Martin Breum

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har angiveligt ved personlig indgriben forhindret en kinesisk virksomhed i at købe en gammel, nedlagt flådestation i Grønland, der ellers var udbudt til salg.

Den danske efterretningstjeneste har længe være bekymret over udsigten til større kinesisk tilstedeværelse i Grønland, men det er første gang, at vi får kendskab til, at den danske regering direkte skal have forhindret et kinesisk opkøb i Grønland.

Sagen har formentlig været holdt hemmelig indtil nu, fordi den har potentiale til at skabe irritation både i Beijing og i Grønland.

Det grønlandske Selvstyre har i en årrække arbejdet på at tiltrække kinesiske investorer bl.a. ved en række ministerbesøg i Kina. Det er en opgave, der næppe bliver nemmere nu, hvis det for alvor dokumenteres at den danske statsminister har vist personlig vilje til at gribe ind, hvis regeringen bliver bekymret.

I Nuuk er man desuden optaget af, at det danske forsvarsministerium tilsyneladende har underinformeret Selvstyret i Nuuk om sagens rette sammenhæng. Ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq sagde formanden for det grønlandske Selvstyre, Kim Kielsen, på et pressemøde fredag at, ”den danske regering burde have givet informationer til Naalakkersuisut, før det kom ud i pressen, at Grønnedal skal igen husere på Flådestationen”. Selvstyret er nu i færd med at undersøge forløbet nærmere.

Sagen kom frem, da det danske netmedie defensewatch.dk i sidste uge citerede fem anonyme kilder, der bekræftede, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i forsommeren 2016 kontaktede lederne af de fem partier bag det gældende forsvarsforlig. Han bad ifølge defensewatch.dk om partilederens opbakning til, at den gamle flådestation ved Grønnedal i Sydgrønland nu skulle tages af markedet og igen bruges af forsvaret. Årsag: Den kinesiske virksomhed Generel Nice Group var pludselig dukket op blandt de meget få, interesserede købere. Ved at opfinde et behov i det danske forsvar, kunne man behændigt forhindre et kinesisk opkøb, og Lars Løkke Rasmussen fik angiveligt partiledernes accept af planen.

Statsministeriet har hverken be- eller afkræftet forløbet, men en række detaljer er dukket frem, som synes at understøtte udlægningen i defencewatch.dk.

Det danske forsvar havde i foråret 2016 brugt mere end tre år på en meget omfattende analyse af forsvarets behov netop ved Færøerne og Grønland. I analysen, der blev offentliggjort i juni 2016, stod der intet om et behov for genåbning af Grønnedal. Se analysen med bilag her:

http://www.fmn.dk/nyheder/Pages/analyse-af-forsvarsministeriets-opgaver-i-arktis-offentliggjort.aspx

Grønnedal blev lukket i 2014, og alle funktioner flyttet til den nye Arktisk Kommando i Nuuk. De lokale indbyggere i Sydgrønland har siden genanvendt en del materialer fra stationen, der i dag ifølge kilder i forsvaret fremstår meget slidt. Forsvaret har i et par år forberedt nedrivning og oprydning, og tidligere forsvarsminister Peter Christensen, sagde på et samråd i Folketinget den 28. januar i år, at “ forsvarsministeriet ikke har noget behov for eller ønske om at videreføre Grønnedal – hverken helt eller delvist.” Alt det ændrede sig pludselig i løbet af foråret – og altså ifølge defensewatch.dk ved statsminister Lars Løkke Rasmussens indgriben. Da de fem partier i forligskredsen i starten af december indgik ny aftale om bevillinger til forsvarets arbejde i Arktis, var der pludselig opstået et behov for at ”genetablere Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal i form af et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel mv., dels til øvelses og uddannelsesformål.”

Tilsvarende besked modtog det grønlandske Selvstyre per mail den 30. juni 2016. Mailen er nu ved pressens mellemkomst offentliggjort i Grønland. Forsvarsministeriet oplyste her, at General Nice Group havde vist interesse for Grønnedal, men den kinesiske interesse blev ikke nævnt som årsag til forsvarets nye planer. Denne sammenhæng blev ifølge Sermitsiaq heller ikke nævnt, da en departementschef fra Selvstyret for mindre end to uger siden holdt møde med departementschefen i det danske forsvarsministerium, Thomas Ahrenkiel.

