blog

Thulebasen spøger igen

januar 15, 2015 • Af

Den ny formand for Naalakkersuisut, den grønlandske regering, Kim Kielsen, leverede en enkelt kontant nyhed under sit nys overståede første besøg som formand i København. Under et pressemøde med Helle Thorning Schmidt på Christiansborg blev det klart, at de to forinden havde diskuteret, hvorvidt Grønland kan søge kompensation eller ligefrem forlange ’husleje’ af Thulebasen, som amerikanerne siden 1950’erne har drevet uden at betale leje for det betragtelige stykke land, flybasen med tilhørende satellitstation og radarstation optager.

Problemet er, at US Air Force, der driver Thulebasen, i oktober 2014 undlod at forny en aftale til cirka 2,5 mia. kr. om de kommende ti års servicering og vedligeholdelse af basen med selskabet Greenland Contractors I/S, der er ejet af det grønlandske selvstyre og den danske entreprenørkoncern MT Højgaard. I stedet skrev USAF kontrakt med Exelis Services A/S; et skuffeselskab i Hellerup, ejet af den amerikanske koncern Vectrus, der er kendt som leverandør af højteknologiske militære konsulenttjenester, kompliceret militærteknologi m.v. Vectrus hed tidligere ITT og har blandt meget andet i årtier drevet et ’Deep Space Network’ til kommunikation med bl.a. de amerikanske rummissioner Apollo, Voyager m.fl.

Kim Kielsen opgjorde på pressemødet i statsministeriet Grønlands tab ved USAF’s skifte af leverandør til cirka 100 millioner kroner i årlige indtægter. Tabet er formentlig større, hvis man medregner de afledte tab af underleverancer, dagpenge til nye ledige osv.

Det er fortsat tåget, om USAF’s skifte af leverandør alene skyldes, at Vectrus’ tilbød af servicere Thulebasen for mindre end det halve af det, Greenland Contractors forlangte. Hverken Kim Kielsen eller statsministeren svarede, da en journalist fra Nordjyske luftede teorien om, at USAF’s skift af leverandør skyldes et ønske om at få Vectrus’ militærteknologiske ekspertise med i købet. Kræfter i Kim Kielsens bagland undersøger i øjeblikket, om USAF i det skjulte er i færd med endnu en opgradering af Thulebasens militære funktioner, så basen i højere grad kan anvendes til indsatser i rummet. I givet fald bliver leverandørskiftet pludselig langt mere forståeligt – og langt mere kontroversielt. De grundlæggende aftaler mellem Danmark, Grønland og USA om Thulebasen fra hhv. 1951 og 1962 indeholder en klausul om, at basen så vidt muligt skal gøre brug af leverancer fra danske og grønlandske selskaber; derfor Vectrus’ skuffeselskab i Hellerup. Greenland Contractors har siden 1970’erne fornyet kontrakten med USAF hvert tiende år og i perioden leveret, hvad basen har haft behov for af ikke-militær arbejdskraft, biler, entreprenørudstyr, reservedele og byggematerialer, fødevarer, sikkerhedsudstyr, it-udstyr osv., men sidste år var det altså slut.

Selskaberne bag Greenland Contractors og flere andre danske tilbudsgivere har klaget over proceduren, og der ventes afgørelse fra en amerikansk domstol til februar. Statsministeren gjorde på pressemødet klart, at udenrigsminister Martin Lidegaard har taget sagen op med USA, ’på højeste niveau’. Hun kommenterede ikke Kim Kielsens forslag om kompensation eller krav om ’husleje’ til amerikanerne, men det stod klart, at Kielsen må have luftet tanken for hende forinden.

Kim Kielsen sagde på pressemødet i øvrigt ikke ét ord om uafhængighed eller løsrivelse fra Danmark. Dagen efter holdt han nytårskur først for de udenlandske diplomater i København og efterfølgende for Grønlands øvrige kontakter i Danmark, og her var stilen den samme: Ikke med ét ord gjorde Kim Kielsen reklame for Grønlands langsigtede ønsker om fornyede statsretlige rammer om samarbejdet med Danmark; ikke med ét ord satte han fokus på de mange uenigheder, der også er en del af det dansk-grønlandske.

Han lagde på den måde diskret men markant afstand til sin partifælle, den tidligere regeringsformand Aleqa Hammond, der fra de første øjeblikke af sin regeringstid ganske højlydt markerede et ønske om ’uafhængighed i min levetid’. Kim Kielsen er som Aleqa Hammond dybt forankret i partiet Siumut; han var i nogle måneder Aleqa Hammonds miljøminister, men signalerede allerede under valgkampen i Grønland i efteråret, at han vil forfølge en mere pragmatisk linje i samarbejdet med Danmark. Under mindre formelle stunder uddyber han gerne med at ’jeg er jo jæger. Jeg går altid med kniv. Men det er uklogt at gå rundt med kniven fremme, når man er i fart.’

Kim Kielsen deler til fulde Aleqa Hammonds vision om et selvstændigt Grønland engang i fremtiden, men han holdt sig under sit første møde med pressen på Christiansborg til brede, farveløse formuleringer om behovet for økonomisk vækst, mens han markerede, at han finder det aktuelle samarbejde med Danmark fordelagtigt og i udmærket form.

Kim Kielsen talte i øvrigt grønlandsk på pressemødet, hvor han lod sin medbragte tolk oversætte til dansk. Dette sprogvalg fremstod ikke som man måske kunne tro som en kulturpolitisk markering, men blot som et sikkerhedsnet under formanden, der for længst har fornemmet danskernes intolerance over for folk, der ikke taler flydende dansk. Kim Kielsen er politiassistent og derfor en fremmed fugl i den cand.polit.-uddannede mainstream på Christiansborg. Han frygtede, at den danske presse af gammel vane skulle stemple ham som intellektuelt underfrankeret, alene fordi han er grønlænder – og at hans mangelfulde dansk ville gøre fristelsen endnu større. Helt pudsigt blev det, da han to gange rettede på sin egen tolk og dernæst på dansk selv forklarede en teknisk detalje om USAF’s skift af leverandør på Thulebasen. Under nytårskuren på den grønlandske repræsentation på Nordatlantens Brygge på Christianshavn fik han tolken til at oversætte til engelsk for de udenlandske diplomater, men oversatte selv til dansk.

Dette blogindlæg blev i let redigeret form bragt som nyhedsanalyse i Information 12. januar 2015