuk og i København, sagde DRs repræsentanter, at DR ligefrem glæder sig til den debat og kritik, som serien ventes at skubbe i gang. Umiddelbart efter hvert af seriens afsnit inviterer DR selv til debat i en halv time på DR2.  

Ikke desto mindre er der al mulig grund til at tage den ny serie fra DR dybt alvorligt. 

Der findes ikke andre institutioner i kongeriget, der med samme kraft som DR kan levere budskaber til danskerne, som bliver hørt og som per definition, fordi de kommer fra DR, accepteres som troværdige og tæt på sandheden. 

Danske tv-seere har vænnet sig til at tro på DR. Derfor lyder det måske nok beskedent og ydmygt, når DR siger, at den ny serie blot er “ét bud,” men vi skal huske, at det er det mest magtfulde bud på historien, der vil blive produceret i meget lang tid. 

Den ny serie bygger på et kolossalt budget og er produceret af DRs dygtigste tilrettelæggere, fotografer og andre fagfolk. Serien er lækkert produceret og beriget med dygtigt udførte dramatiseringer (instrueret af filminstruktør Inuk Silis Høegh, der ifølge ham selv særligt har søgt at fremhæve grønlandske perspektiver). Med dramatiseringerne gøres historien levende af skuespillere, så vi ikke bare stimuleres intellektuelt af de medvirkende historikere og arkæologer, men også påvirkes følelsesmæssigt på et dybere plan.

 Den ny serie er ikke den fulde sandhed, men den vil påvirke hundredtusindvis af danske tv-seeres forståelse af den dansk-grønlandske historie, som ingen anden tv-serie før har gjort, og som ingen anden tv-serie vil gøre i mange, mange år frem.  

Borgen oveni

Læg dertil, at over en halv million danskere i de seneste måneder hver søndag aften har fulgt DRs fiktionsserie “Borgen”. Som mange vil vide, cirkler “Borgen” i alle otte afsnit om Danmarks og Grønland aktuelle, politiske relationer: Om dansk hovmod men også voksende indblik, om grønlandsk snilde, ambitioner og afmagt, om bloktilskuddet, råstofferne og stormagternes interesser. 

Om kort tid følger så, som det også fremgik af forpremieren på DRs ny serie i sidste uge, en times tv-dokumentar om kongehusets relationer til Grønland. )Mange husker sikkert også stadig den glade tv-serie på DR “Gennem Grønland” med Nikolaj og Nukaka Coster Waldau fra 2017 – mere end 600.000 seere så det første afsnit). 

Danske tv-seere er med andre ord netop nu udsat for et enestående, aldrig tidligere set Grønlands-bombardement. 

Hvis nogen i Grønland skulle have lyst til at bidrage til danskernes forståelse af Grønland – eksempelvis for at udvide det billede af historien, som den ny DRT-serie bringer –  er det derfor svært ved at forestille sig et bedre tidspunkt end netop nu. Det usædvanlige mediefokus har med stor sikkerhed skabt en akut nysgerrighed overfor Grønlands betydning for Danmark, for den komplekse historie og for, hvad folk i Grønland mon selv går rundt og tænker. 

Blandt politikere i Inatsisartut og andre i Grønland tales der ofte om den manglende dialog på tværs af Atlanten, om danskernes uvidenhed om Grønland, om danske mediers lemfældige dækning af Grønland. Tænk blot på Múte B. Egedes meget omtalte konflikt med TV2.

For dem, der har lyst til selv at gøre noget ved de problemer, er der også netop nu gyldne muligheder.  

For formanden for Inatsisartut, eller for Vivian Motzfeldt, ny Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, eller for andre fra Grønland med noget på hjerte, vil det eksempelvis netop nu være nemmere end normalt at taletid og reel opmærksomhed i Danmark. TV-stationer, de store aviser, højskoler, foredragsforeninger m.v. vil være mere end glade for at åbne døre og spalter for grønlandske repræsentanter – og publikum har tv-serierne allerede varmet op. I juni afholdes det årlige Folkemøde på Bornholm, hvor over 20.000 danskere samles med toppolitikerne og andre meningsdannere for at diskutere politik – herunder arktisk politik og forhold af direkte relevans for Grønland. Jeg er ganske overbevist om, at Folkemødets ledelse med glæde vil byde ethvert medlem af Naalakkersuisut velkommen på hovedscenen. Grønlands politiske ledelse har aldrig tidligere optrådt på Folkemødet. 

I Danmark udnyttes interessen for Grønland flittigt. For nylig var organisationer og institutioner samlet på Christiansborg for at sikre mere undervisning om Grønland i Danmark – hidkaldt af ildsjælen Lisbeth Valgreen. Flere højskoler har haft udsolgt til ugelange kurser om Grønland. Kulturhuset Nordatlantens Brygge meldte udsolgt til en aften med de to grønlandske folketingsmedlemmer. Grønland er på hitlisten mange steder!     

    DRs nye serie fortjener al mulig opmærksomhed. Den udgør, som DR selv siger, blot ét bud på historien, og der er i disse dage enestående muligheder for at sikre opmærksomhed om andre bud og supplerende perspektiver.   

Martin Breum er journalist og har fungeret som rådgiver på to af afsnittene i “Historien om Grønland og Danmark.” Han producerer i øjeblikket en tv-dokumentar om kongehusets forhold til Grønland sammen med tv-dokumentaristen Jakob Gottschau. De to producerede i 2016 tv-serien “Rigsfællesskabets Historie” for DR. Martin Breums lydbog “Taamani Donald Trumpip Kalaallit Nunaat pisiarinialileraluallermagu” (“Da Trump ville købe Grønland”) er netop udkommet på grønlandsk, oversat og indtalt af Mariia Simonsen. Den er gratis tilgængelig på bibliotekernes “E-reolen”.

Teksten her er let revideret – teksten blev først bragt i Sermitsiaq i Grønland fredag 29. april 2022