blog

Danmark vil have bedre øjne og ører i Arktis – men det skal være billigt

juni 30, 2016 • Af

 

 

Soldaterne i Siriuspatruljen kan i fremtiden foruden deres hundeslæder forvente satellittelefoner og IPads som en del af udrustningen. IPads har vist sig fint i stand til at overleve 30 graders frost: Man skal blot efter endt slædekørsel tø dem op i soveposen, hvorefter de sammen med en satellittelefon kan overføre situationsbilleder direkte fra det yderste Grønland til forsvarets kommandocentraler længere mod syd.

Sådanne enkle og økonomiske løsninger vil der komme flere af i slipstrømmen på den rapport om ”Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis”, som forsvarsminister Peter Christensen i går offentliggjorde på Nordatlantens Brygge i København sammen med bl.a. Grønlands udenrigsansvarlige, Vittus Qujaukitsoq.

IPad-løsningen er sigende på to måder: For det første, fordi en række af de nyskabelser, regeringen lægger op til i Arktis, sigter på netop at øge forsvarets overblik over, hvad der foregår i det grønlandske luftrum, i de arktiske farvande og til lands.

Behovet har været kendt længe: Arktisk Kommando i Nuuk har i dag ikke kapacitet til at overvåge, hvad der reelt foregår i luftrummet over Grønland, og de danske inspektionsskibe mangler bl.a. udstyr til at overføre de komplekse situationsbilleder, der indgår som en selvfølge andre steder i kongeriget. Regeringen anbefaler derfor nu særligt investeringer i satellit-kapacitet og fly til indsamling af data i Arktis. Eller som Nils Wang, chef for forsvarsakademiet sagde til Politiken forleden: ”Den bedste måde at bruge militære styrker effektivt på er, hvis man ved, hvad der foregår. Så fly- og satellitovervågninger er fuldstændig essentielle, og det koster penge”.

IPad-løsningen er også sigende, fordi den hører til det, chefen for udredningsarbejdet, generalmajor Kim Jesper Jørgensen, har kaldt ’husmandsagtige løsninger’. Bag de 248 sider rapport ligger tre års analysearbejde og dyre forsøg bl.a. med jagerfly i Grønland, men forfatterne har søgt løsninger inden for de 120 mill. ekstra om året til Arktis fremover, som et flertal på Christiansborg allerede har sagt ja til. Indkøbet af 27 nye jagerfly har gjort dyre nyanskaffelser i Arktis ganske urealistiske. Eller som Peter Christensen sagde ved lanceringen: ”Vi har allerede mange kapaciteter i Arktis. Det gælder ikke mindst om at udnytte dem smartere.”

Med i rapporten er forsvarets egen analyse af, hvordan sikkerhedspolitikken i regionen vil udvikle sig; herunder også, hvordan Rusland vil gebærde sig.

Konklusionen lyder, at det mest sandsynlige er, at Rusland også fremover vil prioritere udviklingen af olie, gas og nye fragtruter i Arktis og derfor gøre sit til at fastholde freden i Arktis, men at annekteringen af Krim, ufreden i Ukraine og spændingen mellem NATO og Rusland i øvrigt skaber øget usikkerhed om, hvorvidt denne kurs er langtidsholdbar.

”Ruslands handlinger i Ukraine har således ført til reduceret tillid mellem Rusland og Vesten, og russisk militær aktivitet i Arktis er efter Ukraine-krisen blevet tillagt en ny og mere alvorlig betydning. Samtidig har Rusland selv ønsket at markere sit militære fokus i området,” lyder det i rapporten. Peter Christensen lagde ved præsentationen megen vægt på det gode samarbejde med Rusland, men fik også sagt, at ”det er helt naturligt, at vi nu får den grundlæggende infrastruktur på plads. Det er jo svært at give lange prognoser som tingene udvikler sig for tiden”.

Denne analyse er nu fast forankret i det officielle Danmark: Forsvarets Efterretningstjeneste lancerede den allerede i 2015, og regeringens udenrigspolitiske rådgiver, Peter Taksøe-Jensen, skrev i sine anbefalinger i maj, at ”de arktiske kyststater indtager generelt en konstruktiv holdning til det praktiske samarbejde…Men der er tegn på, at en ny og mere udfordrende linje i Ruslands arktispolitik kan være ved at tage form.”

