Andres foredrag

Aktuelt foredrag om unge grønlandske studerendes forestillinger om fremtiden i relation til råstofudvindinger.

Ida Torp Neergaard, kandidatstuderende Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Direkte kontakt: 29 91 70 83 eller idaneergaard@gmail.com

Ida Neergaard

Med en vældig trang til selvstændighed forberedte de grønlandske politikere råstofeventyrets komme med investeringer i fysisk og vidensmæssig infrastruktur.  Der var ambitioner om at være klar, når de internationale investorer begyndte at melde sig. Nu melder skuffelserne sig i stedet én efter én. For, hvornår melder investorerne sig? Og får minedriften nogen nævneværdig betydning for landet og befolkningens fremtid?

Igennem et antropologisk feltarbejde på fire måneder har Ida Torp Neergaard i 2013 og 2014 boet og gået i skole med de unge grønlændere, der investerer deres fremtid i mineindustrien ved at uddanne sig til minesvend eller maskinentreprenør på Råstofskolen. Råstofskolen i Sisimiut er en af de grønlandske politikeres store økonomiske og uddannelsespolitiske satsninger på råstofområdet.

Foredraget giver hel unik indsigt i, hvordan en gruppe unge grønlændere forestiller sig det grønlandske samfunds fremtid – og deres egen. Hvad driver grønlandske elever ind i erhverv, hvor sprængninger, tunnelskred og gasudslip kan være en realitet? Og får de overhovedet arbejde efter endt uddannelse nu, hvor der ingen miner er og ingen ved, hvornår de kommer?

De indsamlede og analyserede indsigter fortælles via illustrerede historier fra undervisningsbænken, prøvesprængninger i fjeldet og det sociale liv på kollegiet. Foredraget giver desuden indblik i, hvordan politiske beslutningsprocesser i Grønland og andre steder i verden, har indflydelse på elevernes liv. Ved at belyse de unge grønlænderes måder at håbe, frygte og forestille sig mulighederne under uddannelsen og i fremtiden, bidrager foredraget med spændende indsigter i skæringsfeltet imellem den grønlandske befolkning, uddannelsessektoren og råstofindustrien; et forskningsfelt, der hidtil har ligget uoplyst hen. Sagt på en anden måde, kan indsigter fra foredraget være med til at give debatten i det offentlige, politiske rum et menneskeligt ansigt.

—————–

Foredrag kan også målrettes folkeskoleelever og studerende på gymnasiale uddannelser i forbindelse med eksempelvis dansk, historie, samfundsfag og kulturforståelse. For de danske elever er Grønland ikke blot i fysisk forstand, men også mentalt, fjerntliggende. Via konkrete cases om unge grønlændere, der også håber og drømmer om fremtiden, skabes grundlag for identifikation og derfra muligheden for nye indsigter samt spændende diskussioner om de menneskelige og historiske udviklinger indenfor Rigsfællesskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + 14 =