blog

Hvad mener danskerne egentlig om rigsfællesskabet?

maj 12, 2021 • Af

Glæden bredte sig på Christiansborg, da en ny meningsmåling om danskernes syn på rigsfællesskabet blev offentliggjort forleden. 

Det viste sig, at 37 procent af danskerne mener, at rigsfællesskabet skal bestå, men at det bør ændres, så Grønland og Færøerne får mere selvstyre. 27 pct. mener, at rigsfællesskabet skal fortsætte uændret. Ialt 64 pct. af de adspurgte støtter altså en bevarelse af rigsfællesskabet. 

Både fra højre og venstre side af Folketinget lød der klapsalver: ”Det glæder mig langt ind i hjertet,” sagde tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard fra de radikale til netmediet Altinget/Arktis. Lidegaard var særlig glad for de 37 procent, der ønsker at bevare men også ændre rigsfællesskabet, så Grønland og Færøerne får mere selvstyre. Det samme var SF’s grønlands- og færøordfører Karsten Hønge: “Det er efter min mening den rigtige vej at gå,” sagde han. 

Partiet Venstres grønlandsordfører Christoffer Aagaard Melson var fornøjet over det store flertals ønske om at bevare rigsfællesskabet: “Jeg er glad for at et flertal af befolkningen ligger samme sted, som vi selv gør,” sagde han til Altinget. 

Flertallet i Danmark mener altså ikke, at fællesskabet bør reformeres i så voldsomt omfang, at det går i opløsning. Målet for er primært at forandre for at bevare eller bare bevare. Færingerne og grønlænderne må gerne få “mere selvstyre”, men “mere selvstyre” er ikke nærmere defineret i undersøgelsen. Grønland har ifølge Selvstyreloven allerede rige muligheder for at hjemtage en stribe opgaver fra Danmark; måske er det blot denne eksisterende ordning, der nu kan spores en hvis opbakning til.

Der er ikke i Danmark nogen egentlig debat om de grønlandske eller færøske tanker om egentlig løsrivelse, og slet ingen debat om de hybrider eller alternativer til rigsfællesskabet, der diskuteres i Thorshavn og Nuuk. Der er derfor ingen grund til at tro, at 37 procent af danskerne pludselig har fattet interesse for tankerne om free association, langstrakt løsrivelse efter islandsk model, unionstanker eller andre af de konstruktioner, der tales om i Nordatlanten. 

Intet nyt under solen

Skal man være lidt polemisk, viser den nye undersøgelse kun en anelse nyt under solen. Lagtinget på Færøerne blev genoprettet i 1854 for at imødekomme den øgede færøske trang til selvbestemmelse. Forstanderskaberne i Grønland blev indført fra 1850’erne af beslægtede årsager; senere fulgte som bekendt landsråd, Hjemmestyre og Selvstyre. Ønsket i København har aldrig været at bane vej for selvstændige nordatlantiske stater, men at sikre, at alle rigets dele følger med tiden og fungerer godt sammen under dansk styring. 

Færøerne og Grønlands skal helst forblive en del af kongeriget, uanset at et flertal i Grønland og et svingende mindretal på Færøerne i en del årtier har talt om at udvikle suveræne stater — måske i fortsat forbindelse med Danmark, men uden for det eksisterende rigsfællesskab. Den vision har stadig kun få tilhængere i Danmark, — men dog nogle.

I den nye meningsmåling, som er foretaget af Epinion for DR og Altinget, siger  18 procent af de adspurgte, at “rigsfællesskabet bør ophøre, så Grønland og Færøerne bliver selvstændige nationer”. Det skal så sammenholdes med de 64 pct, der vil bevare rigsfællesskabet (16 procent svarede “ved ikke”, mens to procent ikke ønskede at svare). 

Sjældne tal

Tallene er værd at notere, især fordi det er så sjældent, at danskerne bliver spurgt.

Vi skal tilbage til 1999 for at finde en bred undersøgelse. Dengang foretog en række forskere anført af den nu afdøde samfundsforsker Lise Togeby fra Aarhus Universitet en magtudredning i Danmark, hvor rigsfællesskabet også sneg sig ind. 

