“Vi kommer ikke til at sulte ihjel”: Kampvalg i Grønland kan fremrykke løsrivelse

Kampvalget om formandsposten i Siumut, Grønlands største parti, vil få afgørende betydning for hele rigsfællesskabet.

Valget, der afgøres torsdag 27. juli, står mellem den moderate, nuværende partiformand Kim Kielsen, og den mere radikale Vittus Qujaukitsoq, der ønsker langt hurtigere afvikling af rigsfællesskabet med Danmark.

Vittus Qujaukitsoq blev i april fyret som udenrigsansvarlig, og har siden forsøgt at samle støtte til et opgør med Kim Kielsen. Opgøret kulminerer sidst på ugen på Siumuts landsmøde i byen Sisimiut, Grønlands næststørste.

Som optakt til kampvalget har Vittus Qujaukitsoq opfordret til løsrivelse, selvom det kan koste bloktilskuddet fra Danmark. Det er stærkt usædvanligt, at en så højt placeret politiker i Grønland på den måde vægter uafhængighed frem for levestandard:

”Vi må og skal stå på egne ben. Derfor må vi også forholde os til, at vi kan leve uden bloktilskuddet fra Danmark. Der vil ske forringelser af levevilkårene, hvilket vi ikke skal være blege for at erkende. Men vi kommer ikke til at sulte ihjel”, sagde han til netmediet Sermitsiaq.ag. Bloktilskuddet fra Danmark udgør cirka 3,6 mia. kr. om året eller mere end 50 procent af Naalakkersuisuts, det grønlandske landsstyres, indtægter. Dertil kommer den milliard, som Danmark årligt bruger på blandt andet politi og forsvar i Grønland.

Vittus Qujaukitsoq, der tidligere også har fungeret som slagkraftigt landsstyremedlem for Grønlands handel og erhverv og som ansvarlig for Grønlands finanser, mener, at Grønlands potentialer er undervurderede. I interviewet med Sermitsiaq.ag løftede han lidt af sløret for, hvorfor bloktilskuddet efter hans mening godt kan undværes. Han anbefaler slankning af den offentlige administration, stærkere krav til udenlandske investorer om lokalt engagement og mere forædling af grønlandske fisk og rejser i Grønland.

Alle valgte politikere i Grønland støtter i dag visionen om Grønland som uafhængig stat, men der er afgørende forskel på, hvordan og hvor hurtigt de vil forfølge tanken. Kim Kielsen, der udover at lede Siumut også er formand for Naalakkersuisut, pointerer gerne, at hans hjerte banker for uafhængigheden. Men han fastholder også, at løsrivelse efter hans mening først bliver aktuel for hans børn eller børnebørn. Selv sigter han især på at få løst de store sociale problemer i Grønland, forbedre Grønlands indtjening på fisk, mineraler og turister og på at få flere til at tage en uddannelse – alt sammen for at selvstændiggøre Grønland. Ligesom et flertal i Grønland fastholder han, at Grønlands økonomi skal forbedres markant, før løsrivelse og et farvel til bloktilskuddet kan komme på tale.

Vittus Qujaukitsoq sætter ikke fast dato på, hvornår han mener, at løsrivelsen bør ske, men siger blot, at det bør ske hurtigere. En forfatningskommission, der blev nedsat i april i år, er i færd med at skrive Grønlands første forfatning. Kommissionen skal være færdig i 2020 – med mulig forlængelse. Vedtages forfatningen dernæst ved en folkeafstemning, kan det alt efter forfatningens indhold markere begyndelsen på løsrivelsen fra Danmark. Forfatningskommissionen skal også beskrive, hvordan et uafhængigt Grønland kan indgå i et nyt frivilligt samarbejde med Danmark eller en anden stat om f.eks. forsvar og kongehus; en ordning, der i Grønland kendes som free association.

