Nuuks nye lufthavn skærper den nationale stolthed i Nuuk, men skeptikerne frygter milliardregningen
december 9, 2024 • Af Martin Breum
Festfyrværkeri i Nuuk centrum – En salut for den ny lufthavn og en lys fremtid. Foto: Klaus Holsting
En tredjedel af Grønlands indbyggere bor i Nuuk. Det er Grønlands absolutte kraftcenter.
Her formes fremtiden, her bor den politiske og økonomiske elite, og nu breder byen med sin funklende nye lufthavn for alvor armene ud mod resten af verden.

Første store fly fra København til Nuuk nogensinde! Grønlands hovedstad har fået sin internationale lufthavn. Foto: Klaus Holsting.
Den stærkt udvidede lufthavn i Nuuk og den tilsvarende, der åbner i Ilulissat i Nordgrønland i 2026, er de største anlægsprojekter i Grønlands historie, og i det offentlige billede spiller det kun en mindre rolle, at Danmark undervejs har overtaget ejerskabet til 33,3 procent af Kalaallit Airports International A/S, selskabet bag lufthavnene (som siden har skiftet navn til Greenland Airports).
Resten ejes af det grønlandske selvstyre, og selvtilliden i Grønland har med den vellykkede åbning i Nuuk i sidste uge fået et endnu et skud vitaminer.

Mute B. Egede formanden for Naalakklersuisut i den ny lufthavn flankeret af Lars Løkke, Nikolaj Wammen og th. Erik Jensen, Grønlands finansansvarlige og Mute B. Egedes regeringspartner. Foto: Klaus Holsting.
Landingsbanen ved den nye, luftige terminal i udkanten af Nuuk er efter seks års dynamitbuldrende anstrengelser forlænget til 2200 meter, så også store, langtrækkende fly nu kan svinge sig ned på asfalten.
Flyrejsende fra udlandet til Nuuk har hidtil været tvunget til først at lande på den gamle amerikanske base i Kangerlussuaq tæt på indlandsisen for så at fortsætte med mindre fly til Nuuk.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) beskrev pointen set fra Danmark, da den røde silkesnor blev klippet i København:
“Nu tager det jo ikke længere tid end en togrejse til Aalborg,” sagde han og satte et stykke af den røde silkesnor i brystlommen til ære for fotograferne.
Aftalen forhindrede et kinesisk engagement i lufthavnene.
Selvstyret i Nuuk havde inviteret seks særligt udvalgte entreprenørselskaber til at byde på det store byggeri, herunder China Communication Construction Company Ltd., et af verdens største.
Trump-administrationen i Washington luftede sin stærke uro over denne potentielle kinesiske stjernerolle i Grønland direkte overfor daværende forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V), så Lars Løkke Rasmussens finansierings-pakke løste flere problemer på én gang.
Pakken blev snart fulgt af et farvel til CCCC, og den sparer nu desuden Grønland for store renteudgifter.
Aftalen med Danmark fik daværende landsstyreformand Kim Kielsens koalition i Nuuk til at implodere. Partiet Naleraq mente, at Danmark på urimelig vis fik lov at købe sig til ny indflydelse i Grønland, og der var vrede demonstranter i Nuuk, men i Lars Løkke Rasmussens optik er lufthavnene et eksemplarisk eksempel på, hvordan Grønland og Danmark bør arbejde sammen:
“Vi har på alle måder en interesse i at få skabt en mere bæredygtig grønlandsk økonomi, og det gælder uanset, om man har et perspektiv, der hedder fuldstændig grønlandsk selvstændighed eller et fortsat rigsfællesskab. De to kan forenes i, at jo mere bæredygtig Grønland er, jo bedre er det for alle,” fortalte han mig, før vi lettede.
Klapsalver
I luften var der champagne og klapsalver også fra de dyre rækker, hvor Lars Løkke Rasmussen, finansminister Nicolai Wammen (S), tidligere departementschef i statsministeriet Christian Kettel og mængder af andre VIP’s deltog i festen.
Ved landing i Nuuk hujede hundreder af byens borgere fra skråningen uden for lufthavnen, og alt blev transmitteret live på grønlandsk tv — bortset fra selve landingen, det vigtigste, hvor tv-transmissionen gik i sort på grund af et overbelastet internet.
Muté B. Egede, formand for Naalakkersuisut, Grønlands landsstyre, der var i glitrende blå anorak, talte og klippede endnu en rød snor over, flere kneb en tåre, og i Nuuks forsamlingshus var der gratis kaffe, kage og levende musik til alle.
Til sidst et bragende festfyrværkeri i byens centrum; en salut til Grønland og fremtiden.
Håbet om turisterne
To modsatrettede scenarier kan nu tegnes til illustration af de håb og risici, de to nye lufthavne repræsenterer.
Optimisterne, der efter alt at dømme udgør et flertal i Nuuk, mener især, at lufthavnene vil tiltrække mængder af nye turister til Grønland. Mange af byens borgere er allerede trætte af turister, men gæsterne skæpper som bekendt i kassen.
Optimisterne mener, at den nye omsætning vil skabe nye virksomheder og bidrage så klingende til Grønlands økonomi, at der uden videre kan afdrages på de lån, der er med til at finansiere det hele.
Budgettet lyder i øjeblikket på 4,1 milliarder kroner, heraf godt en milliard lånt i Nationalbanken, 450 millioner kroner i Den Nordiske Investeringsbank og en halv milliard kroner på det kommercielle lånemarked.
