Martin Breum

OULU, FINLAND: Hvis det lykkes, bliver det den korteste rute mellem Kina og hjertet af Europa, verden nogensinde har set. Og sagen bliver ikke kedeligere af, at den finske multimillioner bag mobilspillet Angry Birds spiller en afgørende rolle.

I håbet om opkobling til Kinas kolossale Silkevejsprojekt har de norske og især de finske myndigheder pustet nyt liv i visionen om en arktisk korridor direkte fra Kina til Centraleuropa. Kinesiske skibe skal efter planen losse og laste i Kirkenes eller andet sted i Nordnorge på kanten af Det Arktiske Ocean og dermed spare tusinder af sømil i forhold til ruten gennem Suez-kanalen. I Nordnorge vil skibene laste gods fra Europa og sætte varer fra Asien på tog ned gennem Finland, gennem en tunnel til Estland og videre til Europas centrum.

To missing links — cirka 500 km skinner fra Det Arktiske Ocean til Finlands eksisterende skinnenet og en tunnel fra Finland til Estland — har hidtil afskrækket planlæggerne, men klimaforandringerne og forestillingen om kinesiske penge har tilført ny energi.

Som udviklingschefen i det finske transportministerium, Risto Murto, forklarer mig: »Når vi ser de nye korridorer til Kina for os, ligger vi præcis i midten mellem Europa og Asien. Finland er ikke en isoleret ø længere. Vi forstår pludselig vores geopolitiske position på en helt ny facon.«

Finlands transportminister Anne Berner er varm tilhæner af den arktiske forbindelse. Den 1. marts modtog hun det første studie af den mulige togforbindelse til Det Arktiske Ocean fra de regionale chefer i Nordnorge og Nordfinland, og en 9. marts holdt hun pressekonference i Helsinki om sagen. Her deltog også Finlands tidligere premierminister, Paavo Lipponen, og den norske transportminister, Ketil Solvik-Olsen, var med på videolink. Få dage forinden havde Berner med sin estiske kollega offentliggjort et nyt, EU-finansieret studie af mulighederne for en tunnel fra Helsinki til Tallinn, Estlands hovedstad på den anden side af Den Finske Bugt.

Finland anser allerede sig selv for den europæiske flytrafiks gateway til Asien. Helsinki Lufthavn ligger tættere på Kina end nogen anden i EU med kun syv en halv times flyvetid til Beijing, og Finnair har netop åbnet sin syvende rute til Kina. En arktisk fragtkorridor vil yderligere binde Finland til Kina, præcis som et nyt high-speed bredbåndskabel fra Finland til Asien i havet langs Ruslands nordkyst.

IT-selskabet Cinia, der er 77,5 procent ejet af den finske stat, søger i øjeblikket kinesisk og anden finansiering til IT-kablet, der skal nedbringe transfertiden for fremtidens 5G-datastrømme mellem Europa og Asien, og den finske regering fungerer, ifølge Risto Murto fra transportministeriet, som projektets diplomatiske formidler. Intet er nemt: Af sikkerhedsmæssige årsager skal der føres ikke ét, men to kabler, det andet russisk, så alle kan være sikre på ubrudt data-flow, men finnere er vant til at forhandle med Rusland.  

Ambitionerne er omfattende. Selv fra toppen af det 40 meter høje pariserhjul ved havnen i Helsinki kan jeg ikke se til Tallinn. Det er 15 frostgrader, høj sol, luften er skarp som glas, men Den Finske Bugt er mere en 80 km bred, og den tunnel, der skal bygges med kinesiske penge, bliver i givet fald verdens længste.

Flere end 23.000 mennesker rejser dagligt mellem Helsinki og Tallinn. Helsinkis havn er ifølge finske opgørelser den travleste passagerhavn i verden, og de første tegninger til en fast forbindelse fra Helsinki til Tallinn er fra 1800-tallet. Både regeringen og det finske erhvervsliv ser nu en tunnel som et naturligt hop ind i fremtiden — uanset at anlægsprisen anslås til mere end 15 milliarder Euro.

