Arctic Circle 2024: Frygt for Rusland og diplomatisk kollaps
oktober 25, 2024 • Af Martin Breum2.000 politikere, diplomater og forskere stod midt i dilemmaet på Island: Risikoen for et langvarigt brud med Rusland truer tre årtiers indsats for samarbejde og fred.
Snigende militarisering længst mod nord og dyb usikkerhed om Ruslands intentioner martrer lige nu det politiske miljø i Arktis.
Flere end 2.000 politikere, diplomater, forskere og militære ledere fra de arktiske nationer plus Kina, Storbritannien og talrige andre nationer var i efterårsferien samlet til Arctic Circle Assembly, en årlig konference om Arktis i Reykjavik.
Den danske diplomat Tobias Elling Rehfeld, hvis titel som arktisk ambassadør har været omstridt siden 2013, med hævet mobilkameraet under Arctic Circle i Reykjavik 2024. (foto: Arctic Circle).
Her blev de presserende diskussioner om klimaet, miljøbeskyttelse og de arktiske folkeslags ve og vel tydeligt overskygget af endnu mere uafvendelige, alvorstunge udvekslinger om Natos rolle i Arktis, russiske cyberangreb og risikoen for diplomatisk kollaps.
Al politisk kontakt med Rusland i Arktis har været aflyst siden Ruslands invasion i Ukraine, og skarpe økonomiske sanktioner er i stedet rettet mod Ruslands arktiske guldkalv: Udvindingen af olie, gas og andre ressourcer i de arktiske provinser.
Moskva har i frustration søgt nye partnerskaber med Kina, Indien og andre lande i det globale syd, og frygten for et endegyldigt kollaps i samarbejdet breder sig i de syv vestlige lande i Arktis; USA, Canada, Kongeriget Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.
Som Færøernes udenrigsansvarlige Høgni Hoydal udtrykte det: “Midt i den elendige situation med krig i Ukraine og Mellemøsten skal vi huske, at vi har brugt 70 år på at opbygge et internationalt, regelbundet samarbejde i Arktis, både om fisk og andre ressourcer, som bygger på international lov og rettigheder.”
“Vi lægger stor vægt på, at vi ikke smider alt det på gulvet. Vi må finde en måde, hvor vi ikke udelukker Rusland fuldstændigt,” sagde han til mig midt i vrimlen i Harpa, Reykjaviks glitrende koncertpalads.
Dilemmaet synes næsten uløseligt: Udviklingen i Arktis går rasende stærkt. Isen forsvinder, den frosne jord tør, og alle vil have adgang til rigdommene. Der er akut behov for fælles indsatser til forebyggelse af ufred, oliekatastrofer og til gavn for de arktiske folkeslag, klimaet, planter og dyr. Alt sammen kræver samarbejde med Rusland, men udsigterne er historisk ringe.
Islands premierminister, den tidligere udenrigsminister Bjarni Benediktsson, kaldte i sin stålsatte åbningstale udfordringen fra Putins Rusland for “måske den største i min generation.”
“Uanset om vi kan lide det eller ej, er Arktis hurtigt ved at blive en strømpil for global rivalisering og militarisering. Vi ser Putins Rusland vende sig stadig mere aggressivt mod international lov og den regelbundne verdensorden med destabilisering som sit mål. Det er kulmineret med Ruslands brutale angrebskrig mod vores venner i Ukraine. Lad os se fakta i øjnene: Rusland kommer næppe til at ændre kurs i nogen nær fremtid,” tordnede han til en sprængfyldt koncertsal.
Grønland på scenen
Grønlands naalakkersuisoq (minister) for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt fortalte samme tætpakkede publikum om Grønlands nye udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi, der præges af angsten for, at livsvigtige forsyninger til Grønland bliver afbrudt af militær spænding i Nordatlanten.
Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq (minister) for Udenrigsanliggender (nr. 2 fra h.) og yderst t.v. Pipaluk Lynge, formand for Udenrigsudvalget i Inatsisartut, Grønlands parlament, i selskab med Nunavuts premier P. J. Akeeagok og konsulent Mira Kleist, Arctic Circle 2024. (Foto: Martin Breum)
Pipaluk Lynge, formanden for udenrigsudvalget i Inatsisartut, det grønlandske parlament, fortalte mig om sin egen uro:
“Selvfølgelig er jeg urolig. Vi oplevede under 2. verdenskrig, hvordan Danmark blev afskåret fra os, da I blev besat af tyskerne, og vi er bange for, at det skal gentage sig med russerne. Der er medicin og alt muligt andet, som vi er afhængige af fra Europa og Danmark. Vi ved også, hvad russerne allerede er i stand til. Hvis vi bliver udsat for cyberangreb, kan det lukke alt lige fra elektricitet til sygehuset,” sagde hun.
