Grønland klager over Danmark til FN

17-05-2017

Grønland har med et hidtil uset træk indklaget den danske regering for tre forskellige FN-organer, der efterforsker krænkelser af menneskerettighederne – men måske vil klagen blive trukket tilbage.

I klagerne, der blev indleveret til FN’s særlige rapportører under FN’s Menneskerettighedsråd i april, anklages Danmark for at svigte sit ansvar for oprydning efter USA militære installationer i Grønland og for at sikre Grønland et rimeligt økonomisk udbytte af Thule Air Base i Nordvestgrønland.

“Det handler om at få den danske regering til at behandle Grønland ordentligt. Vi har krævet et svar i fire år. Det er essensen,” sagde hovedmanden bag klagerne, Vittus Qujaukitsoq, da jeg talte med ham mandag. Qujaukitsoq var indtil for nylig medlem af Naalakkersuisut, Grønlands Landsstyre, og bl.a. ansvarlig for Grønlands udenrigsanliggender. Klagerne drejer sig ifølge Vittus Qujaukitsoq både om oprydningen og spørgsmålet om økonomisk udbytte af Thule Air Base.

Danmarks ambassadør ved FN i Geneve, Carsten Staur, bekræftede mandag, de jeg ringede til ham, at han på Grønlands vegne har overbragt klagerne bl.a. til FN’s særlige rapportør for oprindelige folk. Klager til FN’s rapportører behandles fortroligt, og det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvorvidt rapportørerne vil forfølge sagen.

Det er uklart, om Naalakkersuisut vil fastholde klagerne, der i givet fald vil udgøre en markant optrapning af diskussionerne med Danmark. Det er første gang, at uenigheder mellem Grønland og Danmark bringes for FN’s menneskeretsorganer, og eskaleringen falder næppe i alles smag i Nuuk.

Vittus Qujaukitsoq trak sig i slutningen af april fra sine politiske hverv, da han blev fyret som udenrigsansvarlig. Han vil i stedet forsøge at overtage magten fra Grønlands nuværende politiske leder, Kim Kielsen. De to var uenige bl.a. om, hvordan diskussionen med Danmark og USA skulle gribes an. Det kan betyde, at Nuuk ikke vil forfølge klage-sporet i FN yderligere. Endelig må det også forventes, at den danske regering vil lægge et vis pres på Nuuk for at få sagen til at dø.

Naalakkersuisut har sammen med det grønlandske parlament, Inatsisartut, tidligere bakket op om de skarpe krav til Danmark, men der forelå angiveligt ikke nogen fælles politisk beslutning fra det samlede Naalakkersuisut om at klage til FN, før Vittus Qujaukitsoq afsendte klagerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Naalakkersuisuts nye udenrigsansvarlige, Suka Frederiksen, og udenrigsminister Anders Samuelsen havde tirsdag heller ingen kommentarer.

Klagerne til FN kan vise sig vanskelige at viske ud. FN’s særlige rapportører har en vid grad af autonomi og kan af egen drift vælge at forfølge sagen, uanset om Grønlands Landsstyre måske forsøger at trække klagerne tilbage. Det kan betyde, at en eller flere af rapportørerne vælger at efterforske sagen bl.a. ved besøg i Grønland og i Danmark.

Klagerne blev sendt fra Nuuk efter rådslagning bl.a. med direktøren for Dansk Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, der besøgte Nuuk i november 2016. Han forklarede mig mandag, at FN’s rapportører, der efterforsker hver sin type af menneskeretskrænkelser, kan vælge at samarbejde om behandlingen, hvis de går videre med sagen. Det er sket før, f.eks. ved behandling af klager over det amerikanske fængsel på Guantánamo.

Sagen drejer sig bl.a. om oprydning efter 32 amerikanske militærinstallationer i Øst- og Vestgrønland. De fleste blev nedlagt, da den kolde krig ophørte, mens Thule Air Base stadig er i drift. Blandt de nedlagte anlæg er det mest notoriske Camp Century cirka 250 km øst for Thule Air Base. Her drev det amerikanske forsvar fra 1958 et kompleks af værksteder, boliger og laboratorier i tre kilometer tunneler under indlandsisen. Anlægget fik energi fra en atomreaktor, der også var placeret under isen. Anlægget var tænkt som forløber til det større, men aldrig realiserede projekt “Iceworm”, hvor 600 atombevæbnede missiler vendt mod Sovjetunionen skulle placeres på skinner under isen. Projektet blev skrottet, og Camp Century lukket i 1966. Atomreaktoren blev fjernet, men en ukendt mængde spildevand og andre materialer blev efterladt. Også ved andre nedlagte amerikanske installationer i Grønland forestår et oprydningsarbejde, dog langt fra i samme omfang.

Sagen har fået betydelig offentlig opmærksomhed i Grønland og i udlandet. Opmærksomheden skærpedes i 2016, da en international forskergruppe i Geophysical Research Letters påpegede, at isens afsmeltning kunne afdække radioaktivt affald ved Camp Century inden for en periode på 75 år.

 

Den danske regering indvilgede tidligere i år i at gennemføre undersøgelser af miljø, isafsmeltning og radioaktivitet ved Camp Century, men Nuuk har efterlyst en entydig placering af ansvaret for oprydningen i hele Grønland. I et brev til fhv. udenrigsminister Kristian Jensen den 24. oktober 2016, som Politiken citerede fra, truede Vittus Qujaukitsoq med at bringe sagen for FN sammen med dilemmaet om udbyttet af Thule-basen.

Grønlands landskasse har siden 1971 nydt godt af indtægter fra servicering af Thule-basen, men kontrakten for den kommende årrække er gået til et dansk datterselskab af den amerikansk koncern Exelis. Fornylig mistede også Royal Arctic Line, Grønlands eget fragtselskab, en kontrakt på at sejle fragt til Thule Air Base.

Danmark og Grønland har begge under langstrakte forhandlinger forsøgt at få U.S. Air Force til at finde en anden løsning, men uden held, og i Grønland har opfattelsen været, at det danske diplomati kunne gøre mere. Kristian Jensen besøgte som udenrigsminister Nuuk i november 2016, uden at problemerne blev løst. Et møde i januar mellem Vittus Qujaukitsoq og Kristian Jensens afløser, Anders Samuelsen, bragte heller ikke enighed.

Danmark indgik i 1951 en forsvarsaftale med USA, der siden har ligget til grund for de amerikanske militæranlæg i Grønland. I Nuuk er fortolkningen, at Danmark har et betydeligt politisk ansvar bl.a. for at løse de miljømæssige følger, selvom Grønlands Hjemmestyre i 1989 overtog miljøforvaltningen i Grønland.

Den danske regering mener, at et ansvar for oprydningen først kan placeres præcist efter en nøjere juridisk analyse af aftalen fra 1951 plus en serie tillægsaftaler, og at regeringen i øvrigt gør, hvad der er muligt, for at sikre Grønlands udbytte af Thule Air Base.

I klagerne til FN henvises der angiveligt til bl.a. FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder fra 2007 og ILO’s konvention fra 1989 om oprindelige folk i selvstændige stater.

Indlægger blev i forskellige varianter bragt også i Information og Sermitsiaq 17.5 2017

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + four =