Nye udenrigspolitiske beføjelser, der især skal sikre Færøerne medlemskab af flere internationale organisationer, og fuld dansk anerkendelse af Færøernes ret til selvbestemmelse, herunder retten til at løsrive sig fra rigsfællesskabet og oprette en suveræn stat, såfremt færingerne en dag skulle ønske det.
Den nye færøske regering vil have skriftlig, formel og forpligtende dansk anerkendelse af øernes selvbestemmelsesret:
“Jeg tror, at de seks eller syv sidste statsministre har sagt det samme: ‘Hvis I ønsker løsrivelse og højhedsretten på Færøerne, så er det jeres egen beslutning’. Det har man sagt, men det står ikke nedfældet nogen steder. Derfor ønsker vi at få det klarlagt. For så længe vi ikke har det på skrift, forbliver det en unødvendig diskussion på Færøerne, hvor man beskylder Danmark for alt muligt,” siger Bárður á Steig Nielsen, der var lagmand på Færøerne 2019-2022 og nu både vicelagmand og landsstyremedlem for udenrigs- og fiskerianliggender.
Ny samhørighed
Danmark anerkendte i 2009 grønlændernes ret til selvbestemmelse, da Grønland fik selvstyre, men en sådan anerkendelse savner færingerne. Danmark har ikke hidtil villet anerkende Færøerne i den internationale folkerets forstand, og dilemmaet er blevet fortsat mere aktuelt for kernen af de færøske politikere.
I 2024 udgav Bárður á Steig Nielsen og hans parti, Sambandsflokkurin, Venstres søsterparti, et lille manifest med titlen: ‘Ny samhørighed – Færøerne et selvstyrende land i riget’.
“Færøerne er i stigende grad kommet på det geopolitiske verdenskort, og det kræver, at vi tager stadig mere ansvar udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk,” lød det blandt andet. Det var helt i tråd med de øvrige partiers analyse, der i en årrække har ført til stadig stærkere krav til Danmark om nye udenrigspolitiske beføjelser.
Af udspillet fremgik det tydeligt, hvor kompliceret sagen kan blive for den kommende danske regering: “Udenrigspolitikken bør derfor ved lov opdeles i to definerede søjler – en for udenrigspolitik, der alene vedrører Færøerne og en anden for udenrigspolitik, som er fælles for riget,” lød det blandt andet.
Samtidig foreslog Bárður á Steig Nielsens parti en helt ny hjemmestyrelov eller selvstyrelov for Færøerne, hvor retten til løsrivelse anerkendes. Altså et omfattende lovarbejde for Folketinget og regeringen til revision af selve grundlaget for Færøernes forhold i kongeriget – uden at rigsfællesskabet dog sættes over styr:
“Jeg er efterhånden næsten alene i kampen for rigsfællesskabet. Vi holder fast: Færøerne skal forblive i rigsfællesskabet inden for grundloven. Vi er vel det eneste parti på Færøerne, der stadig siger sådan,” siger Bárður á Steig Nielsen.
National samling
I 2025 indgik fem af de øvrige partier i Lagtinget, det færøske parlament, et slags nationalt kompromis, Tjóðarsemjan, om forholdet til Danmark.
Der var enighed om at kræve større udenrigspolitisk råderum, og to af partierne, der nu indgår i den nye, brede hen-over-midten koalition, det konservative Fólkaflokkurin og især det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, flagede åbent med tanken om løsrivelse og statsdannelse, hvis ikke ønsket om større udenrigspolitiske beføjelser blev vel modtaget i København.
Især øerenes daværende regeringschef, formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som nu er finansminister, har talt om statsdannelse.
Siden de mislykkede forhandlinger om Færøernes løsrivelse med Poul Nyrup Rasmussens regering i år 2000 har Landsstyret i Thorshavn selv overtaget langt størsteparten af de samfundsopgaver, Danmark tidligere stod for på Færøerne.
Bloktilskuddet på cirka en halv milliard årligt spiller heller ikke længere nogen afgørende rolle i Færøernes økonomi. Færøerne adskiller sig på begge punkter afgørende fra Grønland og kunne i fortalernes øjne udmærket klare sig som selvstændig nation.