Vil Rusland melde sig ud?
Et lille hold af danske diplomater susede rundt i Reykjavik blandt andet med sigte på Grønlands, Færøernes og Danmarks overtagelse af formandskabet i Arktisk Råd i maj 2025.
Regeringerne i Arktis og de arktiske folkeslag har i snart 30 år gjort Arktisk Råd til den afgørende arena for internationale forhandlinger i regionen, men nu kæmper rådet for sin overlevelse.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 fastfrøs de syv vestlige arktiske regeringer alt samarbejde med Rusland i Arktisk Råd, og der holdes stadig ikke politiske møder med Rusland i rådet.
Siden da er Finland og Sverige blevet medlem af Nato, så Rusland i dag står overfor en samlet Nato-front i Arktisk Råd. Som understregning af netop den pointe leverede Natos højest rangerende militære leder, den amerikanske admiral Rob Bauer, sin fordømmelse af Rusland i Reykjavik.
Moskva har flere gange truet med at trække sig ud af Arktisk Råd, men da jeg spurgte Rebecca Pincus, leder af the Polar Institute på tænketanken Wilson Center i Washington D.C., afviste hun straks tanken:
“Rusland vil blive ved med at true med at trække sig ud. Retorikken vil fortsætte,” sagde hun.
“Men jeg anser det kun for en del af deres lav-intense chikane, der skal sikre, at de øvrige arktiske lande hele tiden er ude af balance. Det er ikke i Ruslands strategiske interesse at trække sig ud af Arktisk Råd. Vi ved, at stabilitet og normalitet i Arktis er i Ruslands egen økonomiske interesse,” sagde hun.
Det er en klassisk analyse: Ruslands økonomi hviler tungt på eksporten af olie, gas og mineraler fra Arktis, og fiskeriet i Arktis hører til det rigeste på kloden. Regimet i Moskva har desuden vældige planer for skibstrafikken nord for Rusland, og alle disse indtægtskilder vil lide overlast, hvis ufreden for alvor får lov at brede sig i Arktis.
Kongeriget i front
Norge har som formand møjsommeligt holdt sammen på Arktisk Råd i de seneste halvandet år, men der lød tunge advarsler i Reykjavik om, at mere skal til, hvis rådet skal kunne beholde sin eksistensberettigelse.
Det mener blandt andre Rolf Rødven, som leder Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP), en af de otte videnskabelige arbejdsgrupper, der udgør Arktisk Råds egentlige kerne.
I 20 år har forskerne bag AMAP revolutioneret det internationale samfunds viden om klimaforandringerne i Arktis. Men uden effektiv adgang til videnskabelige data fra Rusland og samarbejde med forskningsmiljøet i Rusland mister forskerne evnen til at levere brugbare råd og vejledning til de arktiske regeringer, til FN’s klimapanel og andre brugere, lyder advarslen.
“Hverken Arktisk Råd eller dets arbejdsgrupper har nogen guddommelig ret til at eksistere,” sagde Rødven i Reykjavik.
“Sådan er det for alle organisationer: Hvis du lever af at sælge æbler, men ikke har nogen æbler at sælge, går køberne andre steder hen”, sagde han.
Uklar arbejdsdeling
Danmark, Grønland og Færøerne er enige om, at Grønland skal have en ledende rolle under formandskabet for Arktisk Råd, men det er fortsat tåget, præcis hvordan rollen skal skrues sammen. Allerede til januar skal Arktisk Råd have et navn på kongerigets forhandlingsleder, men her kniber det fortsat.
Uklart er det også, om danske Tobias Elling Rehfeld, der blev udnævnt til arktisk ambassadør i 2023, fortsat skal bære titlen, eller om en ny med grønlandske rødder skal udpeges, sådan som Naalakkersuisut, Grønlands regering, har forlangt. Rehfeld deltog på konferencen i Reykjavik, men uden at flage med sin titel.
Både fra de danske og de grønlandske diplomater lød det dog, at den indvortes uklarhed nok skal blive ryddet af vejen. Vivian Motzfeldt, det grønlandske landsstyres udenrigsansvarlige, takkede i Reykjavik i fuld offentlighed Danmark for fint samarbejde, og hun lovede, at det samlede formandskabs prioriteringsliste nok skal ligge klar til tiden.
Artiklen optrådte først hos Altinget.dk/Arktis 24.oktober 2024
