Danmark opgiver at få USA til at betale oprydning i Grønland
Regeringen har efter alt at dømme endeligt opgivet at få USA til at rydde op på en række af det amerikanske forsvars nedlagte militære anlæg i Grønland. På mere end tredive steder i Grønland ligger affald efter de amerikanske tropper, men på et pressemøde med Grønlands Landsstyreformand, Kim Kielsen, torsdag forklarede Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, at det bliver Danmark, der betaler for oprensningen:
“I første omgang det her er en aftale, der involverer danske og grønlandske myndigheder. Vi er ikke i den her aftale gået videre end det“, sagde han. Også Kim Kielsen bekræftede, at forhandlingerne mellem Grønland og Danmark er foregået uden inddragelse af USA.
Torsdag eftermiddag fik jeg lov at fortælle om den ny aftale i Orientering på P1 – hør her, hvordan det lød:
https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2018-01-11#!01:36:26
Den ny aftale, der løber over seks år, gælder oprydning bl.a. på en gammel amerikansk luftbase i Østgrønland og en i Vestgrønland plus andre anlæg, der nu skal identificeres . Regeringen har afsat 180 millioner, og det antydes i aftalen, at der kan blive behov for flere penge.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede allerede i juni 2017 uventet, at Danmark ville afsætte 150 millioner til oprydningen i Grønland (beløbet er senere justeret til 180 mill.). Også da gjorde han klart, at USA næppe kommer til at bidrage: “Vi kunne have forfulgt det juridiske spor, men det ville næppe have givet spændende resultater,” sagde han.
Konklusionen var ikke overraskende. USA opfatter gerne sine mere end 600 militære anlæg i andre lande som bidrag til en fælles forsvarsindsats. USA forventer til gengæld som oftest, at værtslandet klarer oprydningen — noget for noget. Hvis USA påtog sig oprydning i Grønland, kunne det inspirere til krav fra mange andre lande, så USA’s fravær i den dansk-grønlandske aftale er ikke overraskende: Selvom de gamle juridiske aftaler mellem USA og Kongeriget Danmark på dette punkt er svært mudrede, kommer USA næppe nogensinde til at betale for oprydning i Grønland.
Til gengæld kan regeringen nu måske få en mislyd i Danmarks forhold til USA til at forstumme. Den manglende oprydning i Grønland — og Grønlands tiltagende irritation — har længe figureret som en flue i suppen, når danske udsendinge har mødtes med amerikanske. Med beslutningen om selv at betale, håber regeringen givetvis, at fluen vil dø.
Kim Kielsen virkede torsdag meget tilfreds med aftalen, og man skal lægge mærke til timingen. Lars Løkke valgte at offentliggøre sin betalingsvilje i juni 2017, netop mens tv-kameraerne rullede på et såkaldt rigsmøde mellem ham selv, Kim Kielsen og Færøernes lagmand på Christiansø ud for Bornholm. Kim Kielsen strålede af fornøjelse. Statsministerens erklæring var hastet igennem. Kim Kielsens udkæmpede netop i de dage en heftig magtkamp med Vittus Qujaukitsoq, tidligere udenrigsansvarlig for Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, der forsøgte at overtage Kim Kielsens formandspost. I København ønskede regeringen at svække Vittus Qujaukitsoqs chancer: Han er kendt som arg kritiker af rigsfællesskabet og ivrig fortaler for Grønlands løsrivelse. Hans langvarige indsats for at få placeret et ansvar for oprydningen efter USA er velkendt i Grønland, men Lars Løkke Rasmussen fik det til at se ud som om, at det var Kim Kielsen, der fik løst problemet. Med et løfte om mange millioner fra statsministeren plus de nye job og praktikpladser, som oprydningen vil medføre i Grønland, kunne Kim Kielsen tone frem på tv i Grønland som redningsmanden, der fik snøret sækken. Få uger senere slog Kim Kielsen Vittus Qujaukitsoq i et kampvalg om formandsposten i deres fælles parti, Siumut, med en bred margin. Hans sejr var overbevisende, og han havde givetvis også vundet uden hjælp, men forløbet viste, at regeringen altså ikke er totalt håndsky over for indblanding i Grønland, når chancen byder sig.
Den danske beslutning om at få gang i oprydningen afværgede også hård kritik fra FN. I april 2017, mens Vittus Qujaukitsoq var udenrigsansvarlig, klagede han på Grønlands vegne direkte til FN’s menneskeretsrapportører i Geneve. Han hævdede, at Danmark svigtede sit ansvar for at sikre oprydning efter USA i Grønland.
Ophobede rustne amerikanske olietønder, efterladte køretøjer og andet amerikansk affald har længe irriteret grønlænderne. USA har haft militære aktiviteter i Grønland siden 1940’erne og driver stadig den kolossale Thule Air Base, hvor nye mængder af affald produceres dagligt. Forankret i indlandsisen irka 250 km øst for Thule Air Base ligger radioaktivt spildevand og bygningsrester efter et særlig berygtet anlæg kendt som Camp Century, der er bl.a. omfattede et atomkraftværk, og som i dag er omfattet af en særlig – også dansk finansieret – oprydningsindsats.
FN’s særlige rapportør for farligt affald, Baskut Tuncak, kom i oktober 2017 til Grønland for at følge op på Vittus Qujaukitsoqs klage. Men da havde Lars Løkke Rasmussen allerede de 150 millioner, og Tuncaks kritik af Danmark var, som Information berettede, ganske mild. Tuncak kritiserede primært den lukkethed, der hersker i det amerikanske forsvar om affaldet.
I Grønland rasede Vittus Qujaukitsoq i ugeavisen Sermitsiaq: “Det er for mig fuldstændigt skandaløst og desværre en gentagelse af tidligere miljøaftaler med Danmark om amerikanske militære efterladenskaber som afsætter beløb, som på ingen måde står mål med opgaven.” Vittus Qujaukitsoq mente, at Kim Kielsens underskrift på aftalen ville gøre det umuligt at få et juridisk ansvar for hele oprydningen i Grønland placeret i Danmark. Han påpegede, at oprydningen i Grønland muligvis vil kræve langt større summer end 180 millioner. Aftalen torsdag omfatter kun nedlagte anlæg, der ikke er omfattet af andre aftaler, så Thule Air Base i Nordgrønland er f.eks. ikke omfattet. Her produceres og deponeres dagligt store mængder nyt affald.
Dette indlæg blev bragt i redigeret format i Information 12. januar 2018.