Martin Breum

Men strategien indeholder reelt ingen dybere uenighed mellem Grønland og Danmark. Eller som professor emeritus i europæisk historie på CBS, Uffe Østergaard siger til Altinget: “Strategien viser Grønland og Danmark i stort set samme position i forhold til resten af verden”.

Teksten er skrevet i “respekt for Selvstyreloven”, som der står. Den er vokset frem i Nuuk gennem år med Covid, der i perioder afskar Grønland totalt fra omverdenen; med Brexit, der stadig hæmmer Grønlands fiskeeksport, og senest med Ruslands invasion i Ukraine, der har rejst dybe spørgsmål om Ruslands og USA’s intentioner i Arktis og om Grønlands egen sikkerhedspolitiske rolle.

Tre hovedlinjer

I Danmark vil en del formentlig hæfte sig ved tre hovedlinjer:

For det første erklærer Naalakkersuisut, Grønlands landsstyre, her reelt sin basale tilslutning til alle relevante vestlige alliancer og til den indsats for en regelbaseret verdensorden, der også hører til grundstoffet i Danmarks aktuelle politik.

For det andet omfavner Grønland den nye, dybe sikkerhedspolitiske uvished efter Ruslands invasion af Ukraine. Grønland ønsker ikke oprustning i Arktis, men har indstillet sig på, at denne afgørende uforudsigelighed også stiller nye krav til Nuuk. Man vil blandt andet tage hul på en intern diskussion i Grønland om indførelse af værnepligt eller civil værnepligt.

For det tredje signalerer Naalakkersuisut et stærkt ønske om øget handel og samarbejde med Canada, USA og de arktiske folk i Nordamerika.

Asiaterne køber i dag store mængder grønlandske fisk og rejer, mens de langt nærmere markeder i Nordamerika kun i ringe grad er indtaget. Et nyt fokus mod vest skal også sikre Grønlands forsyningssikkerhed i tilfælde af kriser eller krig.

Menneskeret og alliancer

Den nye strategi cementerer Grønlands allerede etablerede plads i den vestlige verden. Her er ingen politisk flirten med Kina eller andre overraskelser.

Strategien indeholder et ønske om mere eksport af fisk og rejer til Asien, men den indhegner nøje denne handel som en kommerciel og ikke en politisk forbindelse.

Nuuk insisterer i sin ny strategi på princippet om, at Grønland frit kan handle med alle, der “accepterer og respekterer vores værdier og lovgivning,” – altså også Kina – men med samme åndedrag formuleres et afgørende Kina-relevant forbehold:

“I en foranderlig verden må vi holde fast ved folkeretten, fred og orden i verdenssamfundet. Der er derfor lande, som vi i lighed med andre ligesindede lande af sikkerheds- og forsvarspolitiske grunde vil have begrænsninger i samarbejdet med,” lyder det.

På samme vis understreges Grønlands uhildede tilslutning til menneskerettighederne både som konventioner, normer og standarder. Nuuk vil åbne et kontor ved FN i New York og udsende en medarbejder til FN i Geneve.

Strategien signalerer også fortsat opbakning til Nato-samarbejdet; en grønlandsk diplomat har siden 2023 været ansat i den danske delegation ved Nato-hovedkvarteret i Bruxelles; lønnen betales af Nuuk.

Grønlands tætte parløb med EU får også plads, ikke som analyse af EU’s dybere interesse i Grønland, men som tydeligt ønske om øget samarbejde. Snart åbner EU et kontor i Nuuk, og kontakten kaster pæne summer af sig til landskassen.

Samarbejdet i Nordisk Råd nævnes, men Nuuk truer med at neddrosle sit engagement, hvis ikke Grønland snart opnår fuldt medlemskab.

Særligt fokus får Arktisk Råd, der for tiden er i krise, fordi samarbejdet med Rusland i Rådet er sat på tidsubestemt pause.

Indtil Ruslands invasion i Ukraine sikrede Rådets særlige struktur, at Grønland og de øvrige arktiske folkeslag havde direkte indflydelse på samarbejdet mellem de otte arktiske stater.

Rådets arbejde med havpattedyr, klima, folkesundhed med videre er vigtigt for Grønland, og Nuuk satser på en rolle helt fremme, når Kongeriget Danmark i 2025 overtager formandskabet fra Norge.

Den aktuelle konflikt om, hvorvidt kongerigets arktiske ambassadør per definition skal være fra Grønland, som Nuuk fastholder, nævnes ikke direkte i strategien, men man aner, at en løsning måske kan findes, hvis fordeling af opgaverne i forbindelse med formandsskabet i Arktis Råd stiller Nuuk tilfreds.

Ukraine skaber ny usikkerhed

Grønland tilsluttede sig hurtigt de vestlige sanktioner mod Rusland efter Putins invasion af Ukraine i 2022, og et gammelt samarbejde med Rusland om udveksling af fiskekvoter er i modsætning til Færøernes suspenderet.

De nye sikkerhedspolitiske forhold “kræver at forholdsregler, samt sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutninger må tages – herunder i Grønland og Arktis, om vi vil det eller ej. Vi skal bidrage til disse diskussioner og beslutninger på kvalificeret vis,” lyder det i strategien.

Det opridses, hvordan også Grønland i dag trues af “fordækte aktioner, der rammer civil infrastruktur og kommunikation uden respekt for folkerettens rammer”.

“Grønland oplever også ondsindede cyberangreb og skal derfor beskytte kritisk infrastruktur,” lyder det, givetvis med reference til 2022, da uidentificerede hackere i adskillige dage sårede Grønlands politiske institutioner og det centrale hospital i Nuuk.