De nye tiltag skal ses som led i regeringens relancering af det danske kongerige som ”en arktisk stormagt”. Strategien blev tydeligt beskrevet i Peter Taksøe-Jensens anbefalinger i maj og forfølges nu aktivt. Grønlands kolossale landmasse og strategiske placering som buffer-zone mellem Nordamerika, Rusland og Asien skal udnyttes til at sikre kongeriget øget indflydelse, og så nytter det ikke at have et forsvar i regionen, der mangler helt basalt udstyr.

Især er det afgørende, at USA fortsat tror på, at Danmark håndterer sit ansvar for Grønland på troværdig vis. Grønland og Thulebasen har siden 2. verdenskrig været central for det amerikanske forsvar, og sådan vil det fortsætte: Der spekuleres i dag ikke bare over Ruslands overlegne militære kapacitet i Arktis, men også over, om Kinas atombevæbnede ubåde i fremtiden ligesom de russiske vil lægge sig i skjul under isen i Det Arktiske Ocean tæt på USA – og dermed yderligere øge Grønlands betydning.

Forsvarets nye forslag, der også gælder et frivilligt, grønlandsk ’meldekorps’ og et grønlandsk hjemmeværn, er derfor et forsøg på balance mellem mindst tre udfordringer – for få penge:

Danmark skal fremstå som kapabel vogter over Færøerne og Grønland, både ved at vise flaget ved de yderste grænser og ved en solid søredningstjeneste, overblik over luftrummet, opdaterede søkort osv. Isens forsvinden øger trafikken i Arktis og tvinger forsvaret til at patruljere, overflyve og overvåge stadig større havområder.

Samtidig må oprustningen ikke få aggressiv karakter, så Rusland får anledning til at beskylde NATO-landene for unødig militarisering i Arktis.

Og endelig skal forsvaret også fremover kunne løse de civile opgaver i Grønland, som allerede klares – herunder fiskeriinspektionen, miljøovervågning og redningstjeneste. Forsvaret er vigtigt kit i rigsfællesskabet. Politikerne er derfor allerede stort set enige om at opfylde de ønsker, der nu er fremlagt. Chefen for udredningsarbejdet, Kim Jesper Jørgensen, er for længst gjort til chef for Arktisk Kommando i Nuuk.

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq virkede stærkt fornøjet, da han sammen med Færøernes repræsentant i Danmark, Sigmundur Ísfeld, supplerede Peter Christensen ved præsentationen. Qujaukitsoq sagde, at han var ’utrolig positiv’ overfor det øgede fokus på Arktis, og særligt begejstret for forslagene om et nyt grønlandsk melde-korps, ”Grønlandsvogterne”, der f.eks. kan spotte olieudslip, og et nyt frivilligt beredskabskabskorps i stil med det danske hjemmeværn; begge drevet på frivillig, ubevæbnet basis. Han så store muligheder for nye uddannelser og beskæftigelse især til unge grønlændere. Endelig udtrykte han sin tilfredshed med den måde, hvorpå Naalakkersuisut er blevet taget med på råd i det tre år lange forløb op til offentliggørelsen.

Det danske diplomati har med andre ord haft held til at lande en potentielt kontroversiel sag til Selvstyrets store tilfredshed – kun få måneder efter, at en andet brandfarlig sag blev afviklet til Nuuks fornøjelse; nemlig sagen om magten over den grønlandske uran. Som læserne vil huske, blev flere års skænderi i januar i år afløst af fuld enighed: Danmark fastholdt retten til at stoppe eventuel fremtidig eksport af uran til lande, som Danmark finder uegnede, mens Selvstyret beholdt retten til selv at bestemme, om udvinding af uran skal finde sted i Grønland, hvor, hvornår og af hvem. Også dengang roste Vittus Qujaukitsoq det danske diplomati.

Denne tekst har også optrådt i Information og Sermitsiaq – begge steder i let omskrevet format.