blog

Grønlands forfatningsudkast bliver det første detaljerede bud på et uafhængigt Grønland

februar 7, 2023 • Af

Grønlands første og hidtil eneste Selvstændighedsminister Suka K. Frederiksen (tv) med den første formand for Grønlandsforfatningskommission Vivian Motzfeldt i 2017 (Foto: Grønlands Selvstyre).

Det begyndte i Nuuk en grå lørdag i november 2016.

Mødet var hasteindkaldt, publikumsrækkerne pakket til sidste stol. Udenfor i mørket foran Inatsisartut, det grønlandske parlament, lå bunker af våd sne, men stemningen i parlamentssalen var glædesfuld og varm.

Det hele kulminerede, da de fleste af parlamentsmedlemmerne til sidst spontant sprang op og klappede.Efter mere end ti års tilløb havde et flertal stemt i flok: Grønland skulle have sin egen forfatning. Under forhandlingerne havde den politiske veteran, tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen ligefrem læst højt af ‘Sinnattugaq’, ‘En grønlænders drøm’ af Mathias Storch, Grønlands første roman fra 1914:

“Døren er nu åben, træd indenfor og begynd arbejdet. Den, der arbejder, får sin løn med Guds nåde.”Kritikerne advarede om, at det gik for hurtigt. Detaljerne var ikke på plads, sagde de, men det stoppede ikke processen. En måned forinden havde en ny koalitionsregering i Nuuk forklaret pointen i sit regeringsgrundlag:“Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed, og denne proces kræver ikke alene politisk stabilitet, men også national samling. Parterne er enige om at fremføre forslag til en ny forfatning ved udgangen af denne valgperiode.“

Helt så hurtigt gik det ikke, men nu sker det angiveligt: Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, har meddelt, at den grønlandske forfatningskommission, nedsat i 2017, sigter efter at levere et udkast til Grønlands fremtidige forfatning 1. april i år.

Går det som planlagt, kan vælgerne i Grønland og alle andre se frem til det første konkrete og samlede bud på, hvilken slags land der sigtes mod, når man i Grønland taler om uafhængighed, løsrivelse og statsdannelse.

Hvem vil være de naturlige statsborgere i det frie Grønland? Hvilken relation vil Grønland have til Danmark? Hvad med sproget? Vil private kunne eje land, eller vil alt land stadig tilhøre fællesskabet? Får naturen særlig status? Hvordan skal landet regeres, forsvares og forvaltes?

Delte meninger i Grønland

Kritikere i Grønland, herunder Grønlands gamle liberale parti Atassut, har stemplet forfatningsprocessen som dyr og overflødig. Atassut ser gerne, at rigsfællesskabet med Danmark fortsætter, og partiet trak sig helt ud af forfatningsarbejdet i 2021. Andre hylder til gengæld forfatningsprojektet som helt centralt for afklaring af Grønlands egne mål og værdier.

Erik Jensen, formand for Siumut, Grønlands for tiden næststørste parti, og viceformand for Grønlands regerende koalition, lød begejstret, da jeg mødte ham til Naalakkersuisuts nytårskur i København i forrige uge:

“Det gælder om at få befolkningen inddraget og debatten i gang om, hvordan landet skal styres fremadrettet. Vores partis program er jo, at vi skal blive selvstændige og herrer i eget hus. Det er den store ambition og en del af målsætningen med det her. Vi har store udfordringer i Grønland, og vi skal træffe de rette beslutninger på det rette tidspunkt, men vi tænker langsigtet,” sagde han.

Arbejdet med den nye forfatning

Stort set intet om indholdet af Forfatningsudkastet er endnu sluppet ud. Arbejdet er i perioder gået rigtigt stærkt, det er alt, vi ved. Først når udkastet formelt er overdraget til Naalakkersuisut, vil offentligheden blive inddraget, og forfatningsudkastet sat til debat i Inatsisartut.

Hvad der herefter skal ske, er ikke klart, men at dømme ud fra den hidtidige politiske debat i Grønland, er det ikke de ledende politikeres plan, at en færdig grønlandsk forfatning nu snarest skal til folkeafstemning, vedtages og sættes i kraft.

