blog

Anders Samuelsen på arktisk balanceakt i Rusland

marts 31, 2017 • Af

Foto: TASS/ArcticForum

Udenrigsminister Anders Samuelsens besøg i det arktiske Rusland blev endnu et eksempel på, hvordan Danmarks arktiske status og sammenhængen med Grønland og Færøerne forærer den danske regering chancen for at føre forhandlinger med klodens vigtigste stater om Arktis, men så sandelig også om andre, globale dilemmaer som Krim, Ukraine og Syrien. Anders Samuelsen deltog onsdag-torsdag 29. – 30. marts på konferencen “Arctic Forum – Territory of Dialogue” i Arkhangelsk ved Hvidehavet i det nordvestlige Rusland.

En tilsvarende arktisk begivenhed blev udnyttet af Danmark i august 2015, hvor daværende udenrigsminister Kristian Jensen benyttede en amerikansk Arktis-konference i Anchorage, Alaska, til at invitere USA’s nu forhenværende præsident, Barack Obama, til Grønland. Året efter lykkedes det at få Obamas udenrigsminister John Kerry, til at besøge Grønland og undervejs bekræfte de fine relationer til kongeriget Danmark.

I Arkhangelsk blev den diplomatiske balancekunst illustreret allerede få minutter før det hele begyndte. Anders Samuelsen stod side om side med sin norske kollega, Børge Brende, og pludselig også over for dagens vært, Ruslands vicepremierminister Dmitrij Rogozin. Anders Samuelsen var den første danske minister i Rusland siden Krim, Norges udenrigsminister var i næsten tilsvarende situation, og de tre stod nu omgivet af en kødrand af andre politikere umiddelbart før startskuddet til den store russisk Arktis-konference: ”Arctic Forum – Territory of Dialogue”.

Her fik de tre sig en velkomst-passiar på cirka halvandet minut, som efter alt at dømme foregik i bedste, venskabelige stil – som det også fremgår af billedet ovenfor.

Pointen i denne lille scene var, at Dmitrij Rogozin ikke blot er vicepremierminister og formand for Ruslands Arktis-kommission, der påser udvikling i Ruslands Arktis. Rogozin er også skarptunget, russisk hard liner og siden 2014 omfattet af både EU’s og USA’s sanktionsliste over russiske officials med indrejseforbud til EU og USA og forbud mod at bruge vestlige banker på grund af sin stærke støtte til Ruslands annektering af Krim.

Rogozin indrammede pointen: Anders Samuelsen ville som de andre nordiske ministre, der var ankommet til Arkhangelsk, ved sin fysiske tilstedeværelse sende et signal til Rusland: Danmark prioriterer samtale og samarbejde med Rusland højt, selvom uenighederne om Krim, Ukraine og andre dilemmaer består. Som han sagde på flyet fra København: ”Vi har en tospors-strategi, hvor vi er hårde og kontante på sager som Krim, hvor Rusland tydeligvis bryder reglerne, mens vi på andre temaer fortsætter dialogen. Rusland vægter det arktiske højt, og vi er meget enige om at Arktis skal blive ved med at være et lavspændingsområde og noget, vi kan samarbejde om”.

Her foreligger en vanskelig diplomatisk øvelse. Faren for at den russiske regering bruger signalet til at underspille kritikken af Rusland og nu aner en svaghed i Danmarks og de øvrige nordiske landes position, ligger lige for. Anders Samuelsen brugte da også en del energi på at forklare den medfølgende presse, at han tydeligt understregede for sine russiske samtalepartnere, at Danmarks synspunkter på alle væsentlige områder er uforandrede.

Vigtigst blev middagen med Sergei Lavrov, Ruslands udenrigsminister, onsdag aften. Her havde en sluttet kreds – den danske, norske og islandske udenrigsminister – en helt usædvanlig mulighed for at diskutere med Sergei Lavrov i næsten tre timer. (Sveriges udenrigsminister Margot Walström var forhindret af personlige årsager). Anders Samuelsen forklarede kort efter middagen, at de fire talte om alt fra Trump til det russiske politis omgang med demonstranter, Ukraine, Krim og Danmarks og Norges deployering af tropper i Baltikum. Ingen luftede ifølge Samuelsen nye synspunkter, men middagen foregik i en fin og til tider munter atmosfære og gav mulighed for at komme et ”et spadestik dybere,” sagde han. Norges udenrigsminister Børge Brende bekræftede over for norsk TV2 torsdag udlægningen. Torsdag eftermiddag overværede Anders Samuelsen fra første række i Arkhangelsks store Lomonosov-teater Ruslands præsident Vladimir Putin diskutere Trump, Syrien, kampfly over Østersøen, arktisk klima og miljø med præsidenterne fra Island og Finland. Her sagde Putin f.eks.: ”No. Read my lips: No”, da han blev spurgt, om Rusland påvirkede USA’s valgkamp i 2016 – helt uden for den arktiske udenfor dagsordenen.

