Martin Breum

De færreste danskere har formentlig nogensinde hørt om “free association,” men i Grønland får denne sjældent anvendte politiske konstruktion i disse dage ny vægt som en mulig afløser for rigsfællesskabet.

“Fri association er ikke løsningen på alting og heller ikke nødvendigvis en super positiv ting, men vi kan få mere, end vi har i dag,” sagde Kleist. Han nævnede udsigten til medlemskab af FN og Arktisk Råd og mulighed for at optræde under grønlandsk flag ved OL.

Andre talte om, at grønlændere måske kan bevare dansk statsborgerskab, adgang til danske hospitaler med videre. Flere påpegede, at muligheden for fri association med andre stater, herunder USA, også foreligger, men ingen pegede mere vedholdende i den retning.

Snydt i 1952

Qivioq Løvstrøm, forsker og underviser fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, angreb forestillingen om, at grønlænderne ønskede at blive danske, da Grønlands Landsråd i 1952 sagde ja til at lade Grønland indlemme som et amt i Danmark og dermed få afsluttet Grønlands kolonistatus.

Ønsket var ikke at blive som danskere, men “at blive behandlet som mennesker med samme rettigheder som danskerne,” sagde Qivioq Løvstrøm.

Som Mininnguaq Kleist og flere andre på talerstolen fastholdt hun, at afkoloniseringsprocessen i Grønland i 1952 og i det videre forløb i FN, hvor indlemmelsen af Grønland i kongeriget blev anerkendt som afvikling af Grønlands kolonistatus, var præget af dansk manipulation og disrespekt for grønlændernes rettigheder.

Hun og flere andre, herunder juristen Guðmundur Alfreðsson, mener især, at Grønland blev snydt for muligheden for at vælge fri association; en mulighed, som alle kolonier ifølge FN’s purunge regelsæt havde ret til som en af tre muligheder for at få afsluttet de koloniale trængsler.

Danmarks tilbud til Grønland i 1950’erne lød kun på ja til fuld integration i kongeriget eller den fuldstændige løsrivelse fra Danmark, og det har længe været et varmt tema i grønlandsk politik, at muligheden for fri association ikke blev præsenteret for Landsrådet, selvom den danske regering til fulde kendte FN’s regelsæt. En kritisk konference om forløbet, arrangeret af partiet Naleraq, finder sted i Nuuk 5. juni – på Grundlovsdag.

Islandsk advarsel og færøske erfaringer

På onsdagens konference advarede Guðmundur Alfreðsson, den islandske jurist, om, at Danmark måske vil forsøge at bruge en aftale om fri association til at fastholde et uafhængigt Grønland, længere end Nuuk vil ønske. Dilemmaet kan opstå, forklarede han, hvis en aftale om fri association indgås for så lang en årrække, at det hindrer Grønland i at kappe den sidste forbindelse til Danmark, når Grønland ønsker det.

“Fri betyder både frihed til at indgå og frihed til at forlade en aftale,” huskede han på. Alfreðsson anbefalede også, at Grønland forud for forhandlinger med Danmark gør sig klart, præcis hvilke ønsker, Grønland har, og at Grønland fra start “beder om mere end I forventer at få”.

Det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaale advarede de grønlandske deltagere mod at tro for meget på Danmarks gode vilje – hvis overhovedet.

I 2000 sad Skaale som færøske embedsmand med, da Færøerne forhandlede med Poul Nyrup Rasmussens regering om selvstændighed for Færøerne i en model, som færingerne ifølge Skaale selv betegnede som fri association.

I Skaales udlægning undlod Poul Nyrup Rasmussen med fuldt overlæg at svare direkte nej på Færøernes tre hovedønsker, mens han til gengæld bevidst svarede så undvigende og billigt ja, at det samlede tilbud blev for ringe til, at det gav mening at bringe tilbuddet til folkeafstemning på Færøerne.

Eksempelvis bad færingerne om at få nedtrappet bloktilskuddet fra Danmark over 15 år efter løsrivelsen; Poul Nyrup tilbød kun nedtrapning over fire år.

Forhandlingerne endte i dramatisk sammenbrud. De færøske politikere slikker stadig sår, og onsdag gav Sjurdur Skaale et råd videre til Grønland: “Danmark sagde aldrig nej til noget 100 procent, men færingerne var splittede, og så gik det ikke at samle et flertal,” sagde han. Lidt for mange færinger var ganske enkelt bange for, at de personligt ville blive dårligere stillet økonomisk.

“Færingerne følte sig ikke alvorligt undertrykt, og mange var ikke villige til at betale en personlig pris, så det hele endte med ingenting,“ sagde Skaale og pegede på Grønlands dilemma: Bloktilskuddet fra Danmark dækker fortsat mere end halvdelen af Naalakkersuisuts, den grønlandske regerings, løbende udgifter.

Penge og krig

Advarsler lød også fra to veteraner, den tidligere toppolitiker Aqqaluk Lynge og den tidligere chef for Grønlands centraladministration Kaj Kleist.

Lynge, der ikke længere argumenterer for Grønlands uafhængighed, pegede på krigen i Ukraine, stormagternes rivalisering i Arktis og især USA’s voksende fokus på Grønland – inklusive Donald Trumps købstanker fra 2019.

Han anbefalede et sagte tempo frem for hurtig drift mod selvstændigheden, og Kaj Kleist mindede ligesom Sjurdur Skaale om det danske bloktilskuds betydning for Grønlands økonomi; en advarsel, som de to medlemmer af Inatsisartut, Kuno Fencker fra Siumut, og Pele Broberg, formand for partiet Naleraq, dog ikke lod sig anfægte af.

Begge fastholdt, at Grønlands statsdannelse bør forfølges hurtigere, end der indtil videre er lagt an til. Kuno Fencker forklarede, at han ikke ville præsentere sine mere specifikke ønsker til en aftale med Danmark om fri association, fordi han frygter, at det vil svække Grønlands position i de forhandlinger, han og andre grønlandske politikere mener snart bør indledes.

Kontroversiel forskning

Konferencen var arrangeret af DIIS og den sikkerhedspolitiske tænketank Nasiffik på Grønlands Universitet. Forkortede udgaver af DIIS-analyserne om fri association er oversat til grønlandsk og kan nu læses på Grønlands Universitets hjemmeside.

Primus motor bag projektet, seniorforsker på DIIS Ulrik Pram Gad, delte forud for konferencen sin egen analyse med offentligheden: “Mit bud er, at før en grønlandsk forfatning bliver sendt til folkeafstemning, vil de grønlandske politikere have forhandlet en aftale klar om fri association. Formentlig med Danmark – hvis Danmark er velvilligt indstillet,” skrev han i Politiken.

På Christiansborg har interessen for fri association som antydet i Rasmus Jarlovs tweet dog hidtil været ringe. Kun Alternativet har eksplicit udtryk tiltro til modellen.