Regeringen i Helsinki har ikke formelt skrinlagt tanken om et delvist EU-finansieret, regeringsbåret tunnelprojekt, hvor skatteborgerne hænger på ansvaret, men et sådant vil have lange udsigter, og som Risto Murto fra transportministeriet siger: »Der kan ikke være to konkurrerende tunnelprojekter.« Regeringen synes i stedet tilbøjelig til at overlade initiativet til et privat konsortium, der i et par år har forfulgt visionen med høj cigarføring.    

Konsortiet og jagten på kinesisk kapital ledes af multimillionæren Peter Vesterbacka, en hurtigttalende, finsk start-up entreprenør og opfinder af Angry Birds, et farverigt mobilspil med global success:

»Jeg regner med, at kinesiske investorer vil dække to tredjedele af omkostningerne, mens nordeuropæiske pensionskasser formentlig vil klare det meste af resten«, siger han. Vi mødes på hans spartanske kontor i We+, et kinesisk-ejet share-space kontorkompleks for funky start-ups i en nedlagt kabelfabrik på Helsinkis havnefront. Peter Vesterbacka optræder konsekvent i sweatshirt med Angry Bird-motiv, han pendler til Kina flere gange om måneden og er i færd med at lære sig mandarin.

Peter Vesterbackas tunnelselskab, Finest Bay Development, danner konsortium med to af Finlands største entreprenørselskaber, Fira og Poyry. Sidstnævnte kendes bl.a. for verdens hidtil længste tunnel, Saint Gotthard, der løber 57 km under de schweiziske alper. Jeg spørger, om EUs pengekasser skal involveres i Tallinn-tunnelen:

»Nej, absolut ikke,« siger Vesterbacka. »Vi kan ikke vente på, at resten af Europa får taget sig sammen, før vi rykker. Vi regner med at åbne tunnelen den 24. december 2024.«

Peter Vesterbacka hævder, at hans kontakter blandt kinesiske investorer øjner en god forretning, især fordi Tallinn-tunnelen kombineres med massive bolig- og erhvervsbyggerier, ikke mindst på en kunstig ø i Den Finske Bugt, hvor tunnelen skal trække luft. Planen lyder på to parallelle, men adskilte tunneller, én til tog i begge retninger og én til anden trafik, hver af dem 17 meter i diameter. Den kunstige ø vil være én kvadratkilometer stor og opført af udskrab fra tunnelbyggeriet, bilfri, øko-venlig, fyldt med skyskrabere, boliger og arbejdspladser til 50.000 mennesker.

Peter Vesterbacka vil ikke navngive specifikke, kinesiske investorer, men han har ofte optrådt i selskab med byggekyndige gæster fra Kina, og regeringen i Helsinki synes at tro ham, når han fastholder, at forhandlinger er i gang:

»Vi sigter på de organisationer, der i forvejen deltager i finansieringen af the Belt- and Road Initiative,« siger han. »I Kasakhstan opfører de infrastruktur for 50 milliarder euro som led i processen«.

Skeptikerne hævder, at Kinas præsident Xi Jinping med sit Belt and Road Initiative meget bevidst arbejder på at erstatte USAs globale dominans med en langt mere sino-centrisk verdensorden. Andre ser initiativet som ét stort, venligtsindet byggeprojekt.

Diskussionen er også relevant her i landet: China Railway Group Ltd., en af verdens største bane-entreprenører, var i efteråret 2017 tre gange i Helsingborg for at se på en tunnel mellem Danmark og Sverige. Den finske formand for det internationale Arctic Business Council, Tero Vauraste, der optrådte i Udenrigsministeriet i København i december, anbefalede i den grønlandske avis Sermitsiaq for en uge siden, at hele Arktis omfavner Kina, herunder Kinas interesse for den nye, finske korridor: »Vi skal ikke opfatte Kina som en fjende, men som en investor som alle andre,« siger han.