Anders Samuelsen fik også lejlighed til at lade sig interviewe af den amerikanske tv-station CNBC, der fungerede som konferencens mediepartner. De tre minutters interview, som nu er tilgængeligt globalt, kom hurtigt til at hande om alt muligt andet end Arktis, men profilerede altså igen Danmark som aktør i den arktiske – og dermed globale – arena. Videoen kan ses her:

http://video.cnbc.com/gallery/?video=3000605922&play=1

Anders Samuelsens besøg var nøje afstemt med de øvrige nordiske lande. Det blev tydeligt, at ingen af dem kan undvære en tættere dialog med Rusland, og hvordan Arktis nu forærer dem en særlig mulighed for at mødes med Rusland om sager, der har Putin og hans nærmeste kollegers stærke interesse. Ikke mindst Norge, der deler en arktisk grænse med Ruslands Kolahalvø – et af klodens mest militariserede områder – har oplevet en forværring af sit forhold til Rusland. Norge har for første gang siden 2. verdenskrig fremmede tropper udstationeret; godt 300 amerikanske marinesoldater. To medlemmer af det norske storting blev tidligere i år nægtet visum til Rusland. Vicepremierminister Dmitrij Rogozin – dagens vært – provokerede Norge i 2015, da han i strid med EU’s rejseforbud landede på den norske øgruppe Svalbard, men udenrigsminister Børge Brende understregede i sin tale her i Arkhangelsk i stedet, hvordan Norge og Rusland i årtier i fællesskab har administreret fiskebestandene i Barentshavet og i øvrigt deler et behov for miljøregulering, oprydning efter Sovjetunionens atomanlæg mv. i Arktis.

Danmark oplever ikke samme pres i forholdet til Rusland som Norge, men Ruslands oprustning i Østersøen, tryk på de baltiske lande og andre konkreter trænger sig på. Den danske eksport af fødevarer til Rusland lå før Krim på cirka 4,2 mia. kr. om året. Som svar på vestens sanktioner har Rusland siden bremset importen fra EU, og dansk eksport af fødevarer til Rusland er bl.a. derfor raslet ned på under 800 mill. om året. Danmark og Rusland gør begge krav på vældige stykker overlappende havbund i Det Arktiske Ocean, og Anders Samuelsen pointerede i sin tale, hvor vigtigt det er, at begge parter følger FN’s regler for fredelig grænsedragning. Skrækscenariet er, at Rusland dropper FN-sporet og blot erklærer Nordpolen og havbunden i området for russisk. Endelig en helt aktuel sag: Ruslands ønske om at føre gasledninger til Tyskland over dansk havbund i Østersøen til den såkaldte North Stream2-forbindelse. Sagen hører netop nu til den danske regerings primære russiske hovedpiner. Danmark har som Sverige mulighed for at forhindre denne ny kanal for russisk gas til Europa, men der er ikke enighed i EU, og Danmark frygter at stå alene i en ubehagelig konflikt med Rusland. Den sag er tilsyneladende stadig for hed: Den blev ifølge Anders Samuelsen ikke diskuteret under middagen med Lavrov.

Grønlands Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq deltog ikke i Arkhangelsk, men Anders Samuelsens tale ved konferencen var afstemt med Nuuk. Vittus Qujaukitsoq var optaget af Inuit Economic Summit i Anchorage i Alaska, hvor han deltog sammen med bl.a. Royal Arctic Lines administrerende direktør Verner Hammeken. På konferencen i Arkhangelsk deltog i stedet specialkonsulent i Udenrigsdirektoratet i Nuuk, Mira Kleist.

Dette indlæg er i redigeret format bragt som nyhedsanalyse i Information 31. marts.