blog

Grønland – og bananrepublikken

oktober 3, 2014 • Af

Der er udskrevet valg i Grønland, og klicheerne og de hånlige bemærkninger står i kø. Børsen nåede at rive ’bananrepublik’ ud af ærmet, allerede inden valget blev udskrevet.

Måske er det tid til en kop isvand. Måske vil en lidt kølig gennemgang af realiteterne anskueliggøre, at Grønlands politiske system måske er mere robust, end den aktuelle mediestorm antyder.

En regeringsleder er faldet i en stribe bilag. Aleqa Hammond, Grønlands nu forhenværende politiske chef, lod statskassen lægge ud for en håndfuld flybilletter m.v. til sine familiemedlemmer og udskød tilbagebetalingen alt for længe. Ingen har endnu dokumenteret, at hun forsøgte at berige sig. Tværtimod står det klart, at også hendes forgænger, den tidligere formand for den grønlandske regering, Kuupik Kleist, betjente sig af samme mulighed for udlæg fra landskassen – om end i mindre omfang. Han har nu af samme grund trukket sig fra Inatsisartut, det grønlandske parlament, selvom ingen mistænker ham for at have stjålet pengene. Også han fastholder, at han havde alle planer om at betale pengene retur.

I denne politiske tumult har det lille parti, der udgjorde Aleqa Hammonds koalitionspartner i Grønlands regering, kastet håndklædet i ringen og opgivet regeringsprojektet. To af ministrene fra hendes eget parti har på samme måde fulgt deres samvittighed og erklæret hende for uværdig til at fortsætte som regeringsleder. De mener ikke, at de længere har vælgernes opbakning, og de har følgelig nedlagt deres hverv. Aleqa Hammond har trukket sig som regeringsleder og partiformand. Hvorefter den fungerende regeringsleder har udskrevet valg. Valget vil finde sted i slutningen af november – efter det foreskrevne antal ugers valgkamp. Aleqa Hammonds parti, Siumut, vil finde en ny formand.

Er De forvirret – ja naturligvis. Det foregår 4000 km væk – og vi har alle hørt om fortidens rod, nepotisme og ballade i Grønland.

Men tegner den aktuelle krise forretningsgangen i en banarepublik? Eller illustrerer stormen måske, at Grønland i dag kan glæde sig over et levende, borgernært demokrati, der reagerer prompte på de fejl og mangler, der heldigvis kommer for en dag? Et par folkevalgte ministre følger deres samvittighed, præcis som danske folkevalgte ifølge grundloven skal følge deres; er det måske, når vi skræller fordommene bort, udtryk for en håndfast, konsekvent demokratisk praksis, som en del andre nationer på kloden ville være ganske godt tjent med?

Aleqa Hammonds politiske projekt gjorde hende voldsomt udskældt i både Grønland og Danmark. Kritikerne fandt hende skrigende populistisk. Hendes gentagne ønske om uafhængighed, om forsoning med kolonitiden og fremme af det grønlandske sprog og kultur hidsede sindene voldsomt op, og mange vil glæde sig over, at hun nu – i hvert fald for en stund – kan dømmes ude af grønlandsk politik.

Men betyder det, at systemet fungerer?

Danmarks forrige og mest sandsynlige næste statsminister, Lars Løkke Rasmussen, blev for nylig trukket igennem et grueligt bilagsrod – de færreste husker længere, hvem der lagde ud for hvad. En storm rasede langt ind i hans eget partis inderste rækker, og Lars Løkkes tidligere fadæser blev rykket ham i næsen, præcis som Aleqa Hammond nu hører for sine tidligere fejltrin.

Den grønlandske centraladministration har ikke flere århundreder på bagen som den danske; det offentliges revisionen foretages af et privat firma; kontrolfunktionerne er færre og tyndere end i Danmark. Men fejlene kom for en dag. En heftig debat udspiller sig i medierne. Journalisterne i Grønland spørger alle om alt i ét væk – og får svar på en del. Skandalen følges minut for minut på nettet. Et revisionsudvalg i parlamentet arbejder på en rapport om den nu afgåede regeringsleders bilagsrod og andre ministres mulige træk på landskassen til private udlæg. En oprydningsproces er i gang – og politikerne følger deres samvittighed.

Måske er det ikke så ringe endda.