Det er voldsomme summer, og dertil kommer 1,4 milliarder kroner, som Naalakkersuisut, Grønland landsstyre, har vredet op af egen landskasse.
De offentligt ejede selskaber i Grønland, herunder fragtselskabet Royal Arctic Line, fiskerikoncernen Royal Greenland og tele- og internetselskabet Tusass, har måtte bidrage direkte til lufthavnene.
Hvis det går som håbet, vil gælden og hullet i landskassen blive klaret uden vanskeligheder. Turismen, ny fly-eksport af ferske fisk og anden ny aktivitet vil få Grønlands økonomi til at vokse, mens der spares tid og penge på rejseomkostninger. De første fly-bårne ferske fisk fløj fra Nuuk til Danmark et par timer efter, at vi var landet.
United på vej
Et af verdens største luftfartsselskaber, United Airlines, boostede optimismen eftertrykkeligt i oktober ved at annoncere tre ugentlige flyvninger fra New York til Nuuk i sommeren 2025.
Fra Danmark kommer SAS på banen med tre ugentlige afgange fra København til Nuuk i sommertiden. Air Greenland sender også selv med diverse partnere nye sommerfly til Nuuk fra Billund og Ålborg, og Icelandair fastholder sine ruter til Grønland.
Sceneskiftet er markant. Fra april til august i år satte luftfartsselskaberne 55.000 flysæder ind og ud af Grønland til salg. Fra april til august 2025 vil der være mindst 104.000 sæder til salg, altså tæt på en fordobling. Hvis alle bliver solgt, er der tale om stejl, kontinuerlig vækst. Allerede fra 2022 til 2023 steg antallet af turister i Grønland – inklusive dem på krydstogtskibene – med over 30 procent til cirka 140.000.
De håbefulde mener, at både grønlandske og udenlandske investorer i det lys nu endelig vil tage fat på alt det, turisterne skal bruge, men som i dag kun findes i stærkt begrænset omfang: turbåde, hoteller, restauranter, hundeslæde-ture og skiløb, teltture på indlandsisen, gourmetmad på ren og sæl, fly- og helikopterture, trofæjagt på moskusokser, lystfisker-eventyr og isbjørne-safarier.
En ny kontroversiel turismelov, der blev vedtaget få dage, før den ny lufthavn blev indviet, skal sikre, at hovedparten af indtjeningen bliver i Grønland. Udlændinge kan fremover kun eje 33 procent en turist-virksomhed i Grønland. Resten skal ejes af folk, der bor og betaler skat i Grønland.
Ingen forventer, at lufthavnene tjener sig hurtigt hjem, men Nicolai Wammen hører alligevel til optimisterne:
“Det er fornuftigt, at man laver de her investeringer, fordi det er med til at styrke Grønlands forbindelser til resten af verden. Det er noget, man skal se i et meget langt perspektiv. Jeg er tryg ved, at det vil få enorm betydning for det grønlandske samfund, ikke bare på fem, ti eller femten års basis, men så langt øjet rækker,” sagde han til mig.
Yderligere håb kan hentes hos naboerne: Island får i disse år besøg af mere end to millioner turister om året, så islændingene tjener i dag flere penge på turister end på fisk.
Bankens advarsel
I det modsatte, mørkere scenarie råder frygten for, at turisterne slet ikke kommer i fornødent omfang.
Grønlands Økonomiske Råd advarede allerede i 2018, og i juni i år satte Grønlandsbanken frygten på tryk i et høringssvar, da den ny turismelov var på vej:
“Hvis der ikke sker en betydelig vækst i turismen, vil risikoen være, at lufthavnsinvesteringerne skal betales af den nuværende økonomiske aktivitet til ulempe for alle i samfundet,” skrev banken.
Gælden vil tynge, lufthavnene vil stå halvtomme, og det bliver sværere at finde penge til de udsatte børn, de gamle og de syge.
Birger Poppel, tidligere chefstatistiker i Grønland og lektor emeritus i samfundsvidenskab ved Grønlands Universitet, har kritiseret lufthavnsprojektet fra begyndelsen. Han mener, at projektet hviler på mangelfulde analyser:
“Der er ikke noget, der ligner konkrete beregninger af effekterne af lufthavnsbyggerierne, og hvordan de hænger sammen med hotelbyggerier og den nye turismelov,” siger han.
Andre frygter, at den ny turismelov vil skræmme udenlandske investorer væk, så der ikke vil være investorer til alt det, der skal gøre det muligt at huse flere turister. De udenlandske turistoperatører som danske Topas og Albatros, der er dominerende på markedet i Grønland i dag, har fået to år til at omstille sig til de nye regler for grønlandsk medejerskab.
Nøjagtigt hvordan det vil gå, er der selvsagt ingen, der ved. Randi Evaldsen, det tidligere bestyrelsesmedlem af Kalaallit Airports International, beskrev uvisheden mere præcist end mange andre, jeg talte med:
“Vi ved det ikke endnu, men der kommer helt sikkert til at ske noget.”
Denne artikel blev f’ørst bragt på Altinget.dk/Arktis 10.12 2024. Visit Greenland, det grønlandske turisttåd, havde inviteret flere journalister gratis til Nuuk i anledningen af lufthavnens åbning – herunder mig.