General Nice Group er tidligere blevet budt velkommen i Grønland. Virksomheden købte i slutningen af 2014 rettighederne til en stor forekomst af jernmalm ved Isua nord for Nuuk. Et britisk selskab, London Mining, havde her planer om at etablere den største mine i Grønlands historie. Et par tusinde minearbejdere, herunder kinesiske, skulle udvinde jernmalm til de kinesiske stålværker, men London Mining gik konkurs og solgte til General Nice, som dog siden har meddelt, at de ikke har aktuelle planer om at genoplive Isua-planen. Særligt klart blev det meddelt af vicepræsidenten for General Nice Development, Jenny Yang, på en konference i DI i oktober 2015 – se mere her:

http://acrm.dk/wp-content/uploads/2015/09/Chinese-Perspectives-on-Greenland-and-the-Isua-Project.pdf

Den danske stats indgriben har nu forhindret General Nice i at udvide sit engagement i Grønland ved Grønnedal. Det synes helt i tråd med den danske efterretningstjenestes velkendte bekymring. Her frygter man, at kinesiske selskaber skal vokse sig så store i Grønland, at de med almindelig økonomisk pression kan øve indflydelse på det lille og økonomisk svage grønlandske Selvstyre.

Nuuk har længe afvist denne frygt som ubegrundet. Naalakkersuisoq (minister) for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, bekræftede på en råstofkonference i DI’s Arctic Cluster for Raw Materials så sent som i oktober, at kinesiske investorer er lige så velkomne i Grønland som andre investorer. Qujaukitsoq er selv hyppig gæst i Kina bl.a. ved en årlig messe for mineindustrien i Kina. Tidligere i år besøgte han også virksomheden Shenghe Resources, der har købt 12,5 af et mineprojekt, som sigter mod udvinding af uran og sjældne jordarter i Kvanefjeldet i Sydgrønland. Danske diplomater har ofte assisteret det grønlandske Selvstyres arbejde i Kina.

Forsvarets efterretningstjeneste har samtidig nøje analyseret de kinesiske selskaber, der viser interesse for Grønland. Det er derfor ikke usandsynligt, at Lars Løkke Rasmussen har handlet på råd direkte fra FE. Den gamle sag om Grønnedals skæbne var for længst afklaret fra forsvaret side, og den ville på ingen måde være en sag for statsministeren, hvis ikke der var tungtvejende nye oplysninger. I øvrigt har den tidligere chef for FE, Thomas Ahrenkiel, været departementschef i Forsvarsministeriet siden 2015, og da han også er tidligere departementsråd i Statsministeriet, har kommunikationslinjerne næppe været komplicerede.

Grønnedal består i dag primært af et antal træbarakker og et havneanlæg. Flådebasen blev opført af det amerikanske forsvar under 2. verdenskrig i 1942. Amerikanske tropper forsvarede en mine ved Ivittuut, hvor et dansk selskab udvandt kryolit, der dengang var afgørende for produktion af aluminium, som igen var afgørende for produktionen af de amerikanske kampfly, som skulle indsættes i Europa. Siden blev basen overtaget af Danmark, og den fungerede frem til 2012 som hovedkvarter for det danske forsvars indsats i Grønland.

Dette indlæg blev i redigeret format bragt i HighNorthNews.no 19.12 2016 og i Information 20. 12 2016. 

Fem arktiske stater med USA i spidsen og Rusland som villig medspiller forsøger i disse dage at inddrage Kina, Japan og flere andre i en aftale om ikke-eksisterende fisk.

Diplomaterne, der har været samlet på Færøerne siden tirsdag, håber på en historisk arktisk aftale, der både beskytter fremtidens fisk ved Nordpolen og beviser at samarbejde med Rusland i Arktis er muligt, selvom kriser i Ukraine, Krim og Syrien har forværret relationerne.

De fem arktiske kyststater USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark underskrev allerede i 2015 i Oslo en aftale, der skal forhindre ureguleret fiskeri i den centrale del af Det Arktiske Ocean. Nu forsøger de tirsdag til torsdag i Thorshavn, Færøernes hovedstad, at få en række af klodens største fiskerinationer (Kina, Japan, Sydkorea, Island og de 27 lande i EU) til at forpligte sig på samme måde.