Grønland vil gerne bidrage til overvågningen i Arktis, lyder det i strategien, men Nuuk tilbyder ikke yderligere bud på, hvordan forsvaret i Arktis bør udvikles. “De forsvarspolitiske implikationer er stort set ikke omfattet,” siger Uffe Østergaard. Nuuk er stadig tilbageholdende med at blande sig i det rent militære.

Nyt fredscenter i Nuuk

Nuuks anerkendelse af de nye sikkerhedspolitiske vilkår balanceres med et gammelt grønlandsk ønske om at bevare Arktis som lavspændingszone. Selvstyret har den faste overbevisning, at en dybere militarisering af Arktis ikke vil være i de arktiske folkeslags interesse, og en ny institution er måske derfor på vej.

“Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden,” lyder det.

“Arktis er ikke en region, som har set talrige krige. Tværtimod. (…) Vi skal huske, hvem vi er, og hvad vores grundlæggende værdier er. Grønland vil derfor, gerne i samarbejde med eksterne bidragsydere, oprette et Fredscenter i Grønland med fokus på freden i Arktis,” hedder det.

Ønsket om lavspænding medfører også en bred opfordring til militær tilbageholdenhed. Det er ikke klart, hvem opfordringen specifikt er rettet mod, men Nuuk har før antydet, at europæiske Nato-lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien ikke bør udvikle for dybe ambitioner i Arktis:

“Alt andet lige er Grønland imod, at ikke-arktiske landes permanente militære kapaciteter udvides i Arktis for ad den vej at bidrage til oprustning af Arktis. Det skal undgås,” lyder det i strategien.

Teksten skelner til gengæld mellem mere offensive våben og militær overvågning, hvor sidstnævnte ikke omfattes af samme skepsis. Det efterlader rigeligt rum for forhandling med både Danmark og USA:

“Grønland vil fortsætte med at samarbejde med Danmarks og USA’s forsvarsmyndigheder og særligt om den mest hensigtsmæssige måde, hvorpå militære værn og installationer er til stede i Grønland,” lyder det.

USA’s interesser

Uffe Østergaard mener, at strategien her fremstår noget vag: “Grønland er glade for den amerikanske interesse, men der er ikke nogen analyse af USA’s særlige interesser i Grønland. De nævner Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base, red.) men de nævner ikke USA’s interesse i mineralerne, de nye muligheder for sejlads i Arktis og andre grønlandske ressourcer,” siger han.

Strategien understreger til gengæld Nuuks ønsker om civile gevinster for Grønland af de forventede forsvarsinvesteringer i Arktis, og den ny strategi minder om, at Grønland stadig er afgørende for USAs eget territorialforsvar:

“USA er verdens førende supermagt og landet har haft en militær tilstedeværelse i Grønland i mere end 80 år. Ved Forsvarsaftalen af 1951 er USA i realiteten den militære forsvarer af Grønland ved eventuel militær konflikt. Pituffik Space Base udgør ligeledes en vigtig del af USA’s egen nationale sikkerhed. Grønland vil fortsætte den gode dialog med USA omkring forsvarssamarbejdet – med den klare bevidsthed om, at Grønland spiller en meget vigtig rolle i USA’s forsvar imod udefrakommende trusler særligt fra den arktiske region”, lyder det.

Nyt politisk forum i Nordamerika

Grønland åbnede repræsentation i Washington i 2014, og drømmen om flere amerikanske investeringer, turister og handel er udtalt.

“I mange år har et grønlandsk ønske om at udvikle forholdet til USA eksisteret,” lyder det. Grønland ønsker sig handelsaftaler med både USA og Canada, især for at booste eksporten af fisk og rejer, men også for at sikre forsyninger i krisetid.

Den nye strategi husker os på, at det var USA, der leverede forsyninger til Grønland, da kontakten til Danmark blev afskåret under 2. verdenskrig:

“Krig og konflikt kan skabe afbrydelser, og verden er blevet et mere usikkert og ustabilt sted. Vi må ikke glemme historien,” hedder det i strategien.

I et yderligere træk mod vest foreslår Nuuk et nyt Arktisk Nordamerikansk Forum, der skal forstærke forbindelserne mellem de arktiske folks politiske ledere i Nuuk og i de relativt autonome arktiske områder og territorier i Canada og i Alaska.

“Alle befinder sig i den arktiske region med langt overvejende samme klima og kyst til det Arktiske Ocean,” lyder det i strategien. Nuuk forestiller sig samarbejder om alt fra sundhed til minedrift.

Fra København kan et sådant projekt synes fjernt, men kontakten til de nært beslægtede arktiske samfund i Nordamerika tillægges stor vægt i Nuuk, og skulle det lykkes at etablere et sådant forum, endda på Nuuks initiativ, kan det øge både Grønlands status, indflydelse og selvforståelse.

De interne forhandlinger i Grønland om den nye strategi har forsinket arbejdet med en fælles Arktisk strategi for Grønland, Færøerne og Danmark i mere end to år. Kongeriget Danmark er derfor i øjeblikket den eneste arktiske stat, der ikke har en aktiv strategi for sin indsats i Arktis.

Den nye grønlandske strategi har været forelagt alle partier i Inatsisartut, det grønlandske parlament. Fire partier står bag stragien, herunder de to regeringsbærende Siumut og IA. Partii Naleraq, der er særligt optaget af Grønlands statsdannelse og løsrivelse fra Danmark, har meldt, at det ikke kan støtte strategien.