Martin Breum

Etnisk forskelsbehandling er også i Grønland langt over den røde streg; Broberg mistede sin post som Naalakkersuisoq, landsstyremedlem for udenrigsanliggender, men han er stadig medlem af landsstyret med ansvar for Grønlands handel og erhverv. Flere iagttagere i Nuuk gætter formentlig med rette, at det især er for at dæmme op for Pele Brobergs og hans partis indhug i Grønlands mere nationalistiske vælgere, at Aleqa Hammond nu igen indrulleres i Siumut som kuglestøbende kraftværk. Siumut-toppens tænkning rækker muligvis også udover næste valg: Løsrivelsesprojektet lider under det tonstunge dilemma, at bloktilskuddet fra Danmark stadig dækker godt 50 procent af de offentlige udgifter i Grønland.

Erik Jensen har lovet, at Siumut vil fremskynde hjemtagelse af mere ansvar fra Danmark, hvis hans parti igen vinder regeringsmagten, men pengene mangler. I vælgernes øjne kan stilstanden hurtig blive betænkelig, og nye ideer og Aleqa Hammonds velkendte stridslyst kan derfor også til den tid vise sig nyttige.

Uden tøven

Erik Jensen i Nuuk og en del aktører på Christiansborg og på Slotsholmen vil huske, hvordan Aleqa Hammond som landsstyreformand flere gange uden tøven stødte frontalt sammen med Helle Thorning-Schmidts regering.

Hun argumenterede for “selvstændighed i min levetid” på et tidspunkt, hvor kun få grønlandske politikere så behov for en tidsramme om selvstændighedsprojektet. Hun åbnede for uranudvinding i Grønland i lodret strid med Helle Thornings-Schmidts og udenrigsminister Villy Søvndals gentagne men forgæves bønner og krav.

Det kostede embedsværket tre års hårdt arbejde bag kulisserne af finde et brugbart kompromis. Aleqa Hammond krævede også at blive hørt i udenrigspolitiske anliggender, der blot i det mindste vedkom Grønland; det var lang tid før den slags inddragelse af Grønlands ledere blev normen i København.

Hvad med skandalerne?

Erik Jensen siger, at han henter Aleqa Hammond tilbage i folden “for at give partiet et boost” – ingen i Nuuk har glemt, at Aleqa Hammond i 2013 høstede intet mindre end 6818 personlige stemmer ved det valg i Grønland, der bragte hende helt til tops. Det kan lyde af lidt i Danmark, men i Grønland var det et historisk resultat: Så mange stemmer har ingen anden grønlandsk politiker været i nærheden af hverken før eller siden.

Det betyder selvsagt ikke, at Hammond nødvendigvis nu kan returnere til fordums glans; det vil hun muligvis aldrig kunne. Ved valget i Grønland i april i år fik hun kun 271 personlige stemmer; det rakte end ikke til en plads i Inatsisartut, parlamentet i Nuuk. Som det fremgår af de grønlandske medier i disse dage, husker mange stadig med gru de bastante fadæser, der bragte hende til fald.

Ydmyg afstand til toppen

Men med Erik Jensens omfavnelse og genindmeldelsen i Siumut er hun nu igen frit stillet til sigte mod tillidsposter internt i sit gamle parti, opstilling ved kommunalvalg og valg til Inatsisartut, og bliver hun opstillet, vil hun vel at mærke igen kunne trække på partiets veltestede kampagnemaskine. Uden den kan det være uhyre tungt og dyrt at føre valgkamp i den vidtstrakte, tyndt befolkede nation. Det er altså ikke længere utænkeligt – omend i den spekulative ende – at Aleqa Hammond igen vil ende som kandidat til topposter internt i Siumut såvel som i Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre.

Siumut tabte regeringsmagten ved valget i april, men partiets høstede isoleret set flere stemmer end ved forrige valg; altså ikke noget egentligt katastrofalt resultat. Og der er ingen tegn på, at Aleqa Hammonds egne politiske ambitioner har lidt overlast af den tid, hun har tilbragt på mere ydmyg afstand af toppen.

Misbrug af offentlige midler

På Facebook og i kommentarsporer på Grønlands webmedier har Aleqa Hammonds genindmeldelse i Siumut som nævnt afstedkommet en heftig debat, ikke mindst på grund af to notoriske skandaler, der klæber til hendes politiske historie.

De skandaler har partiformand Erik Jensen til gengæld valgt at lægge til side, så partiet kan høste af de potentielle gevinster, Aleqa Hammond vil bringe med sig: “Det er fem år siden, det skete. Jeg ved, hvem Aleqa er, og hvem hun støtter – nemlig det grønlandske folk. Hun har en stærk identitet og profil. Jeg er overbevist om, at hun kan give os et stærkt boost med den slagkraft, hun har,” lyder hans enkle analyse.

Aleqa Hammond meldte sig ud af Siumut i 2016, hårdt presset af de to skandaleforløb. Fra 2014 blev det gradvist afdækket, at hun havde undladt at tilbagebetale mere end 200.000 kr., som Selvstyrets administration havde lagt ud for rejser til hende og hendes samlever og familie, forbrug på minibar, ferieophold i Paris og Island m.v..

Hun blev aldrig sigtet eller dømt for ulovligheder, men den politiske straf faldt prompte og hårdt: Tre af hendes egne ministre nægtede at fortsætte under hendes ledelse, og da vrede demonstranter i Nuuks gader også krævede hendes exit, måtte hun chokeret først opgive posten både som leder af landsstyret og som partichef.

Hun var forinden blevet kendt som konfronterende og hårdtslående, Grønlands første kvindelige politiske leder, et forbillede for nogle, ubehagelig og uforsonlig for andre. Kritikerne mente bl.a., at hun var alt for uopmærksom over for de smerter, som forskelsbehandlingen mellem de grønlandsksprogede i Grønland og det mindretal af borgere, der hellere taler dansk eller måske ser mere danske end grønlandske ud, kan afstedkomme.

I 2015 gav Siumuts ledelse Aleqa Hammond lov til at stille op og blive valgt til Folketinget, men da hun i 2016 blev grebet i misbrug af et kreditkort udstedt af Folketinget for i alt 12,953 kroner, krævede partitoppen, at hun opgav sin plads i tinget. (Misbruget var i mellemtiden ved en fejl i Folketingets administration sluppet ud i Ekstra Bladet).

Hammond nægtede at forlade sin taburet, i stedet meldte hun sig ud af partiet. Hun fortsatte som løsgænger, siden som folketingsmedlem frem til Folketingsvalget i 2019 for det lille grønlandske parti Nunatta Qitornai.

Ved et valg til Inatsisartut i Grønland i 2018 stillede hun op for Nunatta Qitornai, men hun fik kun 171 stemmer; ikke nok til en plads i parlamentet. Hun strøg dog ind som stedfortræder, og blev hurtigt bl.a. formand for parlamentets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Aleqa Hammond taler udmærket tysk og engelsk og trækker på en erfaring ikke bare som landsstyreformand, men også som finans- og udenrigsansvarlig. Sine hyppige communiquer på Facebook skriver hun dog næsten udelukkende på grønlandsk.

Aleqa Hammond har sjældent spildt en chance for at søge øget indflydelse; det er næppe et vildt gæt, at hun også har budt denne seneste chance for et politisk comeback varmt velkommen.