Målet er at forhindre rovfiskeri i den centrale del af Det Arktiske Ocean, indtil forskerne har overblik over, hvordan fiskebestandene på den nordlige halvkugle flytter sig, når havtemperaturne stiger og polarisen forsvinder. De centrale dele af Det Arktiske Ocean ligger udenfor nationalstaternes økonomiske zoner, og fiskeri ved Nordpolen vil derfor være helt ureguleret, hvis ikke der indgås nye, internationale aftaler.

Endnu er der ingen fisk at fange i det fire kilometer dybe vand i midten af Det Arktiske Ocean. De få rejsende på isbrydere i området ser måske en enkelt fingerlang polartorsk mellem isflagerne, men forskerne er enige om, at kommercielt fiskeri ligger flere år ude i fremtiden.

Og netop fraværet af fisk er ifølge diplomaterne det geniale ved det nye initiativ. Staterne vil kun være villige til at forpligte sig nu, hvor de intet har at miste, mens en aftale vil være meget sværere eller umulig at opnå, når først fiskeriet i oceanet er kommet i gang. Mange af nationerne om forhandlingsbordet tjener allerede milliarder på fisk i Arktis tættere på kysterne, og de vil opfatte en aftale, der beskytter fremtidens fiskeri som forsikring om, at de også fremover kan høste rigdomme i havet.

Af samme grund vil diplomaterne under forhandlingerne undgå at tale om aftalen som en ’miljøaftale’ eller et ’fiske-moratorium’ eller andet, der kan tolkes som knæfald for Greenpeace eller andre aktivister. Forhandlerne, der ledes af USA’s Senior Arctic Official, David Bolton, fastholder, at der netop ikke er tale om et fiskeforbud, men alene et forsøg på at forhindre ureguleret fiskeri. Staterne vil altså stadig have udsigt til fiskeri ved Nordpolen, blot må de afvente, at videnskaben danner grundlag for et fiskeri, der reguleres af kvoter og fakta-baseret kontrol.

Mange af deltagerne vil huske, hvordan vældige torskebestande ud for Newfoundland i Canada blev totalt udryddet i 1980’erne, andre vil vide, hvordan ureguleret rovfiskeri i Okhotskhavet ud for Rusland og nord for Japan nu truer andre bestande. Rusland og Norge vil pege på, hvordan årtiers fælles videnskabeligt baseret fiskerikontrol i Barentshavet har sikret, at begge nationer i dag tjener styrtende netop dér.

Det var forud for forhandlingerne i Thorshavn uafklaret, om staterne vil sigte på en juridisk forpligtende aftale eller en mindre forpligtende fælles erklæring. Kyndige iagttagere som havretseksperten Erik Molenaar noterede dog allerede i december 2015, da de ti forhandlingsparter samledes første gang, at den reelle regulerende effekt ”sandsynligvis vil være ganske ens”. Molenaar skrev også, at Kinas og de øvrige staters aktive deltagelse i sig selv ”afspejler deres støtte til det principielle mål”.

http://site.uit.no/jclos/2016/02/05/the-december-2015-washington-meeting-on-high-seas-fishing-in-the-central-arctic-ocean/

Forhandlerne i Thorshavn skal især bestemme rammen for forvaltning af aftalens fremtid, herunder om de centrale dele af Det Arktiske Ocean skal omfattes af en juridisk bindende RFMO – regional fisheries management organisation – med eget sekretariat, økonomis osv. eller om mindre kan gøre det.

Selv en relativt uforpligtende erklæring ventes at indeholde detaljer om, hvornår staterne skal tage næste skridt – såkaldte ’trigger-points’. Her tegner det til, at staterne vil aftale fælles forskning i fiskens bevægelser, og at regeringerne dernæst vil træde sammen igen, når forskerne giver signal til, at handling er påkrævet. Forskere fra de involverede stater har allerede været samlet flere gange. Det ventes også, at forsøgsfiskeri langs polarisens kant vil blive tilladt i et vist omfang.

Forhandlingerne i Thorshavn foregår bag lukkede døre, men en offentlig erklæring ventes torsdag. Inden da vil ikke mindst de færøske diplomater gøre meget for at sikre en aftale. Færingerne, der ligesom de grønlandske deltagere formelt er omfattet af Kongeriget Danmarks delegation, håber på en bifangst af national prestige ved offentliggørelsen af en ”Thorshavn Accord” eller deslige.

Dette blogindlæg blev også bragt som nyhedsanalyse på highnorthnews.no 29. 11 

Analyse: Nye globale bremser på fiskeri ved Nordpolen