Formandsposten i Siumut betragtes som næsten skudsikker adgang til magten i Grønland. Siumut har med undtagelse af fire år ledet de interne regeringer i Grønland siden Hjemmestyrets indførelse i 1979, og Kim Kielsen markedsfører sig i disse dage i Grønland som en stærk samlende politisk chef for en bred koalition, han selv har skabt. Han pointerer også, at det var ham, der i 2016 udpegede Grønlands første landsstyremedlem – eller minister – for Selvstændighed og dernæst fik en forfatning på skinner.

Vittus Qujaukitsoq fremstår som opvigleren, der trives med modvind og radikale reformer, og han udstiller selv Kim Kielsen som svag og tøvende. Sammen med Siumuts politiske veteran, Lars Emil-Johansen, der er formand for Inatsisartut, det grønlandske parlament, kritiserer Vittus Qujaukitsoq igen og igen Kim Kielsen for ikke at forfølge uafhængigheden helhjertet nok.

Kim Kielsen har til gengæld i al diskretion fået en hjælpende hånd fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ellers formelt blander sig langt uden om sådanne opgør i Grønland. Kim Kielsen fik hjælp, da Lars Løkke Rasmussen på et såkaldt rigsmøde på Christiansø i juni sammen med Kim Kielsen under tæt pressedækning ganske uventet offentliggjorde og underskrev en hensigtserklæring, der betyder, at den danske regering over de næste fem år vil bruge 150 mill. kroner på oprydning efter nedlagte, amerikanske militæranlæg i Grønland.

Hensigtserklæringen var bemærkelsesværdig fattig på detaljer og pengene først forhandles på plads med Folketinget i efteråret, hvorefter der forestår en række tekniske forhandlinger mellem Grønland og Danmark, men erklæringen lignede en løsning på et problem, der har været højt profileret i Grønland, og den indeholdt endda løfter om lærlingepladser og jobs. Erklæringen var timet, så Kielsen straks kunne bruge den i sin valgkamp.

Kim Kielsen er formentlig også – selvsagt uden at ville det – blevet styrket politisk af den ødelæggende tsunami, der ramte bygden Nuugaatsiaq i Nordvestgrønland den 17. juni. Fire mennesker omkom og en hel bygd – måske to – skal finde andre steder at leve, fordi der er fare for nye katastrofer. Kim Kielsen er i det igangværende rednings- og nødhjælpsarbejde trådt i karakter som den ansvarlige landsfader, der afmålt men empatisk favner både de, der har mistet, og de tusinder i resten af Grønland, der er dybt berørt.

Vittus Qujaukitsoq fik ved et valg i Grønland i 2014 kun 87 stemmer; ikke nok til at komme i parlamentet, og ingen af hans tidligere regeringskolleger har hidtil støttet ham. Han har dog tilsyneladende mobiliseret en vis opbakning: I slutningen af maj blev han overraskende valgt som formand for Siumuts lokalafdeling i Nuuk, partiets største. Han har i de seneste år markeret sig som stærkt kritisk overfor Danmark, senest i marts, hvor han som ansvarlig for Naalakkersuisuts udenrigsanliggender indklagede Danmark for FN’s menneskerettighedsrapportører i Geneve. Qujaukitsoq hævder, at Danmark har forsømt sit ansvar for at sikre oprydning efter de nedlagte amerikanske militæranlæg i Grønland. Klagen markerede en betydelig optrapning af konfliktniveauet: Ingen grønlandsk politiker havde tidligere draget FN ind i dansk-grønlandske stridigheder. Kort bad Naalakkersuisut FN om at se bort fra klagen, Kim Kielsen fyrede Vittus Qujaukitsoq som udenrigsansvarlig, og så var opgøret i gang.

Kampen kulminerer som nævnt på torsdag, hvor 69 delegerede fra Siumuts lokalafdelinger får lejlighed til at vælge – eller genvælge – partiets formand. Vinder Vittus Qujaukitsoq, udfordreren, vil der ifølge ham selv blive afholdt valg i hele Grønland kort efter.

 

Den tekst optrådte i redigeret form som nyhedsanalyse i dagbladet Information 24. juli 2017 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 2 =