Forskerne undersøgte, hvad danskerne mente om Grønlands og Færøernes ønske om mere selvstyre. Fra 1999 til 2002 blev 5.155 danskere fordelt på stadig nye grupper, der skulle tage stilling til følgende udsagn: ”Hvis Grønland og Færøerne ønsker selvstyre, kan de for min skyld få det med det samme.” Svarpersonerne blev ringet op: ”Er du enig, uenig eller delvist enig?”

Resultatet forelå i 2002, og det var helt entydigt. Hver fjerde måned i tre år blev en ny gruppe ringet op, og hver gang svarede 90 procent uden slinger, at de var enige i det kontante udsagn – enten helt eller delvist. 

Et overvældende flertal af danskerne mente altså i 1999, 2000, 2001 og 2002, at færingerne og grønlænderne fint kunne påtage sig selvstyre, når det passede dem. Forskerne læste også aviser og konstaterede, at der heller ikke i den politiske debat blev argumenteret imod øget selvstyre. Enigheden i Danmark var nærmest total.

Lise Togeby konkluderede: ”Tilslutningen til den formulerede påstand varierer kun mellem 90 pct. og 93 pct. Opinionen fremtræder således som meget stabil. Denne høje stabilitet afspejler formodentlig, at kun de færreste danskere interesserer sig for emnet. Der ser ikke ud til at være mange, der er bekymret over, at færinger og grønlændere vil være selvstændige. Synspunktet er, at det for så vidt er grønlænderes og færingers eget problem.”

Blandede bolcher

Lise Togeby sammenblandede på uheldig vis “selvstyre” og det at ville “være selvstændige,” men tallene var klare nok: 90 pct af de adspurgte svarede, at selvstyre måtte være øboernes “eget problem,” som Togeby lidt hånligt kaldte det. Desværre undersøgte forskerne ikke, hvad danskerne mente om egentlig løsrivelse eller statsdannelse, som flere kalder det i dag. Dog kan vi alligevel sammenligne med Epinions seneste undersøgelse. 

Dengang som nu overlader mange danskere på den ene side principielt gerne mere styring af de interne anliggender til borgerne på Færøerne og Grønland. Det er som nævnt det samme som at være enig i Selvstyrelovens indhold og i den beslægtede selvstyreordning på Færøerne. 

Det indebærer dog ikke, at de samme danskere nødvendigvis vil se positivt på en opløsning af rigsfællesskabet, selvom egentlig suverænitet eller statsdannelse i sidste ende skulle vise sig at være det store flertal af færingernes og/eller grønlændernes ønske. 

Tværtimod viser den seneste undersøgelse, at de fleste danskere stadig hælder til den gældende ordning, hvor den danske regering i yderste fald har magt, pligt og ret til at rette op på skuden, hvis noget skulle gå alvorligt galt. 

Det er ikke overraskende. Samme holdning gør sig gældende på Christiansborg på tværs af de politiske partier. Samarbejdet hen over Nordatlanten kan udmærket udvides på mange områder — f.eks. med den ny, IA-styrede koalition i Nuuk, men i Danmark vil det ske med udgangspunkt i ønsket om at bevare rigsfællesskabet. Det går både kongehuset, regeringen, forsvaret, alle de store partier og — det ved vi nu — et stort flertal af danskerne ind for. Rigsfællesskabet behøver ikke at være statisk. Tværtimod ved vi også nu, at der er folkelig forståelse for, at det må moderniseres løbende, men der er ingen appetit på at opløse det. 

1000 danskere over 18 blev spurgt. Tallene viser, at der ikke er stor forskel på, hvad kvinder og mænd i Danmark mener, eller hvad ældre og yngre danskere mener. Blandt de 27 pct., der mener, at rigsfællesskabet bør fortsætte uforandret, er der en lille overvægt af vælgere, som stemmer på borgerlige partier. Overordnet set er fordelingen af holdninger dog stort set uafhængig af køn, alder og politisk overbevisning. 

 

Først offentliggjort i Sermitsiaq 7.5 2021 – let redigeret.