blog

Grønland i sigte – husk forhistorien!

februar 29, 2016 • Af

 

Danks erhvervslivs fokus på forretningsmulighederne i Grønland skærpes i disse dage, men alt for mange i erhvervslivet kender for lidt til baggrunden og den konfliktfyldte dansk-grønlandske dynamik.

Mulighederne vil vokse, nu hvor regeringens blik svinger fra syd mod nord. Regeringens særlige udenrigspolitiske rådgiver, Peter Taksøe-Jensen, pegede i januar på Arktis som nyt fokusområde:  ”Danmark er sammen med Grønland og rigsfællesskabet en arktisk stormagt. Vi skal bruge endnu flere kræfter på at sikre, at udviklingen i Arktis kommer til at stemme overens med danske interesser,” sagde han til Politiken. Udenrigsminister Kristian Jensen bekræftede kort efter, at han udvider sin Arktis-stab. Norge erkendte allerede i 2005, at alt peger mod nord, og nu er Danmark på vej. Uanset om vi taler geopolitik, sikkerhedspolitik, transportveje, klima eller ressourcer, bliver Grønland stadig vigtigere for Danmark.

Og nyt fra Grønland: Naalakkersuisut, regeringen, har besluttet sig for ny international lufthavn i Sydgrønland og ny Atlantbane i Nuuk til større fly. En ny havn i Nuuk er under opførsel – under styring af danske Rambøll, det største havneprojekt i selskabets historie. Udsigten for den offentlige økonomi i Grønland er stadig dyster, men turismen og beskæftigelsen er i vækst og fiskeriet jubler: Royal Greenland landede rekordoverskud i 2015 på 204 mill. På World Economic Forum slog Guggenheim Partners endnu et slag for en global, arktisk investeringsfond: Chef-strateg Scott Minerd taler sagen op med spådomme om multi-milliard-investeringer i Arktis, særligt i infrastruktur. Herhjemme fra var Vækstfonden for nylig på turne i Grønland for at gøde jorden. DI og Grønlands Erhverv har længe drevet en arktisk råstof-klynge og et nyt arktisk maritimt netværk er i svang i DTU-regi. Advokaterne hos Horten havde mere end udsolgt til et Hellerup-træf om OPP-muligheder i Grønland den 25. februar.

Skal alt dette krones med held, må virksomhederne forstå de 300 års fælles historie. DR sender i disse uger seks tv-dokumentarer om rigsfællesskabets historie, produceret af Jacob Gottschau og mig, der viser, hvordan forholdet altid har haft karakter af en skarp og evigt dynamisk forhandling. Da Hans Egede indledte missionen og koloniseringen i Grønland i 1721, tjente Danmark stort på slaver andre steder på kloden, men grønlænderne blev ikke gjort til slaver: De var uundværlige som sælfangere for Den Kongelige Grønlandske Handel og kongen følte i øvrigt et kristent kald. Sælolien – tran – brændte i gadelamperne i Europa og gav gode penge, indtil olien fra USA kaprede markedet. Grønlænderne tog aktivt kristendommen, læsningen og skrivningen og nye produkter til sig og fik medindflydelse.

Under 2. verdenskrig var Grønland uden for Københavns kontrol, mens USA byggede baser og sikrede forsyningerne: Grønland sugede igen alt det nye til sig og sagde i 1953 ja tak til at blive danske statsborgere, fordi Danmark repræsenterede moderne muligheder. Man forestillede sig, at lighed for loven ville føre til lighed i bredere forstand, og da ligheden udeblev, indledtes den politiske mobilisering, der stadig kendes i dag. Gennem årelange og hårde forhandlinger opnåede grønlænderne Hjemmestyre og siden Selvstyre i 2009, hvor de fik retten til råstofferne, anerkendelse som folk og retten til at løsrive sig, når de selv vil. Den danske stat sikrede sig omvendt, at Grønland forblev en fast og fungerende del af det rigsfællesskab, Danmark høster så store fordele af. Flertallet i Grønland oplever fortsat ikke forholdet som ideelt. Når tiden er inde, ønsker de at erstatte det rigsfællesskab, vi kender, med et mere frivilligt samarbejde – baseret på andet end den danske grundlov.

Intet af alt dette forhindrer et stærkt og profitabelt engagement fra dansk erhvervsliv – tværtimod. De 300 års fælles baggrund giver – trods de fortsatte sammenstød – danske virksomheder enestående sproglige, kulturelle, juridiske og administrative fordele. Grønland ser gerne danske investeringer, men uden grundigt kendskab til forhistorien vil dialogen have urimeligt svære kår. Grønland kræver ligesom andre udenlandske markeder grundig forberedelse.

Dette blogindlæg optrædte også som kronik i dagbladet Børsen 24. februar 2016.