blog

Løsriver Grønland sig?

september 11, 2014 • Af

Det er et helt relevant spørgsmål. Da Aleqa Hammond vandt valget i Grønland i 2013, gjorde hun det meget klart, at hun arbejder på, at Grønland kan blive en uafhængig nation inden for hendes egen livetid. Hun var 47 på det tidspunkt. Der findes ikke længere partier i det grønlandske parlament, Inatsisartut, der går ind for permanent bevarelse af rigsfællesskabet med Danmark og mentalt er mange grønlændere helt indstillet på at Grønland – på et tidspunkt – skal være selvstændigt. En grønlandsk grundlovskommission er langsomt ved at blive nedsat, så jo, spørgsmålet er helt relevant.
For nogle i Danmark skaber denne tilstand skrækscenarier. De ser for sig, hvordan det danske rige bliver reduceret med 98 procent af sin landmasse (et tab i geografisk forstand, der vil være langt større end tabet i 1864) og hvordan tusinder af familier, der omfatter både danskere og grønlændere, får kompliceret deres liv. De forstiller sig, hvordan stormagter som USA, Kina og Rusland – og masser af mindre magter – vil miste en væsentlig del af deres interesse for Danmark. Vores egen udenrigsminister, Martin Lidegaard, forklarer i min nye bog ”Balladen om Grønland”, hvordan det faktum, at Grønland er en del af Danmark, i hans øjne fortsat har umanerligt stor betydning for Danmarks mulighed for at gøre sine synspunkter gældende internationalt. Han mener også, at regeringen derfor fremover bør arbejde hårdt på at forklare det faktum over for den danske befolkning.
Men er Grønland virkelig ved at løsrive sig?
Ja og nej.
Ja – i den forstand at rigtigt mange grønlandske politikere og menige mennesker på gaden i dag løbende funderer på, hvordan Grønland skal indrette sig, sådan at en ændring af rigsfællesskabet, som vi kender det i dag, bliver mulig og Grønland kan fungere som en fuldgyldig, selvstændig stat med sæde i FN, eget flag ved OL, egen udenrigspolitisk og alt hvad der ellers følger med. Selvstyreloven fra 2009 siger, at grønlænderne kan trække sig ud af rigsfællesskabet den dag, de selv ønsker det; muligheden er på bordet.
Og nej – i den forstand, at praktisk taget ingen i Grønland, hverken politikere eller andre, forestiller sig, at et fremtidigt, selvstændigt Grønland skulle fungere uden endog meget tætte, fortsatte bånd til Danmark. (Det gælder i øvrigt også Aleqa Hammond, hvilket også fremgår min nye bog.) Tanken om en løsreven, fritsvævende grønlandsk republik langt ude i Nordatlanten uden tætte forbindelser til det danske kongehus, forsvar, kirke, universitetsvæsen, uddannelsesvæsen m.v. ligger, så vidt jeg kan skønne, de fleste grønlændere ganske fjernt.
Det afgørende for den fortsatte diskussion mellem Danmark og Grønland bliver derfor, at mange flere får indblik i, hvad der reelt ligger i begreberne, når vi taler om ’uafhængighed’, ’selvstændighed’ eller ’løsrivelse’. Det gik eksempelvis op for mig under arbejdet med min bog, at udsendte fra Grønland hele to gange har været helt ude i Stillehavet på Cook Islands for at studere, hvordan øboerne dér har indrettet sig statsretligt med New Zealand; én af de udsendte er i dag kontorchef i Aleqa Hammonds departement. Grønlænderne har i årtier diskuteret, hvordan en nyordning af rigsfællesskabet med Danmark monstro kan indrettes i fremtiden – og diskussion bølger endnu. Mange færinger tænker på samme vis: Måske en art ny traktat, hvor Færøerne og Grønland som selvstændige enheder fortsat er svejset sammen med Danmark – blot i et forhold, der er mere jævnbyrdigt end i dag?
Grønlænderne har i øvrigt hidtil grebet det meget pragmatisk an. Striber af folk under varmere himmelstrøg kappede båndende til de gamle kolonimagter for at opnå deres fulde frihed uden at skele til økonomien; i Grønland hersker der udbredt konsensus om, at en ændring af det statsretlige forhold til Danmark ikke er relevant før Grønland engang i fremtiden er i stand til at varetage alle sine egne interne affærer og selve betale omkostningerne.
Sådan kræver en stribe forhold i Arktis, at vi både indretter os på en ny fremtid – og skynder os at gøre os klogere, før vi gør noget dumt.
Russerne opruster i Arktis – hvad betyder det for os, nu hvor forholdet mellem NATO og Rusland efter Ukraine bare bliver ringere og ringere?
Nye sejlruter til Kina – og Kinas øgede interesser i Arktis – hvad betyder de for os? Hvad skal vi mene om udsigten til olieboringer i de grønlandske farvande? Er det helt afsindigt, fordi de truer det arktiske miljø – og bare vil skubbe yderligere til klimaforandringerne? Eller er det ganske naturligt og fair, at grønlænderne forsøger at tjene på undergrunden? Og hvad gør vi i øvrigt her i Danmark, hvis den grønlandske økonomi fortsætter sin nedtur – og levestandarden i Grønland falder drastisk? Er det vores ansvar – nu hvor Grønland langt om længe har fået selvstyre?

Denne hjemmeside er en del af en opgave, jeg har sat mig selv: Jeg vil forsøge at kaste lys over hele den hastige udvikling, der finder sted i Arktis.
Det kan siges kort: Politikere, erhvervsledere, diplomater og andre træffer i disse år rigtigt mange beslutninger i den arktiske kontekst, som får meget stor betydning for vores fremtid – hvad enten vi bor i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Men der er alt for få mennesker, der ved nok om, hvad der foregår i Arktis, til at de kan give beslutningstagerne ordentligt modspil.
Det hedder på moderne dansk et demokratisk underskud. Og her kommer min journalistik så ind – som et middel til bekæmpelse af det demokratiske underskud.
Min hjemmeside præsenterer de to bøger og en række af de artikler, jeg har skrevet om Danmark og Arktis og Grønland i de seneste fire-fem år, og der er reklamer for de foredrag, jeg elsker at holde.
Derudover kan man løbende finde et opdateret udvalg af de artikler, som andre skriver om udviklingen i Arktis.
Og så er der altså denne blog, hvor jeg fremover vil nedfælde mine egne observationer om løst og fast i den arktiske verden. I tæt parløb med Facebook-sitet ArktiskUpdate, som jeg og en lille gruppe studerende også fylder med nyheder fra den arktiske verden.
I andet regi producerer jeg sammen med tv-producenten Jakob Gottschau, som jeg har kendt i mere end 20 år, for tiden en serie tv-dokumentarer om det danske rigsfællesskabs historie. Udsendelserne skal vises på DR, KNR i Grønland og KVF på Færøerne – og bliver også forsynet med lærevejledninger m.v. så de forhåbentlig får et langt og rigt liv i undervisningslokalerne i alle rigets dele. Det hele skal gerne være færdigt i slutningen af 2015.
Endelig indeholder denne hjemmeside en hel lille samling af interessante akademiske nyskabelser om Arktis. Mange studerende skriver kloge bacheloropgaver, specialer og andet om Arktis – dem præsenterer vi også her på hjemmesiden, når vi har lejlighed til det.

Venlig hilsen

Martin Breum