blog

Obama inddrager Arktis i demokraternes klimakampagne

august 25, 2015 • Af

 

USA’s præsident, Barack Obama aflægger i starten af næste uge sit første formelle besøg i staten Alaska, og dermed også sit første besøg i det moderne Arktis.

Mandag den 31. august vil han mødes med bl.a. vores egen udenrigsminister, Kristian Jensen, og medlem af Naalakkersuisut, den grønlandske regering, Vittus Qujaukitsoq, plus en stribe andre arktiske ministre og i det næste døgns tid besøger han bl.a. tre mindre samfund på Alaskas kyst, herunder de cirka 3000 mennesker i Kotzebue ud mod Beringsstrædet knap 100 km nord for polarcirklen.

Det Hvide Hus har netop offentliggjort en video, hvor præsidenten begrunder besøget. Her fremgår det, hvordan Alaska og Arktis af den nuværende ledelse i Washington primært tænkes og fremstilles som epicenter for de klimaforandringer, der plager kloden.

Arktis betyder med andre ord noget helt andet for USA’s aktuelle politiske styring, end Arktis f.eks. betyder for Rusland, der primært ser den arktiske region som hjemsted for ubegrænsede potentialer for olie, gas og mineraler; eller for Norge, der tænker i olie, gas, fisk og det vanskelige naboskab med Rusland, eller for skiftende danske regeringer, der særligt funderer over, hvordan man skal forholde sig til Grønland.

Men videoen viser især, hvordan Arktis af præsident Obama nu inkorporeres i en bredere politisk proces. Hans besøg i Alaska er et led i en nøje tilrettelagt indsats, der skal gøre klimaspørgsmålet til et af de centrale temaer i de amerikanske demokraters forsøg på at fastholde magten i USA, når Obama i 2016 træder tilbage, og partifællen Hillary Clinton skal forsøge at overtage hans plads. I videoen taler Obama ikke primært om de mennesker, der bor i Arktis, men om ’most Americans’. Det amerikanske folkehav mærker ifølge Obama allerede i dag effekterne af klimaforandringerne: Mere alvorlige tørkeperioder, løbske skovbrande, oversvømmelser. De, der bor i Alaska, står ganske vist på ’the front line’, men det er hele USA’s befolkning, der nu beskrives som ofre for klimaforandringerne.

Obamas offensiv startede for nogle uger siden med et stort indenrigspolitisk klimaudspil, der bl.a. sigter på at begrænse de kulfyrede kraftværker i USA. Obamas klima-stab i Det Hvide Hus er ifølge den amerikanske presse nu på størrelse med det hold, der sikrede en atom-aftale med Iran fornylig, og hele kampagnen påvirker også USA’s formandskab for Arktisk Råd, der indledtes i foråret.

Klimaoffensiven får derfor også konsekvenser for resten af de arktiske nationer, herunder Danmark og Grønland, fordi den sætter en ny kurs for det arktiske samarbejde. Danske og andre arktiske diplomater har længe fornemmet, hvordan USA gerne vil have Arktisk Råd til at fokusere mere direkte på klimaforandringerne, og hvordan USA bruger Arktisk Råd i en indsats, der i høj grad har den amerikanske befolkning som målgruppe. Det kan føre til en neddrosling af andre indsatser, der på andre tidspunkter har stået centralt i det fællesarktiske arbejde: Det økonomiske samarbejde, de arktiske folks sundhed og velfærd, redningsarbejde til søs, havmiljøet mv. Disse indsatser fortsætter, men amerikanerne prioriterer klimaet – herunder med en stort anlagte konference i Anchorage, Alaskas hovedstad, den 31. august. Kristian Jensen, der var på sit første ministerbesøg i Grønland tidligere på ugen, er i færd med at sikre fælles fodslag med Nuuk forud for konferencen. Konferencen afholdes formelt ikke i regi af Arktisk Råd, og der skal ikke opnås noget konkret, men de fleste lande i Arktisk Råd vil sende deres udenrigsministre, ikke mindst fordi det reelt er Obama, der inviterer: Ingen ønsker at lave en ’Lene Espersen’. (Som udenrigsminister i 2010 udeblev Espersen fra et arktisk møde i Canada, hvor bl.a. Hillary Clinton, der var udenrigsminister i USA, deltog. Det kostede Espersen måneders hård kritik og formandsposten hos de konservative).

Arktis overskygges ikke helt af Obamas indenrigspolitiske fokus. Lige som da Connie Hedegaard i sin tid som dansk klima- og energiminister gerne inviterede udenlandske toppolitikere til den klimaramte gletsjer i Ilulissat i Grønland, så de ved selvsyn kunne opleve klimaforandringerne, opstår nu en dobbelthed: Det arktiske fremstilles på én gang som hårdt ramt i sig selv og som budbringer for de vanskeligheder, resten af kloden står over for.

På den billedtætte video taler Obama om de mennesker i Alaska, der får vendt op og ned på deres liv pga. klimaets forandring. Han taler om hjem, der synker i jorden, fordi den jord ikke længere er hård af permafrost, og om gletsjere, der skrumper. Han lover, at han vil mødes med repræsentanter for  klima-ofrene, og med ’other nations’, sådan at alle gode kræfter kan forenes i den klimakamp, han lover, at stå i spidsen for, så længe han regerer i Det Hvide Hus: ”The alarm bells are ringing. As long as I am president, America will lead this world to meet this threat, before it is too late.” USA har inviteret udenrigsministrene fra alle arktiske nationer plus Kina, Japan m.v. til Alaska, hvor klimaforandringerne bliver det måske eneste tema: Konferencen skal også styrke den amerikanske præsidents udgangsposition, når han til december i Paris på COP21 skal forhandle en global klimaaftale med bl.a. Kina og EU. Hvis Obama i Alaska kan illustrere, at han bruger seriøse kræfter på Arktis, hvor klimaet ændrer sig langt hurtigere end i resten af verden, kan det stille ham bedre i Paris.

Indvendinger vil der være nok af: De amerikanske miljøorganisationer har i de seneste dage udstillet det paradoksale i, at præsidenten med den ene hånd vil kæmpe mod klimaforandringerne i Arktis, mens han med den anden skriver under på en tilladelse til Shell, der i disse dage indleder prøveboringer efter olie i de sårbare farvand ud for Alaskas kyster. Andre vil spørge, hvorfor præsidenten først for øjnene op for de dybe problemer, klimaforandringerne skaber især for de oprindelige folk i Alaska, når det passer på hans egen politiske dagsorden.

Se Obamas video her: https://www.youtube.com/watch?v=igaz_hm7zKM

 

Dette blogindlæg optrådte i let revideret udgave også i Sermitsiaq / Grønland 21.8 og i dagbladet Information 23.8