Bagved diskussionen ligger ikke mindst et stærkt færøsk ønske om flere handelsaftaler med andre nationer, som alle partierne deler. Aksel V. Johannesen har fastholdt, at Færøerne kun kan sikre sig de ønskede handelsaftaler, hvis Færøerne bliver en selvstændig stat, men på det punkt er Bárður á Steig Nielsen lodret uenig:
“Det er ikke sådan, det fungerer i verden. Det har vist sig gennem tiden, at vi har meget stort handelsrum inden for rigsfællesskabet, og vi har lavet vores egne handelsaftaler langt, langt tilbage. Den seneste handelsaftale, vi fik på plads, var med Tyrkiet i 2014. Det er ikke sådan, hvis vi bliver en selvstændig stat, så får vi en masse nye handelsaftaler.”
“Problemet er, at vi er et lille land med en meget lille befolkning, det må vi erkende, og derfor er interessen fra de andre lande ikke altid så stor. De kommer ikke til os, uden at de har brug for det,” siger han.
“Vi så det, da vi skulle have en dobbeltbeskatningsaftale med Storbritannien. Den fik vi, fordi Storbritannien havde brug for den i forbindelse med olieudviklingen på Færøerne. Så kom den i kraft. Jeg var selv finansminister dengang, og vi fik den lavet inden for tre-fire år.”
Bárður á Steig Nielsens parti blev ved valget på Færøerne i marts det næststørste i Lagtinget, han har vundet stor indflydelse, og tanken om færøsk statsdannelse er ikke nævnt i regeringsgrundlaget (som rigsombuddet på Færøerne har oversat til dansk).
En erfaren iagttager i Torshavn siger til mig, at Bárður á Steig Nielsen nu har fået fire år til at bevise, at han kan skaffe de eftertragtede handelsaftaler, uden at Færøerne bryder ud af rigsfællesskabet. Lykkes det ikke, vil tanken om statsdannelse dukke op igen, lyder det.
Under valgkampen op til Færøernes valg i marts viste en meningsmåling, at 42 procent af de adspurgte vælgere støtter kravet om større selvbestemmelse inden for rigsfællesskabet. Samlet set støttede over 70 procent af de adspurgte et fortsat rigsfællesskab.
Ja til oprustning
Ønsket om “selvbestemmelsesret”, som det hedder i regeringsgrundlaget, skyldes også den igangværende danske oprustning i Nordatlanten.
Færøerne ligger strategisk centralt for USA’s og Natos ønske om at afskære russernes ubåde og krigsskibe fra den centrale del af Atlanten.
Bárður á Steig Nielsen forsikrer, at den ny koalitionen bakker helhjertet op om den igangværende oprustning i Nordatlanten, men den vil også sikre, at Færøerne har fuld kontrol med, hvordan oprustningen udvikler sig på øerne:
“Vi skal fortsat selvfølgelig være en del af Nato og den vestlige verden. Alle beslutninger på forsvars- og sikkerhedsområdet, der vedrører Færøerne, skal godkendes af de færøske myndigheder,” står der i regeringsgrundlaget.
SVM-regeringen afsatte svimlende 42 milliarder kroner til øget forsvar i Arktis, og store dele skal bruges til overvågning og potentiel nedkæmpelse af russiske ubåde og krigsskibe i farvandene mellem Grønland, Island, Færøerne og Storbritannien. Det er samme vand, der skvulper i havnen få meter fra Bárður á Steig Nielsens nye ministerkontor i Torshavn.
Han har ingen problemer med oprustningen, men sporene skræmmer. Da Rusland stadig hed Sovjetunionen, opførte USA og Danmark i fællesskab en stribe militære anlæg på Færøerne uden færøsk samtykke. Den nye koalition vil sikre sig mod gentagelser, mens man i øvrigt samarbejder villigt med både Danmark, USA og resten af Nato.
“Det er helt specielle tider, vi lever i. Der kan ske alle mulige ting. Ét er de militære installationer, men det kunne også være andre ting, som skal ske på Færøerne. Derfor vil vi have selvbestemmelse over, hvad der skal ske her på landjorden og i havområderne,” siger han.
Samarbejde med Rusland
Bárður á Steig Nielsen byder den nye trafik af Nato-fartøjer i de færøske havne velkommen, men et opgør med Færøernes kontroversielle fiskerisamarbejde med Rusland er ikke i sigte.