På Færøerne rumlede Lagtinget i årene frem mod 2018 med planer om en færøsk forfatning, der skulle fungere i parallelløb med den danske grundlov. Den daværende Lars Løkke-regering mente længe, at det ville være i strid med grundloven. Flere udkast måtte revideres før de danske jurister var tilfredse, nye vanskeligheder opstod i Thorshavn, og Færøerne har stadig ingen egen forfatning.

I Grønland kender man selvsagt de færøske vanskeligheder, og debatten hidtil tyder ikke på, at en fiks og færdig, vedtaget og ikraftsat grønlandsk forfatning nu vil være sigtet på den korte bane. Et forfatningsudkast vil muligvis inspirere til udvalgte forandringer i forholdet til Danmark, men næppe til et parløb eller opgør med den danske grundlov i nærmeste fremtid.

Det nye vil være, at Grønland nu, hvis alt går som planlagt, i fremtiden vil have egen forfatning mere eller mindre klar til ikrafttrædelse den dag, oprettelse af en uafhængig grønlandsk stat måtte blive aktuel. Det er tilhængernes håb, at det vil styrke uafhængighedsprocessen.

Et lovgrundlag i tråd med grønlandske værdier

På Christiansborg vil forfatningsudkastet næppe skabe tumult. Siden Selvstyrets indførelse i 2009 har det stået Grønland “frit for at indlede en forfatningsforberedende proces,” som det hedder i Selvstyrelovens bemærkninger. Tunge problemer opstår først, hvis forfatningsudkastet ophøjes til lov, og den danske grundlov udfordres. Det er der som nævnt næppe udsigt til, uanset at mange i Grønland har et problem med grundloven.

Rigets reviderede grundlov fra 1953, der afsluttede kolonitiden og gjorde Grønland til en del af Danmark og grønlænderne til danske statsborgere, blev født ved folkeafstemning i Danmark, men uden folkeafstemning i Grønland.

Siden har utilfredsheden gæret, og i 2004 var den daværende formand for partiet Inuit Ataqatigiit Josef ‘Tuusi’ Motzfeldt blandt de første til at formulere ønsket om en grønlandsk forfatning:

“Det grønlandske sprog, vor identitet, rådighedsret til landet og vor kultur nyder ikke direkte beskyttelse i den danske grundlov. Det grønlandske folk skal derfor have egen grundlov frem for et forfatningsmæssigt lovgrundlag, som vi føler at have til låns fra Danmark. En grundlov for os som giver udtryk for det grønlandske folks identitet – såvel indadtil som udadtil,” skrev han.

Knaster i kommissionsarbejdet

Forfatningskommissionen består af folkevalgte politikere, der har trukket på nogle få akademiske eksperter, herunder den islandske ombudsmand (Island, der fik egen grundlov i 1874, løsrev sig endeligt fra Danmark under 2. verdenskrig og betragtes på mange måder som foregangsland i Grønland).

Forfatningsprojektet har undervejs været plaget af kontroverser og regerings- og personudskift. Af de oprindelige syv kommissionsmedlemmer er der ingen tilbage, og sekretariatet er tilsvarende forvandlet. Mandatet fra 2017 måtte skrives om, og et kontroversielt forslag om løn og embedsbolig til formanden fik for en tid arbejdet til at grundstøde. I januar 2022 blev den tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist udpeget til formand for Forfatningskommissionen, men han trak sig efter mindre end fire måneder, angiveligt i frustration over manglende fremdrift.

Kuupik Kleist, tidl. formand for Naalakkersuisut, trak sig fra formandsstolen i forfatningskommissionen efter knap fire måneder. Foto: Marc Jacobsen

I sidste uge kunne nyhedsmediet Sermitsiaq.ag så fortælle, at Naalakkersusisut har mistanke om misforvaltning af Forfatningskommissionens finanser, og en revisionsundersøgelse vil nu løbe parallelt med kommissionens afsluttende arbejde.

Forfatningskommissionen har arbejdet på grønlandsk (med tolk til den islandske rådgiver), men forfatningsudkastet og den medfølgende betænkning udkommer ifølge sekretariatet i Nuuk på både grønlandsk og dansk.

Forfatningskommissionen har før overskredet en deadline, men denne gang er givetvis anderledes. Naalakkersuisut har ikke afsat penge til mere arbejde i Forfatningskommissionen på Finansloven for 2023. Slutspurten gennemføres på resterne fra 2022.

Denne text blev offentliggjort første gang på Altinget / Arktis 30. januar 2023