Peter Vesterbacka i Helsinki er enig: »Verdens fokusskift til Asien sker superhurtigt lige nu. Det er der, væksten finder sted, og Finland ligger perfekt til at tage del i den,« siger han.

Han nærer ingen bekymring for, at Kina vil misbruge sin indflydelse på Tallinn-tunnelen, et vitalt stykke infrastruktur, til politiske formål: »Næh, hvorfor skulle de det? Hør nu her: Vi start-up’ere er ikke så bekymrede for, om verden går under i morgen. Og hvis den gør, så må vi jo forholde os til det,« siger han.

Andre hævder, at de finske ledere nu udgrænser kritik af undertrykkelsen i Kina. Da syv EU-lande, herunder Finlands naboer Sverige og Estland, sidste år valgte at protestere over Kinas repressive adfærd over for menneskerets-advokater, stod Finland uden for. Den finske parlamentsformand, der besøgte Kina i 2015, nægtede også at diskutere undertrykkelsen i Kina med sine værter.  

I provinshovedstaden Oulu på kanten af Den Botniske Bugt er temperaturen faldet til minus 26, men fornøjelsen ved udsigten til en ny arktisk forbindelseslinje til Kina fejler ikke noget: »Det er ekstremt interessant for os. Det vil bringe mængder af trafik i vores retning og nye muligheder for eksport til Asien. Finland vil indtage en helt ny rolle mellem Asien og Europa,« siger Pauliina Pikkujamsa fra BusinessOulu, en lokal erhvervsorganisation.  

Nordfinland myldrer med rensdyr og falske julemænd, men det er også her, at 2000 ingeniører bemander Nokias højteknologiske udviklingscenter, verdens første testanlæg for førerløse skibe er åbnet i Den Botniske Bugt, og videre mod nord produceres specialstål af finsk jernmalm, papir og papirmasse af træ fra de finske skove. Kinas import af finsk papir og teknologi rækker langt tilbage. Kinas Sunshine Kaidi New Energy Group vil investere stort i nye anlæg til biobrændsel her, og mineselskaberne i Nordfinland udvinder råstoffer, der vil have Kinas varme interesse: guld, kobber, lithium, uran, kobolt, zink, nikkel m.m.

Skeptikerne fastholder, at de manglende 500 km jernbane til Det Arktiske Ocean næppe bliver bygget snart. Men Peter Vesterbacka antager, at Norge vil pumpe oliepenge i banen; andre taler om kinesiske penge, Norges transportminister har vist interesse, den norske kongefamilie besøgte Oulu sidste år og talte om arktisk samarbejde.

Men Risto Murto fra transportministeriet i Helsinki fastholder, at anlægsarbejder tidligst skal ventes i 2030. »Fremdriften afhænger af klimaforandringerne, og væksten i den internationale cargo-trafik på den nye sejlrute nord om Rusland er vanskelig at spå om,« siger han.

Det politiske tryk vil dog næppe ophøre. Kina er allerede Finlands næststørste handelspartner uden for EU – kun overgået af Rusland. Præsident Xi Jinping tilbragte to dage i Finland i april 2017; hans eneste stop-over på vej til samtaler med den nyindsatte Donald Trump i USA. To pandaer udlånt af Kina er netop udsat i Helsinkis zoo som del af Kinas panda-diplomati. De 3000 kinesere, der studerer på Finlands universiteter, gør Kina til den næststørste leverandør af nyt ungt talent efter Rusland, det kinesiske nytår fejres hvert år med en festival i Helsinki – og så videre.

Som Tero Vauraste fra Arctic Business Council siger til den grønlandske avis Sermitsiaq: »Kina er en vigtig spiller i det pan-arktiske område, og vi vil se Kina engageret og involveret i mange projekter og sammenhænge fremover. Det kan vi ikke undgå – og forresten heller ikke undvære«.

Dette indlæg optrådte i redigeret form i Weekendavisen 2. marts 2018