De konservative i Fólkeflokkurin blev størst af alle ved valget på Færøerne i marts, og partiets formand, Beinir Johannesen, er Lagmand og altså regeringschef.
Fólkaflokkurin skjuler ikke sine tætte forbindelser til Færøernes privatejede fiskerikoncerner, og de har sammen med Bárður á Steig Nielsens parti trods hård international kritik konsekvent holdt fast i den gamle fiskeriaftale med Rusland. Det kommer ikke til at ændre sig:
“Som situationen er nu, kommer vi ikke til at ændre det store på det,” siger Bárður á Steig Nielsen. De private lakseopdrættere har stort set stoppet eksporten til Rusland, men Rusland og Færøerne bytter stadig fiskekvoter. Færøske trawlere henter fisk mod øst, mens russiske fartøjer henter fisk ved Færøerne.
Fortalerne for samarbejdet hævder, at aftalen blandt andet beskytter fiskebestandene, fordi den forhindrer, at russerne fisker for mange unge sild i Barentshavet, før de kan vokse sig store ude i Atlanten.
Desuden, siger fortalerne, forbyder EU’s sanktioner ikke eksport af fødevarer til Rusland. Færøerne følger pligtskyldigt EU’s sanktioner og pådrager sig dermed relativt større byrder end mange andre lande, lyder det.
Med ved bordet
Bárður á Steig Nielsen vil forhandle med Danmark for at sikre Færøernes bedre mulighed for medlemskab af internationale organisationer.
Færingerne vil eksempelvis vældig gerne deltage ved OL under eget flag, men især gælder det de internationale organisationer, hvor betingelserne for fiskeriet i internationalt farvand i Nordatlanten fastlægges.
I to af disse, The Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) og The North-East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC), har Færøerne og Grønland til begges dybe ærgrelse i årevis været tvunget til at dele kongerigets plads. Danmarks fiskeripolitik føres af EU, så København repræsenteres af EU’s folk, mens Færøerne har brug for egen plads, fordi de ikke er medlemmer af EU.
Skiftende danske regeringer har hidtil afvist tanken om, at Grønland og Færøerne kunne deltage med hver sin stemme. Idéen kolliderer med kronjuristernes danske grundprincip, at kongeriget kun kan tale med én stemme.
“Det er præcis det, vi taler om. Vi skal kunne deltage som Færøerne. Vi har jo ikke altid samme interesser som Grønland,” siger Bárður á Steig Nielsen.
Grønland og Færøerne har tidligere været uenige blandt andet om store lukrative makrelstimer i Nordatlanten, og færingerne frygter nye udfordringer, ikke mindst at fiskenes vandring kan ændre sig i takt med klimaet.
Som Bárður á Steig Nielsen antyder, er ønsket om at handle i egen ret i det hele taget påtrængende på Færøerne. Efter årelange armlægninger med København vandt Færøerne i 2025 retten til at søge optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO, og appetitten på mere afspejles nu i det nye regeringsgrundlag.
Bárður á Steig Nielsen har dog ingen fast køreplan:
“Nu har I jo ikke nogen regering endnu. Her på Færøerne er vi ikke langt fra at kunne gå til forhandlingsbordet, men jeg kan ikke sige dig, om det bliver om nogle måneder eller om halvt eller helt år,” siger han.
Han glæder sig over den tillykke-hilsen, han hurtigt fik fra sin danske kollega Lars Løkke Rasmussen, som han kender udmærket. Selv har han sendt en hilsen til sin grønlandske kollega Múte B. Egede, der også er nyudpeget.
Der er ikke mange lighedspunkter mellem Færøerne og Grønland, men netop på udenrigspolitikken, har de to nationer rigtigt meget til fælles.
Kravet om større udenrigspolitiske beføjelser lyder lige højt fra Nuuk og Torshavn. Da Bárður á Steig Nielsen vinker farvel, er han på vej til Oslo, hvor han vil slå endnu et slag for at sikre Færøerne ret til at stemme i Nordisk Ministerråd helt på lige fod med de nordiske staters regeringer.
Grønland boykotter for tiden alle møder på regeringslederniveau i ministerrådet, netop fordi Færøerne, Grønland og de finske Ålandsøer hidtil ikke har haft adgang til magtens egentlige centrum. Efter mange års pres er forhandlinger om revision af selve grundlaget for det nordiske samarbejde nu i gang, men intet er